Psykoterapeut København Katrine Boeck

Status, screening, reading, integration

Blog forfatter

En status er, når du fortæller om dit liv, dvs. partner, job, venner, forældre og børn mv. - og siger lidt om, hvad du længes efter de næste år eller måneder. Ud fra det fortæller jeg, hvordan jeg oplever det, du fortæller, og giver et bud på, hvad der er dit potentiale i forhold til det, du længes efter. Du får desuden en præcis og plausibel årsagsforklaring på det, du oplever nu og dine erfaringer tidligere i livet.

Jeg ynder også at kalde en status for en screening, en reading eller integration. Her får du definitioner på disse begreber, så du kan fornemme mere af, hvad dette medmenneskelige møde rummer:

Status betyder en kortlægning af dit liv i forhold til din trivsel, partner, job, venner, forældre og børn mv. Det vil sige, at jeg med ord gengiver, hvordan jeg høre det, du oplever. 

Screening betyder en undersøgelse af, hvorfor det er sådan, som du oplever det. Her vil jeg spørge ind til forskellige faktorer og på den baggrund danne mig et billede af, hvor dine primære udfordringer ligger, samt hvor dit primære potentiale for udvikling ligger.

Reading betyder en læsning af dit overordnede tema, som vil berøre flere sider af dit liv på samme tid, hvorfor dette tema er værd at kigge på og arbejde med. På baggrund af ovenstående sætter jeg fingeren præcist på det sted, der vil flytte dig mest.

Integration er en proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Ordet kommer fra det latinske ´integratio´, der betyder ´hel´. Her samler jeg dit tema, de udviklingsveje, du er allerede er gået, samt dine udfordringer og potentialer, og viser dig en helhed, der samler trådene fra mange elementer. Med denne afklaring vil du føle dig hel og god nok, og kunne se alt det, du allerede står på- Du vil endvidere kunne forstå, hvorfor det er gået, som det er, og hvorfor du gjorde som du gjorde, og sammen vil vi give dig anerkendelse og afklaring, så du ikke starter din videre udviklingsvej i minus som selvfordømmelse af dig selv. du vil få øje på, hvor mange ressourcer du har, samt eventuelle traumer eller andre følelsesmæssige belastninger, som  har styret dit liv. 

Jeg er 52 år, og har arbejdet med udviklingsprocesser i mange år, og har derfor stor erfaring med integration.

Jeg har udgivet en video, hvor du kan se mig fortælle om, hvad en status kan gøre for dig. Den ligger her på levlykkeligt, under min profils videoer, klik her

Du kan også se den på min facebookside 

Jeg har også en gruppe, deromhandler at arbejde med sine mål. Også her vil en egentlig status være udgangspunktet for de individuelle samtaler, der ligger før og efter de to gruppemøder. Her vil du få fordelen af at dele dine længsler og udfordringer med andre. Gruppen omtales her på levlykkeligt, klik her 

 

Mange hilsener

Katrine Boeck

Psykoterapeut MPF, coach og parterapeut

 

 

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Status, screening, reading, integration