

Forklaring af Stress Samspilsmodel
Stress på arbejdet. Modellen viser, hvordan samspillet mellem arbejdets indhold og krav og vores personlige egen egenskaber og ressourcer kan give sig udslag positive eller negative oplevelser af det psykiske arbejdsmiljø (den grønne, gule eller røde kasse) Målet for Stress håndtering er, at give konkrete metoder til, hvordan vi primært befinder os i den grønne kasse, og så lidt som muligt i den gule kasse og aldrig havner i den røde kasse, hvor folk typisk vil være plaget af mange stress symptomer.
Det er vigtigt at understrege, at man sagtens kan befinde sig i varianter fra både den grønne og gule kasse. F.eks. kan man jo sagtens opleve en høj grad af arbejdsglæde, være stærkt engageret i sit arbejde, samtidig med at man arbejder under pres, føler sig lidt små frustreret over at men i perioder mister overblikket og kontrollen og måske har stress symptomer, fx lidt spændingshovedpine eller har en periode, hvor man sover dårligt, som typisk er symptomer på stress. Jeg plejer at bruge den metafor, at hvis du tager et glas vand og et glas mælk, så er de forskellige, men hvis du hælder dem sammen, i et tredje glas, så kan det være svært at skille ad igen. Alle kan have enkeltdage eller perioder, hvor de vil overbetone den gule kasse.
Et arbejdsår består af 220 dage, så hvis du på et helt år sammenlagt når frem til, at du befinder dig en ca. 30 dage i den gule kasse, men samtidig siger at du de 190 dage om året, primært befinder dig i den grønne kasse, så er det jo helt uproblematisk.
Helt anderledes er det med de personer der siger: ”Den grønne kasse, glem det! Jeg ligger primært i den gule og jeg har været nede i den røde kasse og der håber jeg aldrig, jeg havner igen for alvorlige stress symptomer er ikke noget at spøge med”. Jeg skal også understrege, at jeg primært har udviklet modellen til arbejdslivets indhold og betingelser. Naturligvis kunne jeg også indsætte en kasse øverst til venstre, der hedder privatlivets betingelser, det er klart.
Arbejdsliv og privatliv interagerer jo stærkt med hinanden, så jeg nævner det altid for god orden skyld. Men da mine stresskurser primært sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø og de daglige arbejdsbetingelser, så er det derfor jeg har valgt denne version i modellen.
Der er gået inflation i begrebet stress
Alt og alle taler i dag om stress. Det er nærmest blevet synonym med at være småfrustreret småirriteret, et eller andet der har drillet i løbet af dagen. Puha, sikke en stresset dag det har været. Nu sad jeg igen fast i myldertrafikken, nu havnede jeg igen i den kø i supermarkedet, hvor alt foregik i slow motion. Og da det så endelig blev min tur, så skulle rullen skiftes i kasseapparatet. Det har jo for pokker jo ikke en dyt at gøre med stress. Du står jo ikke i køen og udvikler alvorlige stress symptomer. Her er der snarere tale om irritation eller frustration fordi man er træt eller har travl. Men sådan har det efterhånden vundet præcedens.
Men hvad er så stress?
Selve ordet stress er udledt af det engelske ord strain, som betyder bøjning, krumning, træk eller spænding i et fysisk materiale. Jeg skal her give en stram men præcis definition på begrebet:
Stress kan defineres som en oplevet spændingstilstand, der medfører en mobilisering af vores fysiske og psykiske ressourcer. Det grundlæggende formål hermed er, at kæmpe mod eller flygte fra en belastende eller faretruende situation.
Stress har både fordele og ulemper:
Fordelen er, at man kan yde en større indsats og præstation under krævende omstændigheder. Ulempen er, at stress kan føre til fysisk og psykisk nedslidning og helbreds-forringelse, hvis belastningen fortsætter over længere tid - uden at det lykkes personen at bringe situationen under kontrol. Det er derfor nødvendigt at opnå kontrol over den pågældende kravsituation, hvis det skal give mening at tale om positiv stress.
Chokfase: Kroppen forberedes til kamp eller flugt:
Alarmfase: De neurologiske reaktioner:
Modstandsfasen: Hormonelle reaktioner:
Kronisk stress: Sammenbrudsfasen, øget risiko for stress symptomer og sygdom
Eksempler på fysiske stress symptomer:
Eksempler på psykiske stress symptomer og adfærdsændringer:
• Hyppige lægebesøg
• Går ofte hjem midt på dagen (måske besluttet om morgenen)
• Mange enkelte sygedage (typisk om fredage og mandage)
• Mange sygdomsperioder
• Ser træt og udkørt ud
• ”Influenza-symptomer”
• Begynder at sjuske med sig selv
• Ser ud som om personen skal til fest (skjuler sig bag en facade)
• Forøget tobaks-, alkohol- og pilleforbrug
• Hyppige fysiske klager (dog afhængig af kultur – ikke hos AP)
Pres:
Det er meget individuelt om man oplever pres som en stressor. Nogle mennesker stortrives under pres. Andre kan ikke fordrage det. Dog vil det altid være spørgsmål om graden af pres før folk bukker under.
Omstilling:
Også omstilling opleves meget individuelt. Hvis du får at vide, at du skal igennem en arbejdsmæssig omstillingsproces og du med glæde ser frem til den, ja så er det ikke en stressor for dig. Får du derimod fysiske symptomer som hjertebanken eller trykken for brystet, så er det en stressor.
Uvished:
En af de værste psykologiske stressorer. Det at man ikke ved, hvornår lynet slår ned. Er det mig der ryger under næste fyringsrunde? Har vi nu råd til at blive siddende i huset? Gad vide om min partner er mig utro?
Trussel:
Ængstelse eller bekymring for at et uønsket hændelsesforløb skal blive er realitet. Trussel om fyring/degradering.
Frustration:
At blive skuffet i sine forventninger om tilfredsstillelse af centrale ønsker og behov. F.eks. behovet for anerkendelse af ens faglige dygtighed og arbejdsindsats.
Konflikt:
At søge tilfredsstillelse af to eller flere uforenelige behov eller mål, som tillægges lige stor betydning. Afdelingslederens ønske om både at indfri ledelsens krav og tilgodese medarbejdernes behov.
Tab:
Tab af social status og anerkendelse pga. kritik, degradering eller fyring. Tab af selvtillid. Tab af mennesker man holder af.
Det er klart at disse overordnede stressorer kan gradbøjes. Der jo forskel på at være småfrustreret eller at være voldsomt frustreret. Der jo også pokkers til forskel på at have en lille uoverensstemmelse med sin kollega eller partner og så helt derud hvor man her en så voldsom konflikt at den trækker al energi til sig.
Der er også stor forskel på kort-tids-stress (20 – 30 dage i den gule kasse) eller lang-tids-stress (at ligger der mere eller mindre permanent med afstikkere ned til den røde kasse osv. Mange tror, helt fejlagtigt, at de mennesker der melder sig til mine stress kurser, at de allesammen er plaget af mange stress symptomer, at de permanent befinder sig i den gule og røde kasse. Det er ikke korrekt. Langt de fleste kursister melder sig af rent præventive årsager for ikke at havne i specielt den røde kasse.
Herunder ses en lang række stikord som vi indenfor arbejdspsykologien har erfaret kan give sig udslag i alvorlige stress symptomer:
Eksempler på psykiske arbejdsbelastninger der kan give symptomer på stress
Denne artikel er forfattet af Psykolog, Stressforsker og StressCoach Johnny Schultz fra Stress Management.
NB: Copyright. Teksten er ophavsretsligt beskyttet og må ikke kopieres. Men du må gerne linke til den.
Læs mere ved at klikke her: Stress symptomer og stress
Få en videnskabeligt baseret stress test på dine stress symptomer gratis. Klik her på: Stress Test
Er du stresset? Du kan tage Levlykkeligt's stress test som er baseret på et videnskabeligt grundlag. Som den eneste stress test gradueret i oplevet hyppighed og styrke. Herved får du et langt mere nuanceret billede af dine egne stress symptomer.
Læs også her om handlestrategier (coping-strategier), der kan være med til at forebygge, fjerne eller reducere dine stress symptomer. Klik her: Stress symptomer tackles med handlestrategier
Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide
Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer