Tanker

Søs har velkendte tanker.

De har været der længe og føler sig godt til rette i hendes stuer. Hjemmevant slænger de sig i sofaer og lænestole. Nogle dumper sidelæns ned i lænestolene og svinger benene svinger op over armlænene, hvor de hænger og dingler. Andre tanker linder på gardinet og kigger ud ad vinduet, mens de fjerner visne blade på blomsterne og udtaler profetier. Én tanke står og læner sig op ad radiatoren.

Hun kan ikke huske, om hendes stuer nogensinde har været helt tomme. Hun bryder sig ikke om tankerne men ønsker heller ikke, at de flytter. De er bedre at have hos sig end ingenting. Tomheden er ikke til at holde ud.

I mange år har hun ikke bemærket tankerne, men de har bestemt over hende alligevel. Nogle af dem er af meget gammel dato. Andre er kommet til i årenes løb. Måske har der været nogle gode engang, men de må have gemt sig, for de ondskabsfulde hersker:

– Sig mig, hvem tror du egentlig, du er?
– Dine frikadeller er ikke lige så pæne som mors.
– Det er grimt med fregner.
– Det hele kan være lige meget. Bliv du bare liggende i sengen.
– Kan man aldrig sige noget til dig, uden at du mukker?
– Det hele går ad helvede til.
– Sissemøjso, det er, hvad du er.
– Du får alligevel ikke et andet arbejde.
– Lige meget hvad du rører ved, skal det ødelægges.
– Så tag dig dog sammen.
– Du er alt for fed.
– Nu har du igen spist for meget.
– Du finder aldrig en mand.

Nogle gange bliver hun så træt af at høre på det, at hun råber ad dem, beder dem om at holde kæft. Der bliver stille et øjeblik, og så begynder de forfra. Først dæmpet, og ikke alle, men lidt efter lidt larmer de igen.

De vader rundt i sjælens bolig.

Hun opsøger flere eksperter udi tanker.

En dag giver Bobby Zachariaes beroligende stemme på en cd hende en fornemmelse for, hvordan tankerne kan bekæmpes, og han giver hende et redskab. Han kalder det at viske tavlen ren.

Nu ved hun, hvad hun skal gøre.

Hun bevæbner sig med en lang støvekost og jager alle de tanker, som ikke er hendes egne, ud fra stuerne.

Bag en stol finder hun en ældgammel én. Det er en af hendes egne oprindelige tanker, én af dem, der kommer fra hendes indre kerne. Den er skrumpet helt ind efter mange års ophold i et trangt hjørne. Glad genkender hun tanken ”Jeg er tryg ved livet”. Hun rækker hånden ud, trækker tanken op at stå og mærker, hvordan dens ben ryster. Efter at have støvet den af og sat den i sin bedste lænestol stryger hun den over håret.

– Velkommen, siger hun.

– Taak, hvisker den autentiske tanke.

– Du må undskylde, at jeg har overset dig. Men det bliver anderledes nu. Du skal få al den næring, jeg kan undvære.

Tanken smiler taknemmeligt til hende og peger på et ældgammelt kukur:

– Der sidder en af mine venner inde bag ved det ur.

Søs går hen og kigger. Og minsandten: Her sidder ”Jeg har ret til at være her.”

– Endelig, siger tanken, - jeg har siddet her i en evighed og kaldt på dig.

Det er på højeste tid, at den kommer op at stå og bliver støvet af. Hun tager fat i alle de gamle edderkoppespind, der klæber til den, og fjerner ligene af edderkopperne.

I dagene efter finder hun flere gode tanker gemt rundt omkring.

Hun nærer dem, så godt hun kan, og skridt for skridt forener de deres nyvundne kræfter og jager de gamle onde tanker på flugt.

Sjælestuerne dufter friskt og rent.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tanker. Hun bryder sig ikke om tankerne men ønsker heller ikke, at de flytter. De er bedre at have hos sig end ingenting.