Psykoterapeut i Nordsjælland

Stress og jag

Stress og jag?  

Jeg har haft en fantastisk dejlig weekend, hvor jeg også har haft tid til at ringe lidt rundt til venner og familie. Efter alle mine samtaler sidder jeg tilbage med en lidt underlig fornemmelse, for hver og en svarede på mit spørgsmål "hvordan går det?" - "jov tak, travlt". Travlt er blevet nærmest tidens mantra. Det er nærmest ut at sige "fint tak. Jeg har det dejligt..."

Flere og flere mennesker oplever en presset hverdag, hvor alt er døgnåbent, hvor alt er muligt at udrette på alle tidspunkter - og hvor kravene til individet, familien og ikke mindst parforholdet vokser. Mange har en følelse af afmagt og mangel på kontrol over deres eget liv. I familien betyder det at stressen ofte kommer ind i familiens domænen og også påvirker vores børn...Kan det være meningen?

Det har affødt en modreaktion i form af den såkaldte Slow Movement, langsomhedsbevægelsen, der går i retning af at finde tilbage til basale livsværdier, mere fokus på indre ro og mere lokal forankring. Centralt for langsomhedsbevægelsen er ikke nødvendigvis at alt skal ske i langsomt tempo, men i det rette tempo – il tempo giusto, som det hedder i Italien, der er frontløber i bevægelsen. Vi skal blive bedre til selv at styre vores liv, være selektive over for vores aktiviteter og være fuldt nærværende i de ting, vi vælger at bruge vores tid på.

Filosofien er, at vi på den måde finder (tilbage) til en masse gode oplevelser i hverdagen og også sparer os selv og samfundet for stressrelaterede problemer og omkostninger.

Begrebet Tempo Giusto stammer oprindeligt fra musikkens verden. For at musikken får ét smukt og harmonisk musikalsk resultat - må tempoet være rigtigt. At finde det rette tempo - Tempo Giusto - rytmen er en meget væsentlig del af musikken.

Jeg tror på at vi kan lære at skynde os langsomt. Som modvægt til hurtigheden omkring og i os, må vi tage langsommeligheden op igen. Vi bliver oversvømmet af et brus af lyde, medier, mobiler, computere. Der stilles høje krav og forventninger til os fra os selv, arbejdet, privatlivet, venner etc. etc. Der er mere og mere tryk på, og vi er faktisk slet ikke bygget til at være konstant på. Vi bliver mentalt overloadet. Det er på tide at stoppe op og finde en anden vej frem. En vej, der også rummer plads til meditation, fordybelse, ro, kreativitet og langsommelighed. Finde hjem til kernen og stilheden i os selv - orkanens øje.

 

__________________________

Psykoterapeut i Nordsjælland
https://www.balancekompagniet.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Så sandt så sandt. "Spurt på stedet" - psykosen tager pusten ud af os. Det er på høje tid at vi begynder at leve i stedet for at overleve. At vi begynder at hoppe ud af tidens rytme, og komme i takt med os selv. Tak for din dejlige og vigtige blog Lykkehilsen Frk. Fortuna __________________________

Frk. Fortuna

Stress - lær at skynde dig langsomt. Læs hvordan