Har du følelsen af tomhed?

En tomhed der er ved at fortære dig op. Som et hul, hvor du ikke kan se bunden. Hvor hver en muskel i kroppen er anspændt og du føler dig glemt, skubbet væk og kasseret.

Jeg har haft den følelse mange gange i mit. At jeg var for mærkelig eller ikke berettiget til at være i denne verden. Jeg har følt mig som en stor fejltagelse, et væsen der ikke er berettiget af sin eksistens og som udløser en massiv følelse af mindreværd.

Det er en eller anden uforklarlig fornemmelse af, at der mangler noget i ens liv. Man kan oven i købet have gode venner, et godt job og alle materielle goder. Men det er alligevel som om, der mangler noget.

Livet er tomt og på en måde meningsløst. Hvorfor er jeg her? Hvad er formålet?  Formålet, hvis det hele er slut, når jeg dør? Der må da være noget bag efter - eller hvad?

Mange mennesker har et liv, hvor de oplever en stor indre smerte.

De har været gennem ting i deres liv, der har gjort ondt, de har følt sig svigtet eller trådt på. De har ikke fået kærlighed og accept. Oplevet uro og angst. Ens indre er et følelsesmæssigt kaos. Der er depression og måske selvmordstanker.

Er der slet ingen, der elsker mig? Er jeg virkelig ikke god nok til, at der er nogen, der vil elske mig? Skal mit liv blive ved med at være et helvede? Var jeg ikke bedre tjent med at være død?.

En tanke jeg selv har haft hver gang jeg har overlevet en kritisk sygdom. Når tomheden har omsluttet mig, har jeg ofte spurgt mig selv om, hvorfor?

Det er gamle ideer om dig selv, som er indarbejdet under nogle helt specielle betingelser i din barndom og ungdom.

Mange mennesker går med en længsel eller en tomhed inden i sig.

Følelsen af mindreværd hænger dels sammen med det, du siger og tænker om dig selv (som kan udløses af omgivelserne), og dels det du tror, andre tænker og siger om dig.

Du har været vant til at navigere i en uforudsigelig verden, hvor din overlevelse var betinget af, at du var på forkant med livet.

For at gøre alt for, at sikre din overlevelse, har du lært dig nogle strategier der hjalp dig med at bevare kontrollen.

Tomheden eller årsagen ligger ofte i vores tilknytning.

Tilknytningsteorien er en videnskabelig underbygget udviklingsteori om børns tilknytning og de konsekvenser det kan have i det senere voksenliv.

Tilknytning handler om tryghed, sikkerhed og overlevelse. Basale behov for et barn.

Hvis disse behov ikke bliver mødt, vil barnet gøre alt for at sikre sin overlevelse. Det tilpasser sig, helt ude i ekstreme situationer.

Er vi som børn ikke blevet mødt, fået vores behov opfyldt, kan det efterlade en tomhed der præger mennesker gennem livet.

Som barn kan vi udvikle et falsk selv; en personlig overlevelsesstrategi, der har til formål at beskytte det mod de ubærlige følelser af at være forkert og ikke værd at elske og give omsorg.

De utrygge børns selvbeskyttelsesstrategier har således et helt overordnet til formål, at holde forladtheden på afstand og bevare relationen til mor eller den omsorgsgivende person, uanset hvor utilstrækkelig den end måtte være. Utryg tilknytning er resultatet af ingen eller mangelfuld omsorg.

 

Derfor er opbygning af selvværd ofte knyttet til ens egne tanker og følelser, der udspringer fra barndommen.

Vi har forsøgt at flygte, fylde tomheden med ydre stimuli. Skabt afhængighed til arbejde, kærlighed, kemiske stoffer, alt sammen for at undgå det der gør ondt.

Paradokset er, tomheden vokser og hullet bliver større.

Man er nødt til at installere en ny overbevisning om sig selv (i form af fokus på gode egenskaber og ting du kan være stolt af) for så at forbinde de nye følelser med sine aktuelle omgivelser. 

Kærligst

Bettina Pedersen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Angsten for tomheden - har du følelsen af tomhed?