Tro, håb og viden er ikke konkrete men dynamiske

Anonym

Det kunne ligne tilløbet til det gamle ordsprog, ofte fundet tatoveret på diverse muskuløse Skipperskræk overarme sideordnet med ”Mor” , men ordet tro kom på banen i sin danske form efter jeg begynte at læse ”The Biology of Belief” af Bruce Lipton.

Dette belief, ja hvad er det, hvordan vil det gerne udtrykke sig, på dansk? Og det blev så til TRO. Ikke det jeg ellers forbinder med religiøs tro, eller det lidt usikkert betonede tro, med efterstillet spørgsmålstegn. Ordet ”tro” tog nogle omgange i min indre brydering i venskabeligt klammeri med  ordet ”begreb”. Der var ingen vindere.

Tro valgte at tage en ny udvidet betydningsfrakke på. Tro er nu, ikke den bundne korrekte religiøse form, men det åbne, nysgerrige, vidende, mulighedsorienterende ”Belief”, der selvom det godt nok ved første bekendtskabsglimt kan opfattes som fremtidsrettet, manifesterer sig i dette NU.

Nu ved jeg ikke om du kender til bogen, eller Bruce the Almighty Lipton, men det er så vældigt forfriskende at læse det der komme fra ham, som når han taler om survival of the fittest (Darwin) og skelner mellem ”Dar-winners og Dar-loosers”.

Bortset fra humoren, så er det extremt skelsættende det han står for, introduktionen af Epigenetics. Det er ikke kun et paradigmeskift det er et kvantespring, for de der ellers tør hoppe.

I den korte udgave, så styres vi aldeles IKKE af vores gener, af vores såkaldte til evig tid fastlåste ARVEMASSE, nej generne er såmænd bare en portion praktiske legoklodser som kan bruges til at bygge det som cellemembranen registrerer der er brug for. OGSÅ når cellen kommer i et miljø, i en situation den ikke er gearet til set  med hardcore genetiske briller. Nej, det kætterske sker: cellemembranen giver generne besked om at lave nogle lidt anderledes klodser og ud fra denne nye mangfoldighed testes disse nye kombinationer! OG det der støtter cellens fortsatte eksistens og velbefindende, bliver gemt i den nu modificerede genmasse.

Ups - det kan jo ikke lade sig gøre. Omgivelserne styrer da ikke, for så skrider al forudsigelighed, og den nuværende kemiske medicinal INDUSTRI mister hele sit fatamorgana grundlag.

Jo, det er sådan, og det er baseret på facts, på viden. Dokumenteret og ført til bogs, af Bruce Lipton og en mængde andre ”tunge drenge” (kvinder også). Og så skulle den potte vel være ude? Hmm. Der er så mange kæmpebudgetter og egostræbere bundet op i den industri som supporter at jorden stadig er flad at det synes u-overkommeligt at forsøge at overbevise hele dette globale konglomorat.

Kan det så overhovedet komme til at ske? Ja det håber jeg. Mit håb er ikke et famlende usikkert ikke vidende, her lades alt håb ude, håb. Nej dette håb er en energisk dynamisk transformationsvillighed gearet til frit at undersøge nye uprøvede muligheder, lidt i stil med den test af mangfoldighedernes univers som genfabrikken motiveres til at udføre, inspireret af cellemembranen, når de ydre forhold motiverer til det.

Jeg tror at organismer og organisationer som i blind stædighed fortsat produceret de byggestene som man ”plejer” at gøre det,  i sidste ende vil gå til grunde, ramle fra hinanden, og at de der evner at tilpasse sig og geare sig til de ændrede forhold og omgivelser vil fortsætte livet på jorden, i det som vi så egocentrisk kalder samfundet!

Den sandhed som selv Darwin kendte til, men undertrykte af især sociale årsager, var og er, at det ikke drejer sig om survival of the fittest, men derimod om survival of the group, ved en fælles indsats, med accept af at de svageste, de mindst egnede naturligt ville falde fra.

Der tales af og til om PARADIGMESKIFT, lidt som om at når bare dette nye kommer, så er alt godt igen og vi kan gøre som vi plejer, vi skal bare lige vænne os til det, lidt som med den flade, pludselig runde jord. Og godt at huske på at jorden faktisk ikke ændrede facon efter Copernicus stod frem, men at det alene var opfattelsen af det faktuelle, der skifter form.

Dengang var der nogen der valgte at supportere den nye opfattelse, selvom de blev kaldt kættere, så lad os nu og her satse på at en status som kætter, som van-tro er til at overkomme, ”for the benefit of all”, for the survival of life as it unfolds in the form of humanity.

Hov, hvordan var det nu med det sidste ord, viden?

Viden er for mig, i denne sammenhæng, i alle sammenhæng, er ikke konkret, viden er nemlig dynamisk, (tænk at jeg som ingeniør siger det) men det passer så fint med Bruce og epigenetics. Viden bliver ikke på den måde forældet, men der kan ske det, at den ikke længere passer til omgivelserne, og så er det fint at være åben for ny og mere egnet viden, at være med til at den formuleres (gives form).

Palle Jensen