Stress - mange tror ikke de er stressede

Mange stressramt stiller spørgsmålet ”Er jeg virkelig stresset?” I virkeligheden spørger de ”Er det nu også helt sikkert?”

 De spørger, enten fordi de endnu holder desperat fast i muligheden for at jeg som stresscoach tager fejl, og den tilstand de befinder sig, går væk af sig selv lige om lidt. Det er den sidste rest af fornægtelse som kommer til udtryk i spørgsmålet.

 Eller også spørger de, fordi de ikke længere kan mærke eller ikke længere kan huske, hvordan det er at have det normalt. Altså, hvordan det er ikke at være i alarmberedskab 24/7.

 I langt de fleste tilfælde er det en kombination af alle tre dele; de er simpelthen endnu ikke klar til at erkende stressen og dermed overgive sig til at arbejde sig ud af tilstanden. Og før de gør det, har jeg rigtig svært ved at hjælpe dem.

 Jeg prøver hverken at overtale eller overbevise dem om at de faktisk er stressramte. Jeg forsøger at få dem til at beskrive deres symptomer, og bagefter spejler jeg for dem, hvad det er, de sidder og siger til mig. Jeg holder hele tiden spejlet op for dem, så de til sidst får øje på, at de faktisk befinder sig i en unormal tilstand.

 Der er dem der stritter stædigt imod og ikke vil erkende at de er stressede. Men de fleste kommer faktisk til et punkt hvor de ånder lettede op og er glade for at høre, at de reagerer helt naturligt på en unaturlig belastning.

 

At være stressramt svarer til at blive fartblind. Du vænner dig til at være stresset og du har dermed gennem rigtig lang tid overhørt kroppens signaler om at noget er galt. Du er derfor fortsat i det tilvænnede tempo, det vil sige; du er blevet i den unormale tilstand eller situation og er endt med næsten at opfatte dén som helt normal. Du ved til sidst ikke hvad det vil sige at være i balance og være afslappet.

 Jeg hører gang på gang stressramte, som når de (endelig) lader sig sygemelde, sige at de får det bedre næsten med det samme.

 Det giver rigtig god mening, for i det øjeblik du lader dig sygemelde og dermed fysisk fjerner dig fra den unormale tilstand du har været i så længe, kan kroppen endelig slappe af. (Hovedparten af de mennesker der bliver stressramt, bliver det som følge af en situation på arbejdspladsen).

 Det svarer til den gang vi levede side om side med sabeltigeren. Dér enten flygtede vi eller kæmpede. I dag slås vi ikke på arbejdspladsen eller i hjemmet, vi tillader ikke os selv, at fjerne os fra det unormale. Vi bliver i det og holder sammen på os selv, overhører vores signaler, indtil det forekommer os at være normalt.

 Jeg tror, det er derfor mange stressramte har svært ved at sige hvornår stressen er begyndt. Det har varet så længe, at de ganske enkelt har svært ved at huske hvordan det er ikke at være stresset. Dermed er det også svært at huske, hvornår man sidst har været i balance.

 Du skal derfor som stressramt først og fremmest lære igen at mærke signalerne fra kroppen, og lære at reagere hensigtsmæssigt. Du skal atter lære hvordan din krop reagerer når den reagerer sundt og normalt.

 Dét kan være en udfordrende rejse tilbage til dig selv, men også en rejse du bliver meget klogere af.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress - mange tror ikke de er stressede. Læs mere