Udbrændt af stress - når det sidste halmstrå knækker

Hvis du én gang har prøvet at ”klamre dig” til noget, så ved du, at det er en meget tvivlsom adfærd – det ligger i udtrykket, at det er både usikkert, ustabilt og utrygt at ”klamre sig”. Alligevel gør vi det, også til forhold og adfærd som er direkte usund for os.

 Når det handler om udbrændthed, er vores klamren udtryk for, at vi allerede hænger ude over afgrunden, der er kun tilbage at falde dybt ned.

 Udbrændthed går også under mange andre betegnelser: Udmattelsessyndrom, udmattelsesdepression, burn out, udbrændthedssyndrom. Jeg holder mig her til at bruge udtrykket udbrændthed.

Udbrændthed er ikke en sygdom, men en tilstand. Udbrændthed er ikke en officiel betegnelse for tilstanden, og der findes læger som enten sætter lighedstegn mellem udbrændthed og stress, eller som mener udbrændthed slet ikke eksisterer.

Jeg er ikke i tvivl; udbrændthed findes. Mine klienter er ikke i tvivl: ”Det er mere acceptabelt for mig at sige, at jeg er udbrændt, end at sige at jeg er ramt af stress” har en ung kvinde sagt til mig. Både hun og hendes nærmeste kan bedre forstå og forholde sig til udbrændthed end til stress. Det er sørgeligt, for du kan godt være stresset uden at være udbrændt, men du kan ikke være udbrændt uden også at være stresset. Udbrændthed følger af stress, ikke for alle heldigvis, men for nogle.

 Når udbrændheden rammer, knækker det sidste halmstrå; der er ikke mere at klamre sig til. Du er for længst kørt helt ud over kanten, tilstanden er værre end den værste stress. Der er ganske enkelt ikke mere tilbage; dine kræfter er væk, dit humør er væk. Du er træt helt ind i knoglerne, og kan ikke finde mening i noget. Du er overbelastet i en grad som er svær at forstå, både for dig selv og dine nærmeste.

 Når halmstrået knækker, er det som at falde ned i et meget dybt sort hul. Det tager uendelig lang tid at kravle op af det hul igen. Det gør det, fordi det er svært at få øje på lyset oppe over hullet, der er ikke noget der lokker og trækker i dig mere. Du kravler - måske, det går langsomt. Du skal finde en ressource i dig selv – en ressource som ikke er der. Du skal finde lysten til at vende tilbage til dig selv, inden du kan vende tilbage til omverdenen. Det er hårdt arbejde.

 Det er en yderst alvorlig tilstand at befinde sig i, og den går ikke væk blot fordi du sover og hviler dig meget. Udbrændthed handler ikke kun om at være træt, udbrændthed handler om, at din virketrang, dit drive, er væk. Udbrændthed handler om, at du både psykisk og fysisk er træt og udmattet. Du kan ganske enkelt ikke mere. Dit engagement er væk for længe siden og dine daglige gøremål har helt mistet deres betydning.

 Det er lettere misvisende at bruge udtrykket ”at blive ramt” af udbrændthed eller stress, for det er ikke en pludselig ting der rammer dig, bang! Sådan kan det godt føles, i realiteten har udbrændtheden været undervejs (meget) længe.

Udbrændthed er en tilbagetrækningsreaktion. Det betyder, at du gennem længere tid (ofte et par år) har befundet dig i en følelsesmæssig uafklaret belastningssituation, det kan være på dit job eller i dit privatliv. Din endelige reaktion er, at du trækker dig. Helt.

 Den belastning du har befundet dig under gennem lang tid, har du af en eller anden årsag ikke evnet at håndtere – og belastningen har højest sandsynligt også været ekstrem.

 På arbejdspladsen kan der være tale om dårlig eller manglende ledelse, der kan være tale om et misforhold mellem dine ressourcer og din indflydelse (på eget arbejde, egen planlægning etc.). Der kan være tale om uafklarede forhold om rollefordeling og ansvar. Der kan være tale om konflikter, mobning og chikane, eller om tidspres, manglende støtte og udviklingsmuligheder, og mange andre forhold.

 I dit privatliv kan der være tale om et alvorligt og langvarigt sygdomsforløb, en hård skilsmisse, måske med økonomiske problemer til følge. Der er under alle omstændigheder tale om et langvarigt forløb, hvor du har brug alle dine ressourcer uden at have været i stand til at håndtere situationen.

 At komme ovenpå igen kræver professionel hjælp og masser af tid til at komme dig, fysisk såvel som mentalt. En strategi kan være, at notere og fejre de små fremskridt, og at være klar over, at det netop er de små skridt det handler om. Undlad at presse dig selv, du kan ikke blive tilstanden kvit på kommando. Du kan komme dig helt, men du vil højest sandsynligt foretage små og store ændringer i dit liv, i din hverdag - i den måde du lever på i det hele taget.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Udbrændt af stress - træthed og tilbagetrækning. Læs mere