Traumeterapeut Inge Mørup - Randers

Undgå stress og angst med denne lille øvelse

Brug denne øvelse til at selvregulere dit autonome nervesystem

Oftest kan du mærke nogle steder i kroppen, der mærkes rare at være i kontakt med – og andre steder i kroppen kan du mærke uro, angst, sorg, sammentrækning, spændthed m.m. Det sidste kaldes traumehvirvlen.

Almindeligvis er traumehvirvlen så kraftig, at vi kun fokuserer på der hvor kroppen mærker ubehag.

Denne her øvelse vil lære dig ikke kun at følge traumehvirvlens strøm der er ubehagelig, men tværtimod træne dig i at kontakte alle de steder i kroppen, hvor du føler dig godt tilpas.

En ressource af varme, fred, ro – og holde din opmærksomhed der og lade det brede sig i kroppen.

Du skal huske at have fokus på hvad du sanser og mærker i kroppen ikke hvad du tænker.

Når du så har holdt din opmærksomhed der i nogle minutter, kan du gå på et kortvarigt besøg, der hvor traumehvirvlen holder hof med sin uro, angst, ubehag etc.

Hurtig derefter går du tilbage til ressourcehvirvlen og bliver der indtil du igen mærker kroppen slapper af og føler sig tryg.

Du kan også mærke ressourcer uden for dig selv, alt hvad du ser, der kan få dig til at falde til ro i det rum du sidder i og fokuserer på farver, du kan lide – former fra ting du ser - figurer – eller kigge ud af vinduet på naturen- træer og buske – himmelen eller lytte til lydene.

Du skal skifte mellem de to hvirvler af flere gange og husk at du skal være mest i den ressourcefyldte hvirvel da det er den som gir forløsningen i kroppen.

Jeg plejer at sige 80 % i den ressourcefyldte og 20 % der hvor du mærker ubehagelig aktivering.

På et tidspunkt kan du begynde at mærke, når du går på besøg hos traumehvirvlen.

Igen at der er blevet mere roligt i de kropsområder, der før var aktiverede.

Ved således at gå frem og tilbage mellem de to loop: ressourcehvirvlen og

traumehvirvlen, kan du selv være med til at få reguleret dit nervesystem ned.

Dette kaldes at også at pendulere som er med til at skabe balance i dit autonome nervesystem.

Øvelse i at selvregulere dit autonome nervesystem med fokus på en god oplevelse du kan huske tilbage på.

Du kan lave en øvelse hvor du tænker på en oplevelse, hvor du har været tryg som barn eller voksne. 

Du skal lave øvelsen 2 gange,  

En hvor du tænker på oplevelsen med kun lukkede øjne – læg mærke til hvordan du får det i kroppen. 

Hold en kort pause og lave øvelsen igen, men denne gang har du mulighed for at åbne og lukke dine øjne, når du har brug for det.   

Du vil opdage at dit nervesystem får hjælp til at slappe af, når den får lov til at orientere sig via dine øjne.  

Det er vigtigt du øver dig dagligt – gerne flere gange om dagen.

Det vil afhjælpe stress i dit nervesystem.

God fornøjelse med at få mere ro og tryghed tilbage i din krop.

__________________________

Inge Mørup, traumeterapeut og psykoterapeut i Randers
Læs mere på: http://better-flow.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress og angst undgås med denne lille øvelse. Læs mere