Det nye fællesskab

Anonym

Har du nogensinde oplevet at være med til et stykke arbejde sammen med andre mennesker, hvor der var et stort flow, hvor der hele tiden skete små og store ting, der støttede projektet, så det blev "båret frem"? Eller har du oplevet at deltage i gruppearbejde, hvor der opstod en tydelig samklang i gruppen, sådan at hvert gruppemedlem talte inspireret og inspirerende, og stemningen i hele gruppen pludselig løftede sig?

Når der opstår denne form for kollektiv energi i en gruppe, er det en tilstand, som på en måde er lidt upersonlig. Det betyder ikke, at den er kold - tværtimod. Det betyder, at hver enkelt er i stand til at sætte sig ud over sit personlige jeg og tage del i et felt af energi. Det er ikke en fornægtelse af det personlige jeg, for jeg'erne er der stadig, men mere en sammensmeltning af det personlige "jeg" ind i en slags intelligent kollektivt felt.

Det her er ikke noget, som kan bevises videnskabeligt eller sættes på en forudsigelig formel, men når den slags felt eller energi opstår i en gruppe, er der ikke noget at tage fejl af. Alle gruppens medlemmer vil være klar over, at der er en anden stemning, en inspiration og en "høj energi". Vi oplever det som regel kropsligt omkring hjertet. Man kan sige, at vores hjerter åbner sig for fællesskabet. Ikke for sentimentale eller personlige følelser, men for en begejstret, upersonlig, opløftende og inspirerende følelse af samklang med selve livet. Der følger ofte tanker med i stil med: "Det her giver mening." Eller: "Jeg har ventet og forberedt mig på det her hele mit liv." I denne tilstand føles arbejde sjældent som arbejde, men mere som små skridt på vejen på en dejlig rejse.

Alt tyder på, at de opgaver, vi skal løse på denne planet de næste år omkring klimakrisen og flere andre globale kriser, skal vi løse sammen. På en måde kan man næsten sige, at hvis vi bare kunne finde ud af at arbejde sammen, så ville nogle af verdens problemer måske slet ikke være så svære at løse. Det, vi kalder problemer, er måske ikke problemer i sig selv, mens det, der er problemet er, at vi ikke kan finde ud af at samarbejde.

Vi kender alle de politiske konflikter med gensidige beskyldninger, vi hører om i medierne. Men på det personlige plan gør de samme mekanismer sig gældende. Hvor mange af os har ikke prøvet at deltage i gruppearbejde eller været en del af fællesskaber, som var dybt frustrerende, fordi de endte med ubehagelige konflikter?

Måske var de præget af, at nogle få ordrige mennesker dominerede de andre, eller at nogle få lavede alt arbejdet, og resten skummede fløden. Har man prøvet den slags et par gange, mister man hurtigt lysten til at arbejde og leve tæt sammen med andre. Derfor har vi brug for at lære og træne os selv i at være sammen på nye måder, hvor gamle magtstrukturer, bevidstløshed og hierarki er afløst af fuld opmærksomhed, selvansvarlighed og bevidst positivitet.

Den ny tids cirkler
Men hvordan gør man så det? Hvordan er man til stede i en gruppe, så man løfter energien? Hvordan udviser man lederskab i en gruppe og levner andre plads til at gøre det samme? Og hvordan bevarer man sig selv i en gruppe, uden på den ene side at være på tværs og blokere gruppens bevægelse med stædige holdninger, og på den anden side blive en medløber, som giver køb på sig selv for at tækkes gruppen?

Disse spørgsmål er virkelig værd at udforske og gerne også søge svar på. Alene vores vilje til at beskæftige os med dem vil have en gavnlig effekt på et fællesskab, men vi kan også gå et skridt videre og benytte os af visse strukturer, som gør dette arbejde lettere.

Først og fremmest bliver vi klædt langt bedre på til at arbejde sammen, når vi har lavet vores indre forarbejde og er bevidste om vores projektioner og vores ansvar for den energi, vi bringer ind i en gruppe.

Dernæst findes der faktisk strukturer og systemer allerede, som har et anderledes sigte, end vi er vant til fra vores nuværende top- og pengestyrede systemer. En række mennesker i hele verden arbejder allerede med systemer og systemtænkning på helhedsorienterede måder. Løfter vi blikket yderligere findes der desuden andre såkaldte "oprindelige kulturer" på vores planet, som har traditioner for at samtale og arbejde sammen, vi kan lade os inspirere af. Og der er én struktur, som de næsten alle har til fælles: Cirklen.

Faktisk brugte vores egen kultur også cirklen som samlingsstruktur før i tiden, hvor folketingene slet og ret var en cirkel af sten, og én af stenene var udnævnt til "talerens plads". Så i den forstand har vi allerede tradition for at samle os i en cirkel, når der er noget, vi vil tale med hinanden om. Vi kan samle os i en cirkel, når der er et problem, vi skal løse, eller et spørgsmål, vi søger svar på. Det kan være et lokalt problem med affald. Det kan være en skolelukning. Det kan være en familie, der skal løse et problem, eller det kan være en forening eller en hel kommune. Det kan også være, når et lokalsamfund er ramt af krise og arbejdsløshed, for den støtte, som en cirkel kan give deltagerne, kan være en del af løsningen.

Når vi samles i cirklen, samles vi i ånden. Ikke for profitten, ikke for personlig vinding, ikke for at få politisk magt og ikke for at "få noget ud af det". Det får vi dog alligevel, hvis vi overgiver os til processen, men det er ofte på helt andre måder, end vi kunne forvente. I cirklen er vi nemlig alle lige. Der er ikke én direktør, der sidder for bordenden af det ovale bord eller en chef, der styrer samtalen. Der kan godt være en person, som har indkaldt til cirklen, og som sætter samtalen i gang og undervejs samler op og foreslår pauser. Men i selve samtalen taler alle som ligemænd.

Indkald til en cirkel
Så hvad kan vi bruge cirklerne til i denne nye tid? Vi kan begynde at mødes i små og store grupper og først og fremmest tale sammen om, hvordan vi finder løsninger på vores miljøkrise. Vi kan bruge cirklerne til at støtte hinanden gennem tider, hvor der er tab, mangel og forandring, og hvor vi bliver bange og kede af det. Vi kan bruge cirklerne til at udforske nye ideer og visioner, at udvikle dem og opdage, hvordan vi kan gøre dem til virkelighed. At mødes og tale sammen i en cirkel kan heale vores følelser, skabe nye samarbejder og give os mod på at føre vores visioner ud i livet.

Cirklen er en af de konkrete måder, som min og mange andres vision om et nyt paradigme og en helt ny type fællesskaber kan begynde at manifestere sig på. Det er en måde at mødes med andre mennesker på, en måde at leve på, hvor det at lytte, at mærke sit hjertes kraft og være bevidst om den kollektive intelligens er essentielt.

Artiklen er et uddrag af Anne Christine Hagedorns bog "Dit indre klima - vi kan forvandle verden indefra".