Har du ind imellem en grov tone overfor dine børn?

Nogle mennesker kan slippe godt fra at sige næsten hvad som helst uden at andre bliver sure eller føler sig stødt over det. Men hvordan gør de?

Når de kan det, så er det på grund af det tonefald, de bruger. Når noget siges med varme, venlighed eller kærlighed så kan mennesker klare at høre rigtig meget før de bliver kede af det. Det er værd at huske når man har med især børn at gøre. Børn lærer, både via det der bliver sagt, og via det, der ikke bliver sagt. De lærer meget via tonefald.

Et voksent menneske kan f.eks. have en oplevelse af, at det er til besvær for andre. Men når man spørger ind til den opfattelse viser det sig somme tider, at det er der aldrig nogen, der har sagt til vedkommende – det blev bare konstant signaleret via det tonefald, der blev talt i!
 
Færdes man i det offentlige rum er det svært at undgå at lægge mærke til, hvordan forældre kommunikerer med (eller til) deres børn. Tit tænker jeg på, at jeg ville ønske, disse forældre var i stand til at høre sig selv i den måde, de taler til deres børn på. Jeg ville ønske, de var i stand til at høre det tonefald, de taler i. Og jeg undrer mig over, hvor det kærlige tonefald er blevet af? Eller bare det venlige tonefald?

Hør en voksen der kommer ind i en bus med en lille flok børn. Hør kommandoerne: ”Sæt jer samlet!”  ”Cecilie, hold op med det der!”  ”Michelle, vi går nu!”  Prøv at lytte til tonefaldet. Hvorfor er der ingen varme i stemmerne? En besked kan sagtens være klar og umisforståelig uden at den behøver siges i et uvenligt tonefald.

Eller hør en voksen der er på vej hjem med sit trætte børnehavebarn efter at de begge har været på arbejde en hel dag: ”Oliver, nu stopper du!” Ikke sjældent oplever man, at det ville være noget mere hensigtsmæssigt at den voksne stoppede sit råberi og sin hersen med et lille, træt barn. Men det sker ikke.

Det kan også være en voksen med sine to mindreårige børn i en familiekupe i toget: ”Saml jeres ting sammen, vi skal af nu”. En helt almindelig sætning, velanbragt og relevant – men sagt i en tone, som er så uvenlig at man krymper sig ved det. Når man rejser med familier er det værste sjældent børnene, det værste er som regel de voksne, der råber ad dem, herser med dem, kommanderer og afretter. De voksne, som lyder som om de helt har glemt at der findes noget, der hedder kærlighed. Eller bare venlighed.

Trist er det også at overvære at voksne, der selv mener, de taler kærligt til deres børn fordi de vitterlig elsker dem, faktisk ikke gør det. I stedet for et kærligt tonefald bliver det et bebrejdende tonefald, eller det bliver kritisk eller uvenligt. Fælden er, at tonefald intet har at gøre med HVAD man siger. ”Jeg elsker også dig” kan siges i et tonefald så det ligger helt klart, at det absolut ikke er tilfældet. En helt neutral sætning som ”vi skal spise nu” bliver meget ubehagelig at lytte til, når den bliver sagt i en kommanderende tone, men kan omvendt blive til et lydmæssigt kærtegn når den siges med varme.

At lytte til sig selv er meget oppe i tiden, men gør det også helt bogstaveligt. Spørg så dig selv, hvad det var for en lyd, du hørte. Var det lyden af varme? Lyden af kærlighed? Af accept? Eller var det lyden af hårdhed? Kritik? Kulde?


 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

JA, det er ikke blot ordene det handler om men "hvor ordene kommer fra" - er det vrede, kritik eller domme. Problemet er at forældrene selv har lært at det er sådan man taler til hinanden og der skal et bevidst energiskifte til. Det er med at komme ned i hjertet og tale dét sprog, der kommer derfra og janteloven mister sit greb!. Jeg ser alle disse domme og vurderinger, som du beskriver, som jantelovens sprog.

Nu har du fokus på børn, men jeg tænker at den måde at tale til andre på også lever i bedste velgående blandt voksne. Læg mærke til hvordan voksne taler til og om hinanden...

Kære Pia, tak for din kommentar.

Ja, spørgsmålet er netop, hvor ordene "kommer fra" i os selv. Jeg har fokus på børn/forældre fordi det umiddelbart kunne forventes at være den relation, der nemmest kunne kalde på det at tale fra hjertet, og fordi børn (i min optik) er mere sårbare overfor et ukærligt tonefald fra deres forældre, end voksne er overfor en uvenlighed fra en kollega, f.eks. Faktisk synes jeg generelt jeg oplever at voksne taler pænere til hinanden, end de gør til børn, men dermed være ikke sagt, at der ikke også der er plads til forbedringer ;-)

Mange hilsner

Birgitte

Vi er slet ikke uenige om at børn er meget sårbare i forhold til janteloven og dermed den uvenlige og fordømmende tone - så jeg tænker også at det er et vigtigt sted at starte.

Vi er blandt andet et produkt af vores barndom så når børnene vokser op kan de tage de oplevelser de har med ind i voksenalderen og dermed kan det blive helt naturligt at bruge en uvenlig tone - medmindre man bevidst vælger hjertes sprog og kraft.

Jeg bliver tiltider meget overrasket over hvordan eksempelvis ægtefolk taler til hinanden i det offentlige rum og de har, må man gå ud fra, valgt at leve i et kærlighedsforhold med/til hinanden.

Så jo flere skolelærer, pædagoger og andre voksne der kan se idéen med at handle ud fra hjertet jo bedre.

Du er lidt mere optimistisk mht., hvorfor ægtefolk lever sammen end jeg er, kan jeg se. Og det er jo rigtigt, børn tager den tiltaleform til sig, som de er lært op med og har hørt, dels i forhold til sig selv, men  også i forhold til, hvordan de hører deres forældre tale til hinanden.

Når så mange ikke taler hjertets sprog må det være fordi det heller ikke har været det naturlige sprog mellem ægtefællerne, tænker jeg. Og det er der ikke så meget at sige til. For cirka 12 år siden blev der i Politiken offentliggjort en -ganske vist amerikansk - undersøgelse der angav de 60 mest almindelige grunde til, at man havde giftet sig med den man havde. Det eneste jeg husker fra de resultater var, at det at man elsker et andet menneske kom ind som begrundelse ret langt nede på listen.... Men det er en anden diskussion, jo. At handle og tale fra sit hjerte er der, det stadig begynder. Tak for dine spændende betragtninger.

Venligst

Birgitte

Tale til børn - på en kærlig måde. Er det svært? Læs mere