Psykoterapeut København Katrine Boeck

Terapi til dig, dit parforhold og din familie

Blog forfatter

Psykoterapi, parterapi og familieterapi er, når du, eller du og din partner, eller du og din familie fortæller om svære ting i livet, der knudrer, og hvad længslen i det knudrede er for dig, din partner eller familie.

Ud fra det fortæller jeg, hvordan jeg oplever det, du/I fortæller, og giver et bud på, hvad der er dit/jeres potentiale i forhold til det, du/I længes efter.

Du/I får desuden en præcis og plausibel årsagsforklaring på det, du/I oplever nu og dine/jeres erfaringer ind til nu, evt også meget tidligere i livet.

Jeg ynder også at kalde terapi for samtaler indeholdende en status, en screening, en reading og integration. Her får du definitioner på disse begreber, så du kan fornemme mere af, hvad dette medmenneskelige møde rummer:

Status betyder en kortlægning af de svære ting i dit/jeres liv, hvor jeg med ord gengiver, hvordan jeg hører det, du/I oplever. 

Screening betyder en undersøgelse af, hvorfor det er sådan, som du/I oplever det. Her vil jeg spørge ind til forskellige faktorer og på den baggrund danne mig et billede af, hvor dine/jeres primære udfordringer ligger, samt hvor dit/jeres primære potentiale for udvikling ligger.

Reading betyder en læsning af dit/jeres overordnede tema, som vil berøre flere sider af dit liv på samme tid eller flere dynamikker i jeres parforhold/familie, hvorfor dette tema er værd at kigge på og arbejde med. På baggrund af ovenstående sætter jeg fingeren præcist på det sted, der vil flytte dig/jer mest.

Integration er en proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Ordet kommer fra det latinske ´integratio´, der betyder ´hel´. Her samler jeg dit/jeres tema, de udviklingsveje, du/I allerede er gået, samt dine/jeres udfordringer og potentialer, og viser dig/jer en helhed, der samler trådene fra mange elementer.

Med denne afklaring vil du kunne føle dig hel og god nok, og kunne se alt det, du allerede står på, og det samme gælder en eventuel partner eller familiedeltagere.

Du/I vil endvidere kunne forstå, hvorfor det er gået, som det er, og hvorfor du/I hver især gjorde som du/I gjorde. Og sammen vil vi give dig/jer anerkendelse og afklaring, så du/I ikke starter den videre udviklingsvej i minus som selvfordømmelse. 

Du/I vil få øje på, hvor mange ressourcer du/I har, samt få et sprog for eventuelle traumer eller andre følelsesmæssige belastninger, som har styret dit/jeres liv. 

Jeg er 52 år, og har arbejdet med udviklingsprocesser i mange år, og har derfor stor erfaring med integration.

 

Mange hilsener

Katrine Boeck

Psykoterapeut MPF, coach og parterapeut

Tlf 23206983

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Terapi til dig, dit parforhold og din familie