Stress Managements samspilsmodel

Forklaring af Stress Samspilsmodel

Stress på arbejdet. Modellen viser, hvordan samspillet mellem arbejdets indhold og krav og vores personlige egen egenskaber og ressourcer kan give sig udslag positive eller negative oplevelser af det psykiske arbejdsmiljø (den grønne, gule eller røde kasse) Målet for Stress håndtering er, at give konkrete metoder til, hvordan vi primært befinder os i den grønne kasse, og så lidt som muligt i den gule kasse og aldrig havner i den røde kasse, hvor folk typisk vil være plaget af mange stress symptomer.

Det er vigtigt at understrege, at man sagtens kan befinde sig i varianter fra både den grønne og gule kasse. F.eks. kan man jo sagtens opleve en høj grad af arbejdsglæde, være stærkt engageret i sit arbejde, samtidig med at man arbejder under pres, føler sig lidt små frustreret over at men i perioder mister overblikket og kontrollen og måske har stress symptomer, fx lidt spændingshovedpine eller har en periode, hvor man sover dårligt, som typisk er symptomer på stress. Jeg plejer at bruge den metafor, at hvis du tager et glas vand og et glas mælk, så er de forskellige, men hvis du hælder dem sammen, i et tredje glas, så kan det være svært at skille ad igen. Alle kan have enkeltdage eller perioder, hvor de vil overbetone den gule kasse.

Et arbejdsår består af 220 dage, så hvis du på et helt år sammenlagt når frem til, at du befinder dig en ca. 30 dage i den gule kasse, men samtidig siger at du de 190 dage om året, primært befinder dig i den grønne kasse, så er det jo helt uproblematisk.

Helt anderledes er det med de personer der siger: ”Den grønne kasse, glem det! Jeg ligger primært i den gule og jeg har været nede i den røde kasse og der håber jeg aldrig, jeg havner igen for alvorlige stress symptomer er ikke noget at spøge med”. Jeg skal også understrege, at jeg primært har udviklet modellen til arbejdslivets indhold og betingelser. Naturligvis kunne jeg også indsætte en kasse øverst til venstre, der hedder privatlivets betingelser, det er klart.

Arbejdsliv og privatliv interagerer jo stærkt med hinanden, så jeg nævner det altid for god orden skyld. Men da mine stresskurser primært sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø og de daglige arbejdsbetingelser, så er det derfor jeg har valgt denne version i modellen.

Der er gået inflation i begrebet stress

Alt og alle taler i dag om stress. Det er nærmest blevet synonym med at være småfrustreret småirriteret, et eller andet der har drillet i løbet af dagen. Puha, sikke en stresset dag det har været. Nu sad jeg igen fast i myldertrafikken, nu havnede jeg igen i den kø i supermarkedet, hvor alt foregik i slow motion. Og da det så endelig blev min tur, så skulle rullen skiftes i kasseapparatet. Det har jo for pokker jo ikke en dyt at gøre med stress. Du står jo ikke i køen og udvikler alvorlige stress symptomer. Her er der snarere tale om irritation eller frustration fordi man er træt eller har travl. Men sådan har det efterhånden vundet præcedens.

Men hvad er så stress?

Selve ordet stress er udledt af det engelske ord strain, som betyder bøjning, krumning, træk eller spænding i et fysisk materiale. Jeg skal her give en stram men præcis definition på begrebet:

Stress kan defineres som en oplevet spændingstilstand, der medfører en mobilisering af vores fysiske og psykiske ressourcer. Det grundlæggende formål hermed er, at kæmpe mod eller flygte fra en belastende eller faretruende situation.

Stress har både fordele og ulemper:

Fordelen er, at man kan yde en større indsats og præstation under krævende omstændigheder. Ulempen er, at stress kan føre til fysisk og psykisk nedslidning og helbreds-forringelse, hvis belastningen fortsætter over længere tid - uden at det lykkes personen at bringe situationen under kontrol. Det er derfor nødvendigt at opnå kontrol over den pågældende kravsituation, hvis det skal give mening at tale om positiv stress.

Fysiologisk vil vi typisk reagere på følgende måde
(også kaldet stressrespons)

Chokfase: Kroppen forberedes til kamp eller flugt:

• åndedrættet tilbageholdes
• hjertet slår langsommere
• blodtrykket falder
• musklerne afspændes

Alarmfase: De neurologiske reaktioner:

• besked til hjernen om fare
• øget aktivitet i den sympatiske del af det autonome nervesystem
• øget produktion af adrenalin
• hjertet slår hurtigere
• blodtrykket stiger
• fordøjelsesprocesserne hæmmes
• musklerne spændes
• svedkirtlerne aktiveres

Modstandsfasen: Hormonelle reaktioner:

• kroppens energireserver mobiliseres
• øget adrenalinindhold i blodet
• øget cortisolindhold i blodet
• kroniske muskelspændinger
• nedsættelse af immunforsvaret

Kronisk stress: Sammenbrudsfasen, øget risiko for stress symptomer og sygdom

Eksempler på fysiske stress symptomer:

• Anfald af hurtig eller uregelmæssig hjertebanken
• Smerter, stikken eller trykken i hjerteregion og bryst
• Kraftig sveden uden legemlig anstrengelse
• Ubehagelig indre sitrende uro i kroppen
• Angstanfald, kraftig uforklarlig hjertebanken
• Uforklarlig svimmelhed, søsygefornemmelse
• Åndedrætsbesvær uden fysisk anstrengelse
• Forværring af allergiske reaktioner
• Trykkende smerter eller sugen i mellemgulvsregionen
• Appetitløshed
• Kvalme
• Diarré
• Fordøjelsesproblemer
• Mavesmerter
• Uønsket vægttab
• Let til infektioner
• Forværring af kroniske eller arveligt betingede sygdomme
• Generel oplevelse af skrantende helbredstilstand
• Følelse af fysisk træthed og generel mangel på energi
• Spændinger og smerter i nakke og skulderregion
• Spændingshovedpine
• Ondt i tindingerne
• Ondt i øjnene
• Pludselig dobbeltsyn
• Forhøjet blodtryk

Eksempler på psykiske stress symptomer og adfærdsændringer:

• Følelsesmæssig ustabil
• Humørsvingende
• Grådlabil
• Nedstemthed, trist til mode
• Stressrelateret depression (nogle typer depression har intet at gøre med stress)
• Irritabel eller aggressiv
• Opfarende eller pirrelig
• Hypersensitiv – overreagerer
• Koncentrationsbesvær
• Glemsom og ukoncentreret
• Hukommelsessvigt
• Mentalt uoplagt
• Søvnproblemer
• Tab af initiativ og interesse for familien
• Tab af initiativ og interesse for venner og fritidsinteresser
• Indelukket, isolerer sig, vil være i fred (social tilbagetrækning)
• Problemfornægtende adfærd (hvilket folk naturligvis vil benægte)
• Går let i forsvarsposition (Hvad mener du med det?) (Det passer ikke!)
• Stridigheder med kolleger
• Svingende og ustabil arbejdsindsats
• Opgivende eller ligegyldig holdning til arbejdet
• Forøget brug af stimulanser
• Forøget pille og alkoholmisbrug
• ”Stikpiller”, ironi og sarkasme
• Klager over mangel på overskud til familie og privatliv

Eksempler på hvordan stress symptomer kan medføre sygdomsadfærd

•    Hyppige lægebesøg
•    Går ofte hjem midt på dagen (måske besluttet om morgenen)
•    Mange enkelte sygedage (typisk om fredage og mandage)
•    Mange sygdomsperioder
•    Ser træt og udkørt ud
•    ”Influenza-symptomer”
•    Begynder at sjuske med sig selv
•    Ser ud som om personen skal til fest (skjuler sig bag en facade)
•    Forøget tobaks-, alkohol- og pilleforbrug
•    Hyppige fysiske klager (dog afhængig af kultur – ikke hos AP)

Typiske årsager til stress:

Generelle psykologiske stressorer

Pres:       
Det er meget individuelt om man oplever pres som en stressor. Nogle mennesker stortrives under pres. Andre kan ikke fordrage det. Dog vil det altid være spørgsmål om graden af pres før folk bukker under.

Omstilling:   
Også omstilling opleves meget individuelt. Hvis du får at vide, at du skal igennem en arbejdsmæssig omstillingsproces og du med glæde ser frem til den, ja så er det ikke en stressor for dig. Får du derimod fysiske symptomer som hjertebanken eller trykken for brystet, så er det en stressor.

Uvished:   
En af de værste psykologiske stressorer. Det at man ikke ved, hvornår lynet slår ned. Er det mig der ryger under næste fyringsrunde? Har vi nu råd til at blive siddende i huset? Gad vide om min partner er mig utro?

Trussel:
Ængstelse eller bekymring for at et uønsket hændelsesforløb skal blive er realitet. Trussel om fyring/degradering.

Frustration:   
At blive skuffet i sine forventninger om tilfredsstillelse af centrale ønsker og behov. F.eks. behovet for anerkendelse af ens faglige dygtighed og arbejdsindsats.

Konflikt:
At søge tilfredsstillelse af to eller flere uforenelige behov eller mål, som tillægges lige stor betydning. Afdelingslederens ønske om både at indfri ledelsens krav og tilgodese medarbejdernes behov.

Tab:
Tab af social status og anerkendelse pga. kritik, degradering eller fyring. Tab af selvtillid. Tab af mennesker man holder af.   

Det er klart at disse overordnede stressorer kan gradbøjes. Der jo forskel på at være småfrustreret eller at være voldsomt frustreret. Der jo også pokkers til forskel på at have en lille uoverensstemmelse med sin kollega eller partner og så helt derud hvor man her en så voldsom konflikt at den trækker al energi til sig.

Der er også stor forskel på kort-tids-stress (20 – 30 dage i den gule kasse) eller lang-tids-stress (at ligger der mere eller mindre permanent med afstikkere ned til den røde kasse osv. Mange tror, helt fejlagtigt, at de mennesker der melder sig til mine stress kurser, at de allesammen er plaget af mange stress symptomer, at de permanent befinder sig i den gule og røde kasse. Det er ikke korrekt. Langt de fleste kursister melder sig af rent præventive årsager for ikke at havne i specielt den røde kasse.

Herunder ses en lang række stikord som vi indenfor arbejdspsykologien har erfaret kan give sig udslag i alvorlige stress symptomer:

Eksempler på psykiske arbejdsbelastninger der kan give symptomer på stress

• stort tidspres
• e-mail-tyranni
• uklare eller modsætningsfyldte krav
• uforenelige krav
• uforudsigelige situationer
• mangel på information og kommunikation
• ringe mulighed for kontrol over arbejdet
• ringe handlefrihed
• ensformigt arbejde
• arbejde præget af tvang eller afsavn
• identitetskrænkende arbejdsforhold
• dårligt samarbejde
• mangelfulde sociale relationer
• skjult eller åbenlys fjendtlighed og konkurrence
• over- eller understimulering
• risiko for arbejdsulykker
• ansvar for andre menneskers liv
• brud på biologisk og social døgnrytme

 
Denne artikel er forfattet af Psykolog, Stressforsker og StressCoach Johnny Schultz fra Stress Management. 

NB: Copyright. Teksten er ophavsretsligt beskyttet og må ikke kopieres. Men du må gerne linke til den.

Forstå mere omkring stress symptomer og stress 

Læs mere ved at klikke her: Stress symptomer og stress

Stress test

Få en videnskabeligt baseret stress test på dine stress symptomer gratis. Klik her på: Stress Test

Er du stresset? Du kan tage Levlykkeligt's stress test som er baseret på et videnskabeligt grundlag. Som den eneste stress test gradueret i oplevet hyppighed og styrke. Herved får du et langt mere nuanceret billede af dine egne stress symptomer.

Stress handlestrategier 

Læs også her om handlestrategier (coping-strategier), der kan være med til at forebygge, fjerne eller reducere dine stress symptomer. Klik her: Stress symptomer tackles med handlestrategier

Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide

Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness