Stop-Motion er et unikt fortælleværktøj

Blog forfatter

De fleste af Perlefilms projektet er blevet til i tæt samarbejde med børn. Børn er fantastiske formidlere. Vores metode med stop-motion og de såkaldte flyttefilm har vist, at i kombination med de meget sanselige materialer vi anvender, at der sker noget magisk med børn, når vi laver film sammen. 

På filmworkshop  med børnene lærer børnene at bygge figurer og scener op. Vores filmprojekter har altid forskellige tematikker, og vi har stor erfaring med både de svære og de glade temaer. 

Ofte bliver vores projekter til i samarbejde med skoler, børnehaver, kulturskoler eller specialskoler/skoletjenester på museer, foreninger eller kommuner.

Børn er rigtig gode til at fortælle deres historier fordomsfrit. De bliver ivrige, når de møder den sanselighed og kreativitet, som ligger i at gøre deres fortællinger levende. Det er vores opgave at facilitere og skabe de rette rammer, så barnet trygt kan fabulere over dagens emne. Det gør de mens de roder i kasserne med dimser og glimmer. Mikrofonen kører og barnets tanker bliver omsat til leg og figurer - vi samler guldkornene, både i lyd og billede. 

Jeg blir altid overrasket over at se hvor fantasifuldt de arbejder, og hvor præcist de rammer nye måder at fortælle om - udtrykke deres følelser, tanker og ideer. Børn er jo drevet af en naturlig fortællelyst og nysgerrighed. Stop-motion metoden skaber nye og overraskende historier, forståelser og sætter billeder på de temaer børnene aktuelt arbejder med.

Det er altid inspirerende for mig at hjælpe børnene med af få deres historie til at fungere og formidle de små filmværker videre, så de bliver tilgængelige for deres klassekammarater, forældre og bedsteforældre.

Vores tilgang er derfor at se "med" barnet frem for blot at kigge "på" barnet.

Hvis du kunne tænke dig at komme i gang med at lave stop-motion sammen med børn, tilbyder vi skræddersyede workshops tilpasset jeres institution eller skole. Det er en pædadogisk dag, hvor vi leger og skaber film sammen - med og uden børn.

Efter workshoppen er du rustet til selv at gå i krig med de små fortællinger. Vi giver dig metoden og de rette værktøjer.

Læs mere her. 

__________________________

Rikke Hallund
Animationsfilminstruktør Perlefilm
https://www.perlefilm.com

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Sådan bruger du stop-motion til at få børns fortællinger frem