Depression er ofte en udløber af stress

Anonym

Depression kommer ofte som en udløber af stress. 

Ved stress igennem længere tid, pres på arbejde eller privat, bevirker, at depressionen får næring. Depression er derfor ofte en følgevirkning af stress igennem længere tid, at vi har overhørt kroppens signaler.

Depression - de-pri-mere, betyder oversat ”at ned trykke”, og ”at rammes af tungsind”.
Hvis vi rammes af tungsind, sorg, af en depression, så mister vi vores energi og handlekraft, vi mister os selv.

Tungsind tager over og der kommer et øget fokus på det svære i livet, på alt det der kunne være og gøres anderledes.  Fokus bliver på det negative, alt det der synes svært, alt det der er konfliktfyldt, myldertanker med negative og destruktive fortællinger kommer i fokus.

At være ramt af depression er udmattende og hårdt. Vi har omkring 70.000 tanker dagligt som passere igennem vores bevidsthed, og under en depression er vores tankemønstre hovedsageligt negative.

Under en depression kan vi ikke i samme grad skærme os selv, tankerne kommer i et uendeligt mylder og de fleste er negative og triste. Vi har under depressionen mistet evnen til at sortere og forholde os til det der er nyttigt og har relevans for os.

Når depressionen igen letter og vi vender tilbage til os selv, ikke længere er nedtrykte og tungsindige, så vil hukommelsen fortsat være udfordret. Studier viser at 18 måneder efter depressionen er lettet, så er der fortsat udfordringer med hukommelse.  

Efter en stress periode vil der være psykiske ar, som vil indvirke på hukommelse og evne til indlæring, om det er blivende eller kortvarigt, vil variere fra person til person.

De neurale mønstre der er dannet ved stressen og depressionen, de vil senere i livet ved et lignende mentalt pres, igen kunne aktiveres, da der i hjernen er dannet neurale spor, som kan lede ind i depressive tankemønstre. Det betyder, at har der været en depression, så er risikoen for igen at blive ramt af depression øget.

Terapi giver mulighed for at forandre og at blive skærpet på egne reaktioner og handlemønstre ved stress og depression.

Hvorfra fik depressionen næring, hvordan blev jeg bragt derhen? Hvordan opstod stressen og hvordan kunne den få plads? Hvor blev stop og faresignalet af, overså jeg det eller udeblev det? Hvad kan jeg gøre fremadrettet, for at øge min bevidsthed på faresignaler, og hvordan kan jeg forebygge, at jeg igen kommer så langt ud – at jeg mister mig selv?

Terapi kan skabe forståelse for hvordan vi kom så langt væk fra os selv, så vi blev stressramte.
Terapi er en mulighed for at forstå og at blive bevidst om hvad der ligger bag stressen som udløsende faktor.

Ved at få en øget bevidsthed om os selv, hvem vi er, hvad vi gør, kan vi skabe en forandring væk fra de indlærte mønstre, der ikke er gunstige for os.

De mønstre der ligger til grund for stress, har ofte tråde langt tilbage til tidligere erindringer fra barndom. Engang gav det sikkert mening og var godt, at vi reagerede på en måde, når vi skulle passe på os selv, handle etc., nu i det voksne liv er det medvirkende til, at vi reagere på en måde, som er destruktivt for os.

Terapi kan give en skærpet bevidsthed (awareness), som gør at vi kan forandre i vores liv, og at vi bliver bevidste om de mønstre som trak os ind i stressens negative spiral – så vi ikke igen trækkes ind og ned …      

At være hvor du er

Meditation, mindfulness er metoder til at heale og at komme fri af stressens negative spiral. Meditation samler tankerne, skaber ro og tilstedeværelse i nuet. Meditation sender signal om, at lige nu er det godt nok at være hvor du er, at være betragtende og ikke handlingsorienterede.

I terapi arbejdes der terapeutisk på at skabe bevidsthed for og forstå de mønstre som har haft betydning for stressens opståen, at kunne forebygge og undgå igen at blive stresset. Heri ligger også et fokus på at få reduceret det autonome nervesystems beskeder om handling, og få ”lagt” de automatiserede mønstre som skaber uro og angst i kroppen ved stress ned.

Karin

__________________________