

Hvad pokker har trampoliner og bevidsthedsudvidelse med hinanden at gøre?
Ingenting – med mindre du altså hopper på trampolinen…
Kender du det, at stå i en situation hvor det føles som om du står i lort til halsen? Og at det så et umådeligt dårligt tidspunkt til at hænge med hovedet på?
Kender du også det, at når du så er kommet gennem din udfordring, krise, vanskelige situation, så kan du, i tilbageglimt, se det hele fra et andet perspektiv?
Det er fordi, den erfaring du har gjort dig, har udvidet din bevidsthed. Det afgørende her er, at DU sidder inde med poweren, valget og indflydelsen på den proces det er at komme gennem udfordringen.
Mere direkte sagt: Hvor længe du vælger at stå i lort til halsen!
Og her kommer tramplinen ind i billedet. Hvis du tør hoppe på den, der midt i den situation du er i, ja så har du muligheden for at komme op i de højere luftlag og dermed at kunne betragte ting fra et højere og andet perspektiv.
Og når jeg skriver om du tør, så er det fordi, at for at komme højere op, så er det nødvendigt først at lade dig synke ned. Når du med alt din vægt og intention, rammer ned på trampolinen, så vil den uundgåeligt reagere med efterfølgende at løfte dig højt op i luften.
Trampolinhop byder på højde, luft, plads, udfoldelse, frihed og lethed – ligesom bevidsthedsudvidelse.
Og ja, det byder også på turen ned igen, altså at se din frygt og skygger i øjnene. Din angst og dine begrænsninger.
Med accept, virkelig at lade dig synke ned og mærke hvordan det egentlig står til på din inderside.
Og derfra, fra et andet indre ståsted af autenticitet, fordi du virkelig mærker hvem og hvor du er i dit liv, derfra udfolder sig den sande frihed.
De højder du kan nå, er proportionel med de dybder du har modet til at trænge ned.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer