![](/themes/whitejazz/images/gratis_profil.jpg)
![](/themes/whitejazz/images/login.jpg)
Mange mennesker er så optaget af at ændre forskellige steder på kroppen for at se bedre ud og være mere sunde, men hvis tankerne ikke kommer med, kommer det nemt til at blive en lang og udmattende kamp.
Vi kan hverken se eller røre vores hjerne, og på den måde er den ret ukonkret, og det er grunden til at vi er mere motiveret til at koncentrere os om kroppen - hvad vi vejer og hvordan vi ser ud. Men det er altafgørende for både helbred og ro, at vi også interesserer os for hvad vi tænker og hvordan vi bruger hjernen, for den er selve styrecentralen og fundamentet for alle ændringer vi kan foretage os.
Gamle vaner sidder fast i rygraden - og i tankesættet, og de træder automatisk i kraft, når vi møder impulser udefra. Vores mindset bestemmer det hele, uanset om vi er bevidste om det eller ej. Hjernen er med i alt hvad vi gør.
Du ser f.eks. en annonce for dit yndlingsslik - og straks bliver der sendt en besked til hjernen og dit mundvand går i gang... Først er impulsen, og så træder den gamle vane i gang. Din reaktion afhænger af hvad hjernen er kodet til. Går du automatisk i gang med en slikpose, eller checker du lige om du virkelig har lyst?
Her er et andet eksempel: En kollega kommer med en spids bemærkning, som du opfatter som sårende. Lige i hælene kommer de sædvanlige tanker: Jeg er heller ikke god nok, jeg burde ikke være så nærtagende - og så videre. Tanker fører til følelser - og følelser fører til handlinger. Den bedste reaktion på et såret følelse, vil være en form for anerkendelse af denne følelse, men rigtig mange mennesker har ikke lært "at tale følelsernes sprog", men derimod at lægge låg på dem - at undgå dem. Mad er god til at dulme følelser, og derfor bliver det at spise ofte reaktionen på andre menneskers "forstyrrende" ord.
Alle ved, at når man vil tabe sig, gælder det om at spise mindre end man forbrænder. Der er helt enkelt og meget logisk. Men hvorfor er det så svært at tabe sig?
Fordi det ikke kun handler om viden og kalorier. Fordi tankerne her er blevet et overset kapitel. Fordi mad er forbundet med virkelig mange følelser. Fordi man tror, at at fornuften er stærkere end følelserne - at man handler rationelt og tror, at guleroden og løbeturen er vigtigere end ro og en god vanemæssig følelse af tryghed.
Med andre ord: Hvis du kun ændrer adfærd og ikke tanker, vil du få en konflikt, fordi du så både har en automatisk adfærd fra før + en ny tillært adfærd, der vil noget helt andet. Indtil du får kodet hjernen til at synes bedst om den nye adfærd, vil det være en lang og sej kamp, du fører med dig selv.
Hvis du tænker at det altid vil være en kamp at holde vægten, bliver det sådan, fordi sindet afpasser din reaktion, så den passer sammen med tanken. Og hvis du tænker at du selv styrer det med vægten, vil det blive din virkelighed.
Hvis du altid har en lille smule dårlig samvittighed når du spiser, vil du få et andet resultat på vægten, end hvis du virkelig nyder, det mad, du har valgt.
Hvis du føler, at du går glip af noget godt, når du siger nej tak, vil du altid have lyst til at sige ja til alt, du bliver budt. Men hvis du mærker efter i maven, før du spiser, og afgør hvad der føles bedst i kroppen, vil du altid have frihed til at sige ja eller nej, som du har mest lyst til.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer