Træk vejret med hjertet

How are you breathing today?

Breeeeeathe in and put all the energy here”. Han pegede på sit hjerte og sagde; ”isn´t it peaceful, isn´t it wonderful – keep breathing and in the end you will understand”.

Mesteren havde aldrig mødt mig før. Vi havde ikke udvekslet så meget som et ord, alligevel bad han mig blive efter dagens lektion i yoga, meditation og åndedræt. Hans blik var fast men blidt og imødekommende.  Mesteren berettede om sammenhængen mellem åndedrættet og sjæl, lykke og velvære. Jeg sagde ikke meget (hvilket hører til sjældenhederne), men lyttede blot til visdomsordene.

Jeg skraber stadigt kun rundt i lakken, kradser lidt hist og her – med et barns rene nysgerrighed, konkrete eksperimenter på egen krop, sind og sjæl gennem sport og videnskab - og husker hans ord; ”in the end you will understand”. Ikke at jeg mener at have fundet ”de Vises sten”; men de erfaringer og tanker jeg har gjort mig gennem mange år vil jeg forsøge at kondensere til dig i denne tekst. Både for at øge din opmærksomhed på dit åndedræt og dets intime tilknytning til dit liv og helbred, men også for at øge den generelle ”sociokulturelle” bevidsthed i samfundet. Vi har stadig meget at lære om noget så simpelt som at trække vejret! Vi ser det jo også i udbredelsen af Mindfulness hvor flere og flere bliver mere fokuserede og dermed bevidste om vejrtrækningens store betydning for vores livskvalitet.

Himmel & Hav
Himmelen må være et passende sted at starte, hvis man vil gå i clinch med selve sjælens drivkraft. Her 33.000 fod over havets overflade er der lys, Jordens tag bølger i fluffy lillahvide skyer og himlen er krystal blå. Helt bogstaveligt ses alting i fugleperspektiv – og Virgin Atlantic svæver sikker af sted på brede vinger fra London mod Miami. Luften er tynd, men det er et fint sted at reflektere over det smukke ord – ÅNDEDRÆTTET. Lidt etymologisk nørderi vil snart afsløre, at dette ord er sammensat og har rod i to gamle nordiske ord; ånd/ande (fx hedder dét at trække vejret på svensk at ”andas”! Dræt eller drage betyder at flytte, trække eller bevæge. Når vi trækker vejret bevæger vi altså ånden – eller sjælen, om man vil. Fra latin (og engelsk) genkender vi også straks ordet inspiration (spiritus, spirit) – altså nøjagtig samme betydning – at trække sjælen ind. Måske det her også er passende at tænke over betydningen af det engelske ord inspire/inspiration, som er nært koblet til kreativitet og skaberkraft.

Åndedrættet er den fine livstråd, som løber gennem ethvert levende individs eksistens. Vores vejrtrækning er i yderst tæt pingpong dialog med hjertet og fælles for begge er, at de nødvendigvis må fungere hele tiden for at opretholde liv – 24 timer i døgnet, 7/365. I vores moderne og meget teknologi-prægede verden, måles et liv normalt i år. Et langt menneskeliv er omkring 100 år. Hver dag trækkes vejret mellem 20 og 30.000 gange, så på en livstid bliver det til rundt regnet en milliard. Hjertet skal følge med disse hæsblæsende tal – endda i endnu højere faktor, for hjertets hovedopgave er at pumpet blod rundt i systemet, som er blevet fyld med ilt i lungerne. Jo mere sjusket og stresset vi trækker vejret, jo mere skal det stakkels hjerte arbejde for at følge med.

Et dårligt åndedræt bidrager med mindre ilt, men kroppen har altid det samme krav. Derfor skal man hverken være professor i matematik eller speciallæge i hjertekirurgi for at kunne regne ud, at desto mere roligt og optimalt åndedrættet udføres, desto mindre behøver hjertet at arbejde, og des lavere behøver blodtrykket at være.

Af samme årsag måles livets længde i de gamle indiske yogatraditioner i antal åndedrag – ikke i kronologiske beregninger – og dette giver alt andet lige god mening i forhold til reel ”biologisk” alder. Hvad enten man måler åndedrag eller hjerteslag, så virker det rimeligt, for livet har en udløbsdato.
Dette er logik for burhøns og har været kendt i alverdens kulturer før Adam og Eva. Af uransaglige årsager er det dog som om, at logikken ikke helt har slået igennem i vores verden. Vi lever stadigt med et tungt efterslæb af tidligere tiders stærke religiøse aner og fordums adskillelse af hjerte og hjerne – krop og sind/sjæl. Gennem årtusinder har hjertet i forskellige kulturer været tilskrevet at huse alt fra sjæl til intelligens og kærlighed. Vi kender og genkender alle oplevelser som eksempelvis hjertevarme, ondt i hjertet, et knust hjerte, hjerteskær, hjertelig osv. Og moderne videnskab er heldigvis ved at opdage, at både hjerne, krop og hjerte kommunikerer med hinanden og med omgivelserne – gennem en ”energi” kaldet elektromagnetiske felter. Præcis samme energi, som findes på hele vores fantastiske Planet – og i resten af Universet, så vidt vides!

Denne universelle energi kaldes i Kina for qi eller chi og i indisk yoga for prana. Den betragtes som selve Livets urkraft og nu er ”moderne” videnskab grundet kvantemekanikken også kommet på sporet – alting bevæger sig og alting hænger sammen. Det store spørgsmål er stadigt hvem eller hvad der driver denne magiske kraft – hvordan og hvorfor? En bølge rejst af interessante personer som bl.a. inkluderer Bruce Lipton, Eckhart Tolle, Gregg Braden, HH Dalai Lama og Michael Beckwith, løfter sig nu højere og højere. Med fokus på hjertet, hjernen og særligt fuldstændig tilstedeværelse i ”nuet”.

Pranayama og Livets kraft
En vigtig disciplin inden for yoga, som deltagere også lærer på Yoga rejser, kaldes pranayama. Yama betyder at regulere, forlænge eller kontrollere, så pranayama er intet mindre end regulering af Livets kraft. Hvorfor ikke tage livtag med dette yogaen´s 4. element med det samme?

Stop alt andet du laver lige nu (læs dog lidt videre!). Sæt eller læg dig behageligt tilrette og luk dine øjne. Træk vejret langsomt og kontrolleret gennem næsen – få luften dybt ned i ”maven” og lav gerne en lidt hvislende lyd (hvis du kan lave lidt modstand i svælget). Bliv opmærksom på dit hjerte. Pulsen følger din vejrtrækning. Ved indåndingen stiger pulsen med nogle slag. Kan du ikke mærke dette, så øv dig noget mere – nogle dage eller uger. Eller smæk et pulsur på dit håndled. Når du puster ud kan dette gøres gennem mund eller næse. Igen med en svag modstand (hvis muligt – dette opnås let ved at anvende tunge eller læber som ventil). Lav udåndingen cirka dobbelt så lang som indåndingen – gerne længere hvis du har lyst.

Udover at ”tænde” for den afslappende del af dit nervesystem (på engelsk kaldet ”rest & digest”), så vil du også tydeligt kunne føle (eller måle) et pulsfald. Jo mere du kan finpudse denne åndedrætsteknik, des mere vil du harmonisere dit nervesystem, dit blodkredsløb (hjerte-kar system) og ikke mindst sætte din hjerne i behagelige og drømmeagtige alfasvingninger. Denne tilstand kan du også have lige før du skal sove (hvis du er glad og træt), eller mens du laver noget som opsluger al din opmærksomhed og giver dig glæde. Så føles hjertet varmt, åndedrættet glider blidt og ubesværet og du rammer en tilstand, som indenfor idrætspsykologien kaldes Flow.

Dit åndedræt påvirker naturligvis ikke kun dit hjerte og hver enkelt celle i din krop, men også i høj grad dit sind – eller bevidsthed, om du vil. Måske endnu vigtigere påvirker dit åndedræt din underbevidsthed. Men andre ord vil et uharmonisk og forkrampet åndedræt stresse din krop non-stop – når du er vågen og sågar når du sover. Dit søvnmønster vil blive ødelagt, og starten på en negativ spiral, som de fleste kun kender alt for godt, sættes i gang.

Slip tanken fri
Med den moderne positive psykologi er det sket et paradigmeskift indenfor behandling/diagnosticering. Der arbejdes nu mere på de gode ting som sindet kan bidrage med – fx gennem øvelser i Mindfulness og ACT, i stedet for at fokusere ensidigt på fx stress den mentale lidelse og behandling med antidepressiv medicin. Som mennesker adskiller vi os – så vidt vi selv véd – fra de fleste dyr ved vores bevidsthed og kognitive fakulteter. Men disse egenskaber er et tveægget sværd. Det er skønt at kunne glæde sig eller genopleve positive minder, men bagsiden af medaljen er, at tidligere negative oplevelser, som har sat sig i krop og sind, i høj grad kan påvirke – og ”skabe” vores hverdag og ”sandhed”. Både terapeuter og psykologer kender indgående til oplevelser og tankers (virkelige såvel som imaginære) ødelæggende effekt. Den anerkendte forsker Damásio har på det nærmest startet en helt ny videnskab på baggrund af dette. Og åndedrættet spiller her en altafgørende rolle, da den er ultrafint vævet ind i hver eneste celle og tanke.

Det fantastiske ved åndedrættet er, at det er let at gå til. Modsat psykologi, som kan være meget kompleks og ofte baseret på antagelser eller (vrang-) forestillinger, så er vores vejrtrækning lige til at gribe fat i. Med åndedrættet har vi altså et ”håndtag”, som vi kan hive i når alt andet sejler. Vi kan dæmpe stress, fjerne negative tanker, og åbne hjerne og hjerte for nye idéer og løsninger. I yoga taler man om, at et stille åndedræt får hjernens bølgende tanker til at falde til ro. Og gennem en stille, klar overflade kan lyset (tanker/følelser/fornemmelser) bryde frit igennem. Hjernens forskellige afsnit ”taler” tydeligere sammen, og spontane indfald vil være lettere at udløse. Du kender det fra dig selv – en forkrampet hjerne kan ikke huske eller tænke klart. Når du er lige ved og næsten og har en navn på tungen, så kommer det ikke ved at presse på. Så snart du ”slipper” tanker får hjerne (og måske hjertet!) plads, og få sekunder efter du har kastet dig over noget andet, vil det du forsøgte at huske stå soleklart for dig – helt ud af det blå!

På samme måde kan du gennem optræning af koblingen mellem hjerne, hjerte og åndedræt styrke din intuition og tankekapacitet. Dette er én af de store ”hemmeligheder” bag yoga og meditation. Og det kan trænes. Jo mere du øver og jo mere opmærksomhed du giver dit åndedræt, des tydeligere vil du kunne mærke det i din hverdag – på job, i privaten, under sport eller andet.

Hold vejret
Træning i at holde vejret er en vigtig, om end yderst overset, disciplin. I pranayama er der stort fokus på hele åndedrættet: indånding, skiftet mellem åndedragene og i særdeleshed pauserne. Vi kender alle til dem – i mere eller mindre grad. At være åndeløs betyder jo netop at man stopper op og ikke trækker vejret – pga. et smukt syn eller angst. Når vejret holdes oplever krop og hjerne en enestående ro. Jo længere vejret kan holdes (helt ubesværet), jo bedre lærer man sig selv at kende. I forbindelse med at sætte mål eller opstille drømme kan vejrholdning også bruges som uovertruffen værktøj. Selvudvikling med turbo på!

Du må ALDRIG holde vejret alene i vand – hverken i dit badekar eller en vandpyt. Det er livsfarligt! Men hjemme i din seng, på gulvet eller divaneseren kan du holde vejret alt du magter. Gå dog stille frem. Forsøg at holde vejret om et øjeblik. Luk igen dine øjne, træk vejret stille og roligt et minut eller to og stop så blidt og roligt. Observér din krop og dine tanker. Selvom det føles underligt eller måske ligefrem ubehageligt, så hold vejret lidt længere end det lige føles rart. Gentag gerne 3-4 gange med nogle minutters pause mellem hver vejrholdning. Du vil opleve en fantastisk ro snige sig ind over dig. Måske ikke første dag, men det er ganske muligt du vil opleve dette hvis du blot giver det en chance og ikke piver eller får ondt af dig selv efter bare ét forsøg eller blot 10 – 20 sekunder.

Måske begynder dit mellemgulv at dirre – kæmp ikke imod - smil derimod til det eller undersøg nysgerrigt, hvordan det i grunden føles. Her møder du måske dit mellemgulv for første gang i hele dit liv – sådan ”in your face” – lige på og hårdt. Dit mellemgulv er det vigtige stempel, som dag ud og dag ind pumper luft ind og ud af dine lunger. Jo stærkere og mere smidigt mellemgulvet bliver, jo mere blødt og ubesværet vil du trække vejret – ikke nogen dårlig ting. Måske vil du også føle velvære og et lysere sind efter at have holdt vejret. Din krop vågner op på ny, din vigtige vagusnerve, som styrer dit åndedræt og kobler din hjerne til hjerte og lunger, stimuleres og dine indre hormoner vil danse af glæde.

I fridykning, som er kunsten at holde vejret under vand, styrkes alt dette af, at kroppen reagerer per refleks når den møder det våde element. Dette udløser en såkaldt dykkerrespons – en slags ”indre delfin”, som sænker puls og ændrer på hjernens aktivitet. Du har også en lille delfin i dig – det har alle vi pattedyr – så forsøg at leg dig frem og lær din ”delfin” bedre at kende.

Fremtidens åndedræt
Åndedrættet er jo nok kommet for at blive! Og heldigvis er der en opvågning og interesse at spore hos den moderne, traditionelle/konventionelle lægevidenskab. Alligevel lever vi i en tid, hvor mennesker sygeliggøres og påføres diverse prædikater – i sygelig grad. Rent samfundsmæssigt fremstår dette som en sand katastrofe. Der er også en skræmmende tendens til , at folk lader sig stigmatisere. Så har man ikke længere noget ansvar, og i mange tilfælde virker det indlysende selvsagt, at ”samfundet” bør tage over og klare ærterne. Aldrig før har så mange mennesker været på overførselsindkomst – i DK sniger tallet sig op mod 20% - TYVE procent! Flexjob, urimeligt mange årlige sygedage (pudsigt nok særligt inden for det offentlige, hvor folk åbenbart må have meget travlt) og lange perioder med stress, gør voldsomme indhug på landets produktivitet (og BNP) – og ikke mindst livskvalitet.

Flere og flere sidder oppe i vognen, og der er færre og færre til at trække. Samtidig lever vi i en verden, hvor der er mere social tryghed end nogensinde før. Særligt i de nordiske lande, hvor det sociale netværk (dog) stadigt er blandt verdens bedste. På verdensplan blive vi også gennemsnitligt ældre – af alle mennesker, som nogenside har levet på denne planet og opnået en alder af 65, vader 2/3 af dem rundt lige her og nu. Skriften på væggen har været tydelig i årevis. Pengekisten er ved at være tom, krisen kradser, lande og økonomier kollapser om ørerne på os, men stadig lægges fokus på vækst, 12 minutters længere arbejdsdag og andre tåbelige forslag.

Tiden er kommet til at sætte fokus på simple og urgamle emner som bæredygtighed, balance, harmoni (muligvis i kaos), effektivitet, kvalitet, nærvær og måske ligefrem næstekærlighed. Der er dog mange modsatrettede kræfter på spil. Hospitaler, banker, medicinalindustri og store dele af fødevareindustrien tjener astronomiske summer på sygdom og mental ubalance. Jordens ressourcer flås ud af hjertet på Planeten i rivende hast og vejen mod mere fancy materialisme, absolut fordummende tv etc. synes at være den hellige gral. Vi arbejder som aldrig før men er ved at gå i stå!

Ved at tage en kort pause – et lille pitstop med vores åndedræt – kan vi skabe overblik og mærke efter hvilken retning i livet, vi ønsker at bevæge os. I lille Danmark ville det være på sin plads straks at genindføre daglig gymnastik hos skoleelever og måske sågar være så modig, ”eksperimenterende” eller fremsynet, at man tilbød yoga. Opmærksomhed på åndedrættet vil med garanti få en renæssance inden for de næste 5 – 10 år. Allerede nu udbredes og udbydes yoga, åndedrætstræning og meditation inden for alle samfundets klasser og alt fra offentligt ansatte til CEO’s i store internationale virksomheder sidder gerne i lotusstilling, lukker øjnene og mærker livet og nuet – sådan helt tæt på. Det er glædeligt og kærkomment.

Inden for det næste årti spår jeg, at åndedrættet i langt højere grad vil benyttes i forbindelse med sygdomsforløb og ulykker (både før, under og efter operationer). Mere konkret vil åndedrætsteknikker med stor succes kunne forebygge, forberede og forbedre behandling hos personer med hjerte-kar sygdomme (som WHO forudsiger vil eksplodere frem mod 2020), patienter med depressive lidelser/ubalancer og hos børn med ADD/ADHD, som i dag diagnosticeres og behandles medicinsk i en grad, som er både umenneskelig og urimelig.

Alting trækker vejret – åndedrættet i dig er også åndedrættet i mig. Luftboblerne i bækken er også skyen i himlen. Jorden, havet, skovene, polerne…alting ånder og bevæger sig. Vi bærer alle et fælles ansvar – ”keep breathing and in the end you will understand”.

De bedste hilsner
Stig Åvall Severinsen



 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Træk vejret - opnå perfekt vejrtræning. Lær her hvordan