Synkronicitet: tilfældighed eller sammentræf?

Anonym

Kender du begrebet synkronicitet? De fleste har oplevet synkronicitet, uanset om de kender begrebet eller ej. "Synkronicitet er, når din indre virkelighed falder sammen med en ydre virkelighed på en måde, der ikke kan være tilfældig uden at du dog kan forklare sammenhængen." (citat fra "Bliv en vinder")

Du kender sikkert fornemmelsen at stå i en situation og opleve, at du kender den ud og ind og ved præcis, hvad der skal til at ske.

Du kender sikkert også det at have brug for et eller andet bestemt, og så dumper det på en eller anden uforklarlig måde ind i dit liv på det helt rigtige tidspunkt.

Måske kender du også til det at tænke på en ven, du ikke har hverken mødt eller tænkt på i mange år, og så ser du ham pludselig komme gående hen ad gaden.

Og så kender du nok også det at gribe ud efter telefonen for at ringe til din mor, og så er hun allerede i den anden ende af røret - i færd med at ringe til dig

I disse tilfælde har du sikkert mere end én gang tænkt: "Det var ligegodt sørens! - Kan det virkelig være tilfældigt? Eller er der mere mellem himmel og jord?"

Og ved du hvad, det er der! Der er mere mellem himmel og jord end vi bare kan begynde at begribe. Meget mere!

Heldigvis behøver vi heller ikke begribe det. Vi behøver ikke engang tro på det. Det er der alligevel.

Og hvad er det så, der er der? - Jo, først og fremmest er der sammentræf.

Sammentræf kaldes også synkronicitet - det vil sige den situation at to af hinanden uafhængige elementer træffes på samme tid, tilsyneladende tilfældigt og uden sammenhæng. Alligevel passer de perfekt til hinanden og dækker hinandens tid og sted.

Der er forsøgt mange forklaringer gennem tiden, men de færreste synes helt at kunne dække fænomenet synkronicitet.

Psykoanalytikeren Carl G. Jung var nok den, der kom tættest på en helhedsforklaring, i og med at han valgte at involvere noget, der var større end det enkelte menneske - nemlig det arketypiske og universelle.

Naturvidenskaben kommer til kort i forklaringen af fænomenet, men drister sig alligevel til at affeje det som 'rene tilfældigheder'.

Men hvordan kan noget passe til hinanden, perfekt på alle måder, hvis det er tilfældigt? Rent videnskabeligt er chancen for, at det sker så uendelig lille, at det må betegnes som usandsynligt. Alligevel ved vi alle, at det findes, for de fleste har jo oplevet synkroniciteter som dem, jeg nævnte i indledningen.

Selvfølgelig kan det opstå enkelte gange - det er statestik. Men så ofte, som vi faktisk oplever det hver især - er det virkelig tilfældigt?

Livet er mere end øjet kan se. Livet er langt mere. Vi ved det jo godt. Og når vi først begynder at acceptere det og forholder os åbent undersøgende til det, der sker, så kan vi også begynde at benytte os af de mekanismer, der spiller ind.

Hvad er det så for mekanismer?

Som udgangspunkt må vi hver især finde vores egen forklaring på, hvad synkroniciteterne er udtryk for. Og det betyder i grunden ikke så forfærdeligt meget, hvad vi kommer frem til på individuel basis.

Hvad der betyder noget, er derimod, at vi begynder at bruge vores viden. Og den viden er:

- at vi alle er i stand til at frembringe den verden, vi har brug for

- vi er alle i stand til at få det ind i vores liv, som vi gerne vil have

- og frem for alt er vi alle i stand til at blive det, vi gerne vil være

Når først vi forstår det, kan vi begynde bevidst at skabe de synkroniciteter - eller selvskabte sammentræf - som vi har brug for, istedet for at lade tilfældighederne råde.