Coaches og terapeuter behøver ikke altid at tage ansvar

Som terapeuter, coaches og andet godtfolk har vi en tendens til gerne at ville hjælpe andre. At stille os til rådighed og måske gøre en god gerning ved at få andre til at få det bedre. Det er ofte en del af vores drivkraft, og noget der nærer os.

Det at hjæpe andre gennem en svær tid, en uoverkommelig forhindring eller gennem et område i deres liv, som er svært for dem.

Derfor kan det også være ekstra svært ikke at gå ind i en problematik. Eller at se andre have brug for hjælp uden at stille sig til rådighed på den ene eller den anden måde.

Jeg har dog erfaret, at det nogengange er en rigtig interessant og måske vigtig øvelse ikke ikke at træde ind, hvis jeg oplever nogen har brug for hjælp.

At blande mig uden om. Helt at erkende, at her kan jeg intet gøre, intet udrette, eller bidrage med. Jeg er måske endda ikke engang den rigtige person for den der behøver hjælp.

Jeg oplevede netop i dag ikke at skride ind, selvom jeg så, at en anden havde brug for hjælp. Der var en anden som gik ind. Og som måske endda gjorde det bedre, end jeg havde kunnet. Og hvilken velsignet følelse.

Ikke altid at skulle tage ansvaret - eller overtage ansvaret. For det kan - ærligt - være meget ind imellem. Men vi er heldigvis mange, som kan skride ind i en positiv forstand over for hinanden. Og tak for det.

Så kan jeg også slappe af og nyde rejsen i tryg forvisning om, at jeg ikke skal træde ind altid og i alle stunder, men at jeg nogen gange kan tage fri - lade andre løse opgaven, og blande mig udenom.

Kærlig hilsen
Helena 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Coaches og terapeuter behøver ikke altid at tage ansvar. Læs mere på Levlykkeligt.dk