Stress symptomer og handlestrategi

Stress symptomer skal tackles med konkrete handlestrategier

Herunder ser du en række konkrete handlestrategier (coping-strategier), der kan være med til at forebygge, fjerne eller reducere dine stress symptomer.

1) Overvinde belastningen - at kæmpe:

Tilstræbe større kontrol over arbejdet ved at:

• synliggøre stress-belastninger over for din chef. Kom så vidt muligt selv med konstruktive løsningsforslag til problemet
•  sige fra over for andres urimelige adfærd gennem direkte og ærlig kommunikation
•  komme med konstruktive løsningsforslag i konfliktsituationer

2)    Ændre holdning til belastningen:

• lær at afstemme dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til
• det givne arbejds- og tidspres
• stop dårlig samvittighed over det, som du ikke har realistisk
• mulighed for at nå
• brug tid og energi på, hvad der kan lade sig gøre
• lær at se på muligheder i stedet for begrænsninger

3)    Få større overskud til at klare belastningen:

• anvend den form for motion og afslapningsteknik, som passer dig bedst både fysisk og psykisk, herunder mindfulness.

4)    Flygte fra belastningen:

• søge mindre belastende arbejde
• søge forflyttelse
• søge andet arbejde

5)    Give op over for belastningen - negative strategier:

• indtage en opgivende/ligegyldig holdning til arbejdet
• tage mange "mentalhygiejniske sygedage"
• anvende piller og alkohol
• risiko for forringet livskvalitet

En kort kommentar til de 5 handlestrategier

Handlestrategi nr. 1. Strategierne er prioriteret i en rækkefølge, hvor handlestrategi nr. 1 generelt, er den strategi du bør satse på at gennemføre. Men ingen regler uden undtagelser.

Handlestrategi nr. 2. For en del personer er det denne strategi der bør satses på. Her tænker jeg specielt på de ærekære 12 tals personer, som er så pligtopfyldende, at de stiller langt større krav til sig selv end omgivelserne forventer af dem.

Handlestrategi nr. 3 er naturligvis også vigtig. Vi kan her tale om det mere mentalhygiejniske aspekt. Men jeg skal understrege, at nr. 3 ikke må blive en flugt fra det konkrete problem. Det er et vigtigt supplement men det kan også udvikle sig til symptombehandling.

Fint med motion, afslapningsteknikker og sunde kostvaner. Det er der vist ingen, der vil argumentere imod. Men vejrtrækningsteknikker, mindfulness og andre teknikker fjerner jo ikke bunkerne på dit skrivebord, det løser jo ikke konflikterne med din chef eller din kollega. Det er derfor at den aktive og konstruktive handling i forhold til det der er årsagen til dine stress symptomer går ind under handlestrategi nr. 1.

Handlestrategi nr. 4 er mere problematisk. Hvis du naivt tror at der er mindre at lave på din nye arbejdsplads, så flytter nissen ofte med. Der er dog undtagelser hvor nr. 4 kan være både nødvendigt, konstruktivt og udviklende, hvilket jeg skal uddybe senere.

Handlestrategi nr. 5 er derimod stærkt negativ, fordi den ofte medfører passivitet og resignation. Der er naturligvis forklaringer på, hvorfor nogle mennesker havner i nr. 5, nemlig at man ikke har overskud til de konstruktive strategier. Nr. 5 svarer i virkeligheden til at man på ulykkelig vis er havnet i den røde kasse i min samspilsmodel.

Konkrete eksempler og metoder til handlestrategi nr. 1:

Som det fremgår under handlestrategi 1, så står der bl.a: Synliggør dine stress-belastninger over for din leder på en konstruktiv måde. Kom så vidt muligt selv konstruktive løsningsforslag til problemet. Hvad ligger der i den sætning?

En væsentlig årsag til stress på arbejdspladsen er, at misforholdet mellem arbejdskrav og personaleressourcer bliver større og større på alle arbejdspladser.

Det er beklageligt, ja dybt ulykkeligt, at vi har stor arbejdsløshed samtidig med at dem der er på arbejdsmarkedet skal løbe hurtigere og hurtigere. Men sådan ser virkeligheden ud. Så hvis du har udviklet stress symptomer og ønsker at synliggøre dit arbejdspres over for din nærmeste leder, så lyt til dette råd:

Gå aldrig ind til din leder med jammer! Hvis du går ind og siger: Jeg har alt for meget at lave! Så vil din leder typisk sige: Jamen det har vi jo alle sammen. Velkommen i menneskeklubben!

Gå så vidt muligt ikke ind til din leder og sig: Hvordan skal jeg prioritere mine arbejdsopgaver? Og hvorfor ikke det? Nogle af mine kursister bliver faktisk provokeret når jeg kommer med den bemærkning og siger: Jamen det bør jeg da være i min gode ret til. Hører det ikke med til min leders arbejde, at støtte og bakke medarbejderne op?

Og mit svar lyder: Jo da! Det er du naturligvis i din gode ret til, men min pointe er: hvad hvis du fik et svar, som du ikke brød dig om. Gå hellere ind til din leder og sig: Jeg har tænkt mig at prioritere (eller løse) mine opgaver på den og den måde. Min begrundelse er at jeg vurderer at det ud fra vores nuværende arbejdspres vil være det mest hensigtsmæssige. Jeg skal bare lige have din godkendelse. Og ikke i alle men i rigtig mange tilfælde vil lederen sige: Fint gå du blot i gang og tak fordi du selv tog teten.

Husk ledere er også under pres. De skal både tilgodese den overordnede strategi og målsætning i virksomheden samtidig med at de skal indfri medarbejdernes ønsker og behov, så mange ledere sidder som ”lus mellem to negle”. Så husk lige en vigtig detalje: De bedste løsningsforslag - set ud fra modpartens synspunkt vil oftest være dem, som den pågældende selv kan se en række fordele ved.

For at ovenstående eksempel nu ikke skal blive misforstået, så vil jeg gerne understrege, at du naturligvis er i din gode ret til at gå til din leder og sige: Jeg har virkelig prøvet at være kreativ i mit forsøg på at løse dette problem, men nu må jeg indrømme at jeg er blevet ”skakmat”, så her har jeg virkelig brug for dine råd. Og så håber jeg naturligvis at du har en leder der træder i karakter og hjælper, støtter dig og bakker dig op, thi det hører med til lederrollen, ellers skal man ikke være leder. Så nu håber jeg kære læser, at den er sat på plads!

Et eksempel mere. Under 1. handlestrategi stod der også: Kom med konstruktive løsningsforslag i konfliktsituationer.

Rigtig mange mennesker udvikler stress symptomer pga. konflikter i forhold til kolleger, chefer eller i forhold til ægtefælle, børn og venner.

Mit råd er som følger: Får du stress symptomer på grund af konflikter, så gå altid direkte til kilden og gør det lige så snart, du føler eller opdager, der er noget galt. Den mentale tid og energi du bruger på en uløst konflikt, er helt ude af proportion i forhold til den tid og energi, du må anvende til at opnå en konstruktiv løsning på konflikten. Som udgangspunkt bør du have en imødekommende og positiv indstilling, hvis det er dig, der ønsker at få konflikten løst.

Konstruktiv konfliktløsning eller konflikthåndtering har dette ædle mål:

Hvordan kommer du og jeg videre på en måde, der ikke kun er god for dig, ikke kun er god for mig men som er god for os begge to?” Husk! Den anden part også har sine forklaringer og bevæggrunde. Gå i konstruktiv dialog. Lyt også til den anden parts synspunkter og meninger. Fremhæv noget positivt, noget den anden har hjulpet dig med, noget du respekterer eller lignende. Så er sandsynligheden for gensidig forståelse og forsoning større.

Konkrete eksempler og metoder til handlestrategi nr. 2:

2)    Ændre holdning til belastningen:

• lær at afstemme dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til det konkrete arbejds- og tidspres
• stop dårlig samvittighed over det, som du ikke har realistisk mulighed for at nå
• brug tid og energi på, hvad der kan lade sig gøre
• lær at se på muligheder i stedet for begrænsninger

Når der i den første sætning står: Lær at afstemme dit ambitions- og præstations-niveau i forhold til dit aktuelle arbejds- og tidspres, så er det fordi, rigtig mange mennesker presser sig selv unødigt hårdt. Jeg har i min bog (Politikens bog om stress) måttet bruge et helt kapitel på følgende sætning, som jeg stort set hører på hvert eneste af mine stresskurser:

”Sandt at sige, så har jeg et stort tidspres. Men hånden på hjertet, så er jeg jo nok min egen værste arbejdsgiver, fordi jeg er så pligtopfyldende og ærekær, at jeg stiller langt større krav til mig selv, end både min leder og mine kolleger forventer af mig”.

På den ene side set, så er det jo beundringsværdigt, hvis du har den indstilling til dit arbejde. På den anden side set, så er det bestemt ikke befordrende for dit helbredet, hvis du driver rovdrift på dig selv. Derfor er det alt afgørende, hvordan du har det med det. Hvis du har det pragtfuldt med det, hvis du ikke får stress symptomer af det og hvis det ikke går ud over familien derhjemme eller har andre negative konsekvenser, ja så er der ikke noget at komme efter. Derfor er det altid vigtigt at du spørger dig selv: Hvordan har jeg det med at gøre det, jeg gør.

Husk! Ikke alt behøver at være til en topkarakter. Et 9-tal er også en god karakter. Hvis du er typen der er din egen værste arbejdsgiver, hvis du driver rovdrift på dig selv, så husk: Der findes ingen supermennesker. Husk også! ”Der ligger mange ”uundværlige mennesker” ude på kirkegården!

Jeg skal her give et virkelig godt eksempel på, hvad der ligger bag sætningen: Lær at ændre holdning til belastningen.

For nogle år siden afholdt jeg et stress kursus for 15 sygeplejersker. En af sygeplejerskerne som i øvrigt var stærkt plaget af stress symptomer havde dette mantra:

"Jeg har det dårligt over, at vi ikke giver vores patienter den omsorg som vi burde. Og dét når vi ikke og dét når vi ikke og jeg har det dårligt over det."

Og sådan blev hun ved. Der sad en anden sygeplejerske som helt klart blev irriteret på den pågældende og udbrød: Jeg kan mærke at det provokerer mig voldsomt når du sidder og jamrer på den måde og ja, der er selvfølgelig dybt urimeligt at vores arbejdsområde ikke bliver tilført de nødvendige ressourcer. Men sådan ser vores virkelighed altså ud! Derfor har jeg lært mig selv at ændre holdning til belastningen. Derfor har jeg sagt til mig selv:

"Ud fra de få ressourcer vi har i vores afdeling og det store patientpres vi har, så føler jeg at jeg laver en hamrende god arbejdsindsats hver evig eneste dag og det vil jeg være i min gode ret til at føle mig stolt over!"

Det er præcist dét, der gemmer sig bag den første sætning i handlestrategi nr. 2: Lær at afstemme dit ambitions- og præstationsniveau i forholdt til det konkrete arbejds- og tidspres.

Pointen er: Dvæl ikke for meget ved dét, som du ikke nåede eller ved dét, som du måske kunne have gjort bedre med mindre, det har katastrofale følger. I mange tilfælde vil du uden tvivl være i din gode ret til at sige: Set i lyset af det store arbejds- og tidspres jeg har, så har jeg al mulig grund til at være tilfreds med resultatet. Jeg gør det trods alt så hurtigt og så godt som det er mig menneskeligt muligt! Dog skal jeg tilføje en vigtig ting. Ja, i disse tider er det en vigtig overlevelsesstrategi at lære og ændre holdning til det store arbejds- og tidspres som de fleste kæmper med. Men man skal naturligvis heller ikke ændre så meget holdning, at man føler at man prostituerer sin egen sjæl.

Lær at sige fro over for din egen ”indre tyran”

Bemærk den næste sætning under handlestrategi nr. 2: stop dårlig samvittighed over det, som du ikke har realistisk mulighed for at nå. Der står ikke noget om at man skal stoppe dårligsamvittighed hvis man i et ophidset øjeblik har sagt eller gjort ting som man med rette bør have ”bondeanger” eller dårlig samvittighed over. Her er det vel kun ret og rimeligt at vi har dårlig samvittighed eller skyldfølelse og forhåbentlig evner at give en uforbeholden undskyldning til den man har været urimelig over for. Men det er jo ikke det, der står!

Rigtig mange mennesker er urimeligt hårde over for sig selv, pga. et alt for strengt overjeg, superego eller idealjeg for nu at tale i psykoanalytiske termer. Vi lærer alle igennem opdragelsen af vi skal være tålmodige og tilgivende over for andre mennesker. Men har du også lært at du skal være tålmodig over for dig selv og i mange sammenhænge også tilgive dig selv? Nej vel! Det er noget du forhåbentlig lærer, hos en dygtig og professionel psykolog. Derfor er mit råd: Vær tålmodig over for dig selv, tilgiv dig selv ved at sige: Ud fra min nuværende livssituation, så gør jeg det trods alt så godt, som det er realistisk muligt for mig. Det er det jeg med et lidt højtideligt sprog kalder at forsone sig med sig selv.

Mange af mine kursister (og det bliver i omegnen af ca.1000 mennesker om året) siger typisk: Det er langt lettere at sige fra over for andre mennesker end at sige fra over for den ”indre tyran” der har drevet mig rundt i manegen gennem hele mit liv.

Så hvilke konkrete metoder kan du anvende her? Og jeg må desværre sige, at her er der ingen nemme løsninger, der er ikke noget ”hurtigt fiks”. Derfor bliver jeg også provokeret når mange ”halvstuderede røvere” lover sjælefrelse på 2 dage. Sådan ser virkeligheden ikke ud. Igen må jeg sige, at jeg i denne sammenhæng, i en artikel, bliver nødt til at give den korte version. Først og fremmest skal du, som netop skrevet, være tålmodig over for dig selv. Ting tager tid, især når vi taler om personlig udvikling.

Jeg skal her beskrive én ud af mange metoder, nemlig de såkaldte affirmationer (positiv selvprogrammering) som hører hjemme under disciplinen ”Mental styrke-træning”. Hvis du eksempelvis hører din ”indre tyran” sige til dig: Det er også for dårligt, at du ikke klarer det hele selv, nu må du altså tage dig sammen, der er jo ikke andre end dig til at lave arbejdet, nu skal du ikke være så egoistisk, nu skal du ikke have så ondt af dig selv, nu skal du ikke være så selvmedlidende. 

Det eneste du ikke skal gøre, det er at brokke dig eller jamme dig. Dét er der ingen, der gider høre på i længden. Du risikerer derimod, at både familie, venner og kolleger bliver godt trætte af at høre på dig! Så pas på ikke at trække for store veksler på omgivelsernes tålmodighed. Hvis du jamrer, klager eller brokker dig for meget og for længe, så er dine omgivelser i sin gode ret til at udbryde: Jamen så se dog at få gjort noget ved det! Nu er det på tide, at du tager ansvar for dit eget liv og kommer ud af den neurotiske offerrolle!

Det er naturligvis ikke alt man kan klare selv. Det afhænger af hvor stort og hvor dybt problemet ligger. I nogle tilfælde er det fint nok at gå på kursus eller at lade sig inspirere af de mange selvhjælps bøger og artikler, hvor min egen artikel jo går ind under samme kategori. Men i mange tilfælde kræver det, at du opsøger en professionel sparringspartner til at guide dig igennem psykens komplekse labyrint. Det er vigtigt for mig at understrege.

Med disse forbehold, så lad os se på en konkret metode. En ud af mange affirmations-metoder til at sige fra over din ”indre tyran” kunne være denne:

Når du hører din indre stemme håne dig, latterliggøre dig eller skælde dig ud for ikke ”at tage dig sammen”, så prøv at svare igen ved at sige til stemmen:

Jeg ved, at jeg er pligtopfyldende!
Jeg ved, at jeg laver en god arbejdsindsats!
Jeg ved, at jeg gør det så godt som det er muligt!
Jeg ved, at jeg er kompetent og faglig dygtig!
Jeg ved, at jeg bør være tilfreds med det jeg når!
Jeg ved, at min indsats bliver respekteret!
Jeg ved, at jeg kan være stolt af mig selv!


Du kan også bruge denne variant:

Jeg nægter, at efterstræbe utopiske idealer!
Jeg nægter, at føle skyld og dårlig samvittighed!
Jeg nægter, at drive rovdrift på mig selv!
Jeg nægter, at betale prisen med stress og sygdom!


Du kan også bruge denne variant:

Er det rimeligt, at jeg presser mig selv så hårdt?
Er det rimeligt, at jeg har dårlig samvittighed?
Er det rimeligt, at jeg føler mig drænet for energi?
Er det rimeligt, at jeg altid er ked af det og trist til måde?

Denne og lignende affirmationer, kan være med til at reducere eller fjerne din egen indre tvivl. Især hvis du fra omgivelserne har fået tydelige tilkendegivelser om, at det er fuldstændig fair og rimeligt, at du har dette billede af dig selv.



Konkrete eksempler og metoder til handlestrategi nr. 3:

3)    Få større overskud til at klare belastningen:

• anvend den form for motion og afslapningsteknik, som passer dig bedst både fysisk og psykisk, herunder mindfulness.

Jeg har under introduktionen til handlestrategierne understreget, at det er utroligt vigtigt at man også lærer at passe bedre på sig selv gennem motion, afslapnings-teknikker og sunde kostvaner. Det er der vist ingen der er uenige i.

Jeg har også understreget, at handlestrategi nr. 3 ikke må være symptombehandling, altså en flugt fra de egentlige årsager til stress symptomer. Det er derfor at handlestrategi nr. 1 og 2 er så utrolig vigtige. Men strategi nr. 3 kan helt klart give større overskud til at tackle belastningen og vil naturligvis også styrke dine ressourcer til at bruge handlestrategi nr. 1 og 2.

Når der står, at du skal anvende den form for motion og afslapningsteknik, der passer dig bedst både fysisk og psykisk, så er det glade budskab, at du altid skal dyrke de teknikker som netop du stortrives med. Om det er løb, svømning, tennis, eller en rask gåtur er i princippet ligegyldigt. Det vigtigste er at det både fysisk og psykisk passer til netop dig. Det afgørende er altså ikke motionsformen men din hjertefrekvens som jeg skal vende tilbage til.

Når vi taler om fysisk aktivitet, er det også vigtigt at du gør dig klart hvad formålet er med din motion. Er det fordi du ønsker at tabe dig, er det alene for din almene velbefindende eller er det som stress reduktionsteknik eller en blanding af det hele. Det skal du gøre dig helt klart.

Hvilke af følgende to motionsformer virker mest stress-reducerende? Bemærk, at der ikke spørges om, hvad du bedst kan lide, men hvad der er den mest effektive metode til at forebygge helbredstruende stress og sygdom!

1) At gå en stille og roligt tur ude i den smukke natur, 3 gange om ugen á ca. én times varighed?

2) At dyrke moderat til hård træning, hvor pulsen virkelig kommer op, 3 gange om ugen á ca. times varighed?

Svaret er 2. Det gør helt klart den moderate til hårde træning. Forklaringen skal findes i nedenstående formel, som blandt andet er angivet af Dansk Hjerteforening:

Hjertefrekvensen hos et sundt hjerte er ca.     220
Minus din alder, som f.eks. er 50 år                  50
Din max. puls er derfor                                  170
Din minimums puls er 68 % af din max puls = 117

Så i dette eksempel skal din motionspuls ligge mellem 117 som minimum og 170 som et absolut maksimum og det kun i meget kort tid.

Bemærk, at din minimumspuls i ovenstående formel ikke må forveksles med din hvilepuls, hvilket er noget helt andet. Tallet mellem din minimumspuls og din max. puls kaldes også for din aerobic sone (engelsk udtryk for træning med ilt). Ved relativ lille belastning, som f.eks. en rask gåtur, vil din puls naturligt stige en smule, afhængig af din alder, vægt og kondition. Jo bedre form du er i, jo mindre vil pulsen stige. Jo dårligere form du er i, jo mere vil din puls stige.

Pointen er, at ved træning som belastningsmæssigt får din puls til at ligge i bunden af din aerobic sone (ca. 117 pulsslag pr. minut for en 50-årig person) forbrænder du primært fedt, som er fint, hvis du ønsker at tabe dig. Ved moderat til hård træning vil din puls naturligvis stige mere. Hvor meget den vil stige afhænger igen af alder, vægt og kondition. I toppen af din aerobic sone, som absolut max må være 170 pulsslag pr. minut for en 50-årig person, vil du både forbrænde fedt samt kulhydrater. Jo bedre form du er i, jo større belastning skal kroppen udsættes for, hvis man absolut vil op i toppen af ens aerobic sone.

Der er imidlertid en helt anden årsag til at moderat til hård træning er en mere effektiv metode til at reducere risikoen for helbredstruende stress og sygdom. Når du befinder sig i et forøget alarmberedskab, som stress-tilstanden er kendetegnet ved, så udskiller kroppen stress-hormonerne adrenalin, noradrenalin og cortisol.

Ved udskillelse af binyremarvhormonet adrenalin og binyrebarkhormonet cortisol mobiliseres meget store energireserver, som grundlæggende har til formål, at give kroppen kræfter til at kæmpe eller flygte i en faretruende eller belastende situation. Denne energi bliver ved hård fysisk aktivitet ”brændt af” på en naturlig måde, hvorved der er mindre risiko for at energien ”sætter sig” som de såkaldte psykosomatiske symptomer. Og det er forklaringen på, at den moderate til hårde motion er bedre som stress reduktionsteknik.

Problemet for det moderne menneske er, at vi bruger hovedet for meget og kroppen for lidt og det har kroppen bestemt ikke godt af i det lange løb. Både over- og understimulering af kroppen er usundt.
Kroppen ”kan godt lide” at blive brugt. Kroppen kan godt klare at arbejde 13 – 14 timer i døgnet, hvis man fysisk og psykisk er sund og rask. Er der nogle der bliver stresset af at arbejde hårdt i en periode, hvis dét man laver er indholdsrigt, meningsfyldt, personligt og fagligt udviklende og vi har tjek, styr og kontrol over tingene? Nej, vel!

Anderledes er det naturligvis, hvis man også har familiemæssige forpligtelser. Mange mennesker får i dag stress, fordi de har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen på en tilfredsstillende måde. 

Til handlestrategi nr. 3 hører også en række afstressnings teknikker, som kan være yderst værdifulde i mange sammenhænge. Dels ved søvnproblemer, dels som metoder til mental afkobling eller opladning. For at forstå metodernes virkning og betydning, skal vi kort se på de overordnede principper i de såkaldte EEG-målinger.

EEG er en forkortelse af ordet Elektroencefalografi, som er en måling af hjernens svingninger pr. sekund. Disse målinger inddeles i følgende kategorier:

Beta        13 – 40 Hertz =    Mental aktiv
Alfa         08 – 13 Hertz =    Afslappet   
Theta      04 – 08 Hertz =    Søvn (REM-fasen)
Delta       00 – 04 Hertz =    Dyb søvn

Under Beta og Alfa fasen er vi ved fuld bevidsthed. Ved stadiet der ligger mellem 8 og 7 Hertz falder vi i søvn. En række undersøgelser viser, at folk, der mediterer, producerer flere Alfa-bølger og der synes at være en sammenhæng mellem Alfa-bølgerne og kroppens biokemiske processer.

Ser man i Professor K.B. Madsens psykologiske leksikon helt tilbage fra 1980, omtales en række positive fysiologiske og psykologiske virkninger hos folk, der mediterer.

Herunder en kort sammenfatning af forskningsresultaterne:

Fysiologiske reaktioner      Psykologiske fordele
Fald i stresshormoner        Skærpet koncentrationsevne
Blodtrykket falder              Bedre hukommelse
Lavere hjertefrekvens        Større selvkontrol
Større balance i det           Større handlekraft
Autonome nervesystem     Større følelse af harmoni
Fald i indhold af laktat       Hurtigere reaktionstid
og mælkesyre i blodet       Lavere angstniveau
Færre stresssymptomer     Større følelse af ro i krop og sind

Samtidig rapporteres der om et fald i behovet for kaffe, tobak, alkohol, drugs, sove- og nervemedicin. Der er lavet meget forskning på dette område gennem årene. Som de fleste ved, så er den helt store trend i øjeblikket mindfulness, som rigtig mange har kastet sig over. Her vil jeg især henvise til den forskning, du kan  finder i mange af Jon Kabat Zinn og hans bøger.

I dag er der utrolig mange, der udbyder kurser om mindfulness teknikker, der har som mål at slappe af, modvirke søvnproblemer og opnå større fred og harmoni  med sig selv og omgivelserne. På mine kurser kommer jeg naturligvis ind på disse teknikker, men jeg har i denne sammenhæng valgt at springe det over. Det vil blive en ren gentagelse af de metoder og teknikker, som rigtig mange i dag er bekendt med. Jeg har i stedet valgt ganske kort at beskrive, hvad det er der sker i det autonome (selvstyrende) nervesystem, når vi anvender disse teknikker.

Det Sympatiske og Parasympatiske nervesystem

For god orden skyld skal jeg lige understrege, at det selvfølgelig ikke har en dyt at gøre med det danske ord sympati. Der findes desværre ikke nogen oversættelse til dansk af disse to begreber, men de kan forklares.

Det autonome nervesystem består i princippet af to modsatrettede principper. Populært sagt står det sympatiske nervesystem for speederen, medens det parasympatiske nervesystem står for bremsen. Det er det sympatiske nervesystem, der træder i kraft, når vi bliver forskrækkede, bange eller stressede. Vi siger også at kroppen befinder sig i et forøget alarmberedskab som typisk sker i forbindelse med kamp eller flugt.

Det kan imidlertid også ske i forbindelse med positive oplevelser. F.eks. under en hektisk forelskelse, hvid du opdager du har 7 rigtige i lotto, under kulminationen til et stykke smukt musik hvor vi typisk siger: Jeg blev helt høj af det! Det sympatiske nervesystem aktiveres også ved indtagelse af opkvikkende midler som kaffe, amfetamin, preludin, som er i nogle slankemidler og andre stimulerende stoffer.

Det parasympatiske nervesystem aktiveres ved indtagelse af alkohol, sove og nervemedicin f.eks. stesolid, valium og lignende præparater, der har fælles-betegnelsen benzodiazepiner. Parasympatikus træder også i kraft efter vi har spist, når vi føler os afslappede og når vi bliver naturligt trætte. Men også, når vi anvender forskellige typer af afslapningsøvelser og vejrtræknings-teknikker, der anvendes i yoga, mensendieck, og mindfulness. 

Kort om Handlestrategi nr. 4

Under indledningen lovede jeg ganske kort at omtale handlestrategi nr. 4 som kan være forbundet med en række problemer og omkostninger, ikke mindst for mennesker over 50 – 55 år. Hvor går du i disse tider lige hen og finder et nyt job? Så der kan ofte være en række psykologiske, sociale og praktiske problemer forbundet med denne strategi. Børnene skal hives ud af skole og børnehave, hvis man er tvunget til at flytte til en anden by osv.

Handlestrategi nr. 4 kan dog, under visse omstændigheder også være positiv. En af mine kursister gav et godt eksempel på at strategi nr. 4 bestemt kan være positiv.

Her er hvad hun sagde:

”Jeg havde forsøgt alt under handlestrategi nr. 1. Jeg forsøgte at synliggøre min stress-problematik over for min chef på en konstruktiv måde. Jeg kom selv med konstruktive løsningsforslag, men blev hverken hørt, forstået eller respekteret for mine synspunkter. Herefter tænkte jeg ved mig selv: Skal jeg nu blive her og begå ”kollektivt selvmord” med alle de andre, som ikke tør sige noget? Nej, det er livet for kort til.

Jeg holdt utroligt meget af mit arbejde og mine kolleger, men omkostningen ved at blive var for stor. Jeg var ved at blive alvorlig syg af stress, så jeg tog konsekvensen og sagde op. Da jeg kom til den nye arbejdsplads var der faktisk endnu mere at lave end dér, hvor jeg kom fra. Men, der var en virkelig god chef, alle støttede og hjalp hinanden, der var et virkelig godt psykisk arbejdsmiljø, så jo, det var helt klart en positiv oplevelse for mig at skifte arbejde."

Opsummering og konklusion

Jeg har i denne artikel givet en kort beskrivelse af hvad stress er, hvordan begrebet mest præcist defineres, hvordan stress kan give sig udslag både fysisk, psykisk og  adfærdsmæssigt.

Vi har kort set på typiske årsager til stress, primært set ud fra en arbejdspsykologisk synsvinkel med hovedvægten lagt på forskning indenfor stress og psykisk arbejdsmiljø. Endelig har jeg kort belyst hovedprincipperne i de handlestrategier, som naturligvis er nogle af de vigtigste bevæggrunde til at så mange melder sig til mine stress kurser.

Et er at få styr på dette meget store og komplekse område. Noget helt andet er at have en forvisning om at man nu har fået en række konkrete metoder til at gøre noget ved det. Det er jo meget individuelt hvordan de efterhånden mange kursus-udbydere vægter de forskellige emner.

Min personlige erfaring er, at der er alt for mange der primært sætter ind på handlestrategi nr. 3. Og jo, det er fint med meditations- og vejrtrækningsøvelser, motion og sunde kostvaner, men det løser altså ikke selve årsagerne til stress.

Derfor er min helt klare anbefaling: Jo mere stresset du er, jo vigtigere er det, at du bruger tid og energi på alle tre handlestrategier, hvis det virkelig skal have en mærkbar og holdbar effekt på din stressede hverdag. Og ja, i visse tilfælde, hvis intet andet virker, og det nu er et spørgsmål om dit helbred og din livskvalitet, så må du vælge handlestrategi nr. 4.

Jeg håber for dig, at denne gennemgang kan give lidt inspiration i din travle hverdag. Pas nu godt på dig selv. Du skal holde mange år endnu.

Forfatter
Denne artikel er forfattet af Psykolog, StressCoach og Stressforsker Johnny Schultz, direktør for kursusvirksomheden Stress Management.

Copyright: Teksten er ophavsretsligt beskyttet og må ikke kopieres. Men du er velkommen til at linke til den.

Læs også artiklerne:

Forstå mere omkring stress og stress symptomer, eller tag en stress test. Læs mere ved at klikke herunder:

Stress symptomer og stress:  Bliv klogere på stress symptomer, læs mere

Eller tag en gratis Stresstest: Stress Test Gratis

Stress symptomer og stress håndtering på arbejdet
Læs også om sammenhængende omkring arbejdsrelateret stress ved at klikke her: Stress Management Samspil Model


Eller læs også om Mindfulness som stressreducerende metode ved at klikke her: Mindfulness - hvad er det?