Tidens tendenser - mærker du Forvandlingens epoke

Hvad mærker du i tiden? Hvis du slår dine antenner ud og lader dem hente viden ind til dig, hvad mærker du så, at der er på færde? Hvad synes du, at dem, du kender og møder på din vej, taler om? Hvad er de optaget af? Hvad sanser de?

Her på Levlykkeligt.dk indbyder vi forskellige skribenter til at fortælle om tidens tendenser, hvad de går rundt og tænker på for tiden. Ikke de store politiske linjer eller offentlige debatter. Dem kan vi få andre steder fra. Men hvad sker der ude blandt os? Hvad sker der i tiden – altså i din og min tid?

Hvis jeg skal give en overskrift på det, som jeg ser og mærker, må det være ”forvandlingens epoke”. Det, der slår mig, er, at der er en enorm parathed til at ville finde ud af det her liv og lykkes med det. En helt anden parathed end for seks til otte år siden, hvor jeg i forbindelse med foredrag talte med mange mennesker på biblioteker og aftenskoler om, hvad der er vigtigt i livet, og hvordan vi giver plads til det.  Dengang var det sådan: ”Ja, en gang må jeg tage mig af det, jeg ved, at jeg må gøre”.

Nu er det mere sådan: ”Ja, jeg kan ikke vente længere. Jeg må gå i gang med det nu.” Lige for tiden bliver jeg slået af denne parathed. For den kommer mange steder fra. Det er ”almindelige” mennesker, der ønsker at få mere ud af livet end det, de hidtil har fået. De ved, at der er noget mere til dem. De føler, at de har et indre uudnyttet potentiale, og hvis de fandt ud af, hvordan det kunne blive udnyttet, ved de intuitivt, at livet vil komme til at føles større og bedre.

Flere og flere mærker, at der hører noget mere til det at være menneske, og de søger at finde ud af, hvad det handler om. Hvad det er, der kalder på dem – indefra. Det pudsige er, at de fleste tager sig til brystet, når de fortæller, hvad det er, de leder efter. ”Det er noget herinde”. Er det mere kærlighed? Mere samhørighed? Mere lidenskab? Mere vildskab? Jeg ved det ikke præcist. Men det er i hvert fald en længsel efter hjertets kraft – på den ene eller anden måde.

Det er et ønske om at komme til at leve tæt på de 100 procent. Et ønske om at tage noget frem, der har været holdt nede, undertrykt eller lagt låg på. Man vil ikke længere finde sig i at nøjes. Eller at være trist og ulykkelig. Eller kedelig og ufri. Som den kvinde, der har gjort det rigtige og haft penge til det meste, og det, hun nu ønsker allermest, er at få adgang til sin vilde, utæmmede kraft. Som den kvinde sidst i 40’erne, der har været trist i sit liv, og som siger, at hun har besluttet sig for, at hun ikke vil forlade denne planet, før hun har fundet sin indre pippi-kraft. Som erhvervsmanden, der ikke længere kun ønsker at lade sig styre af bundlinjen, og nu tager et sabbatår for at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for ham.

Der er noget, der ikke længere kan undertrykkes. Som om de karmiske sår, vi har fået på vores rejse, må tages frem og heales. Der kan ikke længere lægges låg på. Så hvis man har været trist i sit liv, vil man finde ud af, hvordan man bliver glad. Hvis man ikke har haft kontakt med sin seksualitet, vil man have det nu. Hvis man keder sig på sit job, vil man finde ud af, hvad man brænder for i livet. Hvis man lever et forudsigeligt kernefamilieliv, vil man have mere spontanitet og passion – og måske skilles – så man kan komme ud og mærke forelskelsens brændende ild igen.

Og jeg tror faktisk, at dette ”jeg har noget mere i mig, som jeg gerne vil have frem” er langt mere kollektivt, end vi aner. Jeg tror, det er en del af en evolution, som sker for øjnene af os.  Jeg tænker, at der er en gigantisk forvandlingsproces i gang. Hvor alt det, der har været undertrykt, må ud af mørket. Den katolske kirke er et godt eksempel på dette. Der har været for meget, der har været undertrykt, og nu kommer ”skyggesiderne” frem i form af sexskandaler. Tingene må gennemlyses, og de må tages sig af.

For hvis man lægger låg på, vil man dræbe sin egen drivkraft, fremdrift og indre ild. Man vil blive mere og mere slukket. Føle sig mere og mere rutineagtig og tom.

Det er nok det, der slår mig mest i denne tid. Paratheden til at ville lykkes. Paratheden til at ville leve på en anden måde som menneske. Et nyt level af det at være menneske. Men først må forvandlingen ske.

Spørgsmål til at gå videre med:
Så hvad har du mere i dig, som du gerne vil have frem? Hvilket uudnyttet potentiale ligger og venter på at komme frem i lyset? Og hvad er det mindste, du kan gøre for at bringe dig selv i den retning?

(Jeg bruger altid selv det spørgsmål, når jeg har et ønske eller et mål og ikke ved, hvordan jeg skal tage fat på det. For der er jo altid noget, der er det mindste, jeg kan gøre, og det bringer lettelse, når jeg kan starte i det små og bygge min vej hen imod målet op lidt efter lidt).

Gitte Jørgensen er freelancejournalist, forfatter og kursus- og foredragsholder og co-redaktør på levlykkeligt.dk.

 

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sikke et dejligt tema: Hvad mærker du i tiden.... Jeg har selv reflekteret en del over det efter mange samtaler med min nære familie fra flere generationer. Jeg var interesseret i, hvordan de andre mærker verden af tiden. For jeg selv mærker nemlig også denne dybere indsigt eller lysten til at ville mere hos mange omkring mig. Men opsøger jeg den ikke også selv? Som da jeg første gang stiftede bekendtskab med poppen og syntes, at det var helt vildt, at alle andre også interesserede sig for den. Eller da jeg blev gravid og fandt, at alt handlede om nyfødte og forældreskabet i medier, bøger og debatterne og omkring mig. Eller som nu, hvor jeg har taget et skridt videre ind i at ville mere for mig selv i mit og andres liv. Vil finde mit indre potentiale og lade min drivkraft styre, hvor jeg bevæger mig hen. Netop at ville lykkes - jeg mærker denne interesse fra omverdenen. Hvordan får vi optimalt ud af det liv vi har fået... Sådan sagde mine gamle slægtninge faktisk også, at de havde tænkt. At de ligefrem oplevede en hel epoke, der for dem handlede om at finde lykken for dem selv. At finde ro og glæde ved de små ting. "Vi var nok mere lykkelige end i dag, hvor det virker som om, denne overdrevne snak om at skulle leve livet fuldt ud er helt manisk og ikke en hel følelse," som det lød fra en af dem. Mens teenageårgangen virker tidligere bevidste om det, livet handler om, fordi de ser deres forældre være så opmærksomme på det. At finde lykken.. "Lykken findes i dig selv," sagde den ældste og lukkede munden på stor som smal. Og der ramte hun jo hovedet lige på det søm, som banker dugen ned over menneskets potentiale. Der er så meget mere til hver af os, hvis vi breder os ud og tør tage i mod. Det jeg mærker i tiden er nok også mod. Mod til at ville noget, som ikke er givet på forhånd. Nye oplevelser, prøve sig selv af, mærke livet i sveden, duften og handlingerne. Vi er så heldige i vores tid, at der er denne større åbenhed overfor, at der er meget mere til os, end vi umiddelbart ser og forstår ved første øjekast. For vi forstår det et sted, hvis vi tør at lytte. Så skulle jeg sætte ét ord på tiden, må det være: mod. Kh Lykke Møller Kristensen Kommunikationsrådgiver - Forstå dig selv på skrift
Hej Gitte Rigtig god ide. Det vil jeg glæde mig til at følge med i og melder mig også gerne som skribent, da jeg følger med i aktuel litteratur om emnet. Mvh Pia Hede
Tidens tendenser - mærker du Forvandlingens epoke. Læs med