Psykoterapeut København Hanne Christensen

Stress - få hjælp af Psykoterapeut i København

Blog forfatter

Privatpraktiserende psykoterapeut Hanne Christensen - om stress 

Som psykoterapeut hjælper og støtter jeg dig, når stress og/eller depression får overtaget i dit liv. Når du ikke selv kan se dig ud af problemerne, når de tårner sig op og bliver uoverskuelige, kan det være rigtigt godt at dele det svære med en anden, der vil lytte og reflektere sammen med dig. Hjælpe dig med at få overblik over problemerne, få sat ord på alle tankerne og mærke følelserne der hører til. Noget kan du løse og andet kan du ikke løse, det er ikke dit ansvar eller dig der har lederskabet til at ændre alt. Pludselig kan det blivet meget svært at skelne mellem, hvad der er mit og hvad der er andres, når først de store følelser er involveret og der måske er så meget at miste. Så indtræder kaos.

At føle sig magtesløs

Der er intet værre end at føle sig magtesløs, så truer kaos og du føler måske du har mistet kontrollen og tabt overblikket. Her har stress gode kår, ofte går vi langt over vores grænser for at løse alle de opgaver der ligger, det kan både være privat og på jobbet. Nogengange vil vi hjælpe alt for meget i forhold til de ressourcer, vi har til rådighed. 

Depression truer

Vi er alle født med forskellig grad af sårbarhed, og vi kan på forskellige tider i livet magte mere eller mindre uro og stress. Nogen gange skal der meget til, før vi bliver triste eller deprimerede, andre gange er vi bare så fyldt op at sorger og bekymringer, at livet vælter. Det der vælter os, er måske ikke det største problem, bare at nok er nok og ressourcerne længe har været opbrugt. Derfor kan det nogengange se uforståeligt ud for andre, når vi går ned med stress eller bliver deprimerede, for de kender ikke hele vores livssituation.

Reaktion på vanskelige vilkår

Måske skulle vi stoppe med at definere angst og depression som sygdom, istedet se det som en reaktion på vanskelige vilkår. Vanskelige vilkår kan ikke medicineres væk, medicinen er fin indtil vi får ro i livet igen, men kan ikke stå alene. Følelserne og tankerne skal bearbejdes i en tryg relation og vi skal blive bedre til at stoppe op. Vi skal blive bedre til at gøre noget andet end det vi plejer. Når det vi hidtil har gjort ikke virker efter hensigten, har gjort os stressede eller triste og hvis vi gerne vil have noget nyt til at ske, skal vi turde tage ja`ets ansvar og nej`ets konsekvens ...

Hvis du vil vide mere om hvordan jeg arbejder som psykoterapeut og finde ud af om jeg er den rette psykoterapeut for dig, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 2398 5826 eller maile til mig på hanne@kbhpsykoterapi.dk Du kan også læse her om Kbhpsykoterapi.dk

Kærlig hilsen

Psykoterapeut Hanne Christensen

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykoterapeut København hjælper dig læs mere