Trivsel foredrag og kurser Helen Eriksen

Kloden kalder

Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at skrive en artikel til levlykkeligt.dk om tidens tendenser; hvad jeg oplever, der bevæger sig i tiden, så var vejen til valg af indhold ikke lang. Der er nemlig nogle yderst glædelige tendenser på vej i form af en nu stærkt gryende og sig udbredende bevidsthed omkring vigtigheden af, at det enkelte menneske træder i karakter som bevidst medskaber af den verden, vi lever i. Et indhold jeg har beskæftiget mig med de sidste 27 år ved at udforske og studere levende systemer, økologi, psykologi, biologi, antropologi, kvantefysik, intuitiv intelligens og arbejde som holistisk ledelses- og stresscoach, organisationskonsulent med mennesker og organisationer i ind- og udland.

Mennesket, kloden, medskabelse og epi-genetik
Når vi kigger os omkring på kloden, så snakker vores jordklode, som værende den større organisme vi er celler i, stadig højere. Vi oplever aktuelt aske skyer, voldsomme regnskyl, naturmæssige ”kollaps” i form af store regnkoncentrationer med oversvømmelse og erosion af landmasser til følge. Stedvise syndflodslignende konsekvenser og klimaskift, storme m.m. Hvis der også på et meta-niveau – nemlig forholdet menneske-klode - er noget om de nyeste erkendelser og landvindinger indenfor epi-genetikken, som er den del af det videnskabelige felt, der beskæftiger sig med, hvorvidt og hvordan vore tanker, følelser og ernæringsvaner kan ændre vores DNA, så ville det overført til et meta-niveau også kunne betyde, at vi mennesker, som et kollektivt bevidsthedsfelt, med vore tanker, følelser, handlinger er kraftigt medvirkende til og stærke medskabere af klodens tilstand lige nu.

Og hvorfor snakker kloden så stadig højere i kraft af det, vi mennesker kalder naturkatastrofer, men som ud fra et meta-epigenetisk perspektiv, og ikke blot grundet CO2 forhold, kunne være i den grad menneskeskabte? Inden vi går videre med dette spørgsmål, kunne det være hensigtsmæssigt lige at få nogle for de i denne artikel forudsatte og komprimerede grundsynspunkter på plads: Bevidsthed skaber materien. Den universelle bevidsthed skaber, hvad vi er i stand til at opfatte som fysisk, materielt, fysisk manifestation. Summen af global bevidsthed, dvs. summen af al den bevidsthed, der er blevet udviklet og levet på denne klode i al den tid, den har eksisteret, skaber og genskaber jorden og de jordiske forhold.

Tesen er således, at det er summen af menneskehedens bevidsthed, der skaber naturkatastroferne, klimaændringerne. Disse forhold er den fysiske manifestation af  menneskehedens bevidsthed, en levende refleksion af, hvordan den måde vi vælger at bruge eller ikke bruge vores bevidsthed på, påvirker den organisme vi er celler i. På denne måde er vi mennesker hver især medskabende celler i den større organisme, der hedder jorden. (Læs evt. mere i bogen ”Frugttrae-strategien – at give samtidigt med at du selv vokser - fortællinger fra levende systemer, Helen Eriksen, 2002, Jyllands-postens erhvervsforlag).

Tendensen synes heldigvis i de senere år, måneder og dage at være, at vi er begyndt i højere grad at gøre det, vi til alle tider har kunnet vælge at være mere bevidste omkring, nemlig hvordan vi behandler kloden og dens ressourcer. Mere bevidste om, hvordan vi behandler kloden med dens meget intelligente levende økosystemer, der giver os mulighed for samarbejde og symbiose, mulighed for på bæredygtig vis at anvende sol-, vind- og vandkraft. Vi er ved at blive mere bevidste omkring vores egen indflydelse som forbrugere, hvordan vi i kraft af vores forbrugeradfærd og vores valg af fødevareindtag, eksempelvis mindre animalsk og mere vegetabilsk, bevidst fra fravalg af GMO produkter kan være medskabende i muligheden for, at der på kloden kan dyrkes alt, hvad vi skal bruge af næring til at føde alle på kloden, bæredygtigt, økologisk uden forurening.

Menneskets valg, kald og kritisk masse
Som vi har kunnet læse i nogle af de andre artikler på sitet her af bl.a. Svend Trier og Gitte Jørgensen, og i stadig flere artikler i danske magasiner og dagblade, så er vi på mikro-niveau - som mennesker generelt og på makro-niveau i såvel den private som offentlige sektor ved at være stadig flere, der bliver stadigt mere søgende. Søgende i retning af at noget mere er muligt, i retning af at vi kan gøre en forskel. Spørgsmålet er, hvor langt der er til punktet for global eller bare national kritisk masse i forhold til eksempelvis, at bevidst og bæredygtig medskabelse af kloden kunne være en global  realitet? Kritisk masse-tidspunktet, hvor et overtal af mennesker med deres tanker, følelser, holdninger og adfærd er bevidst medskabende i at skifte det nuværende vækstparadigme til et bæredygtigt paradigme?

Spørgsmålet kunne også være - midt i denne selvrealiserings-bølge, som vi også må erkende, at de fleste af os har en andel i, og hvor det ofte og udbredt handler om mig, mit og mine - hvorvidt vi egentlig tænker, føler og handler som de bevidste medskabere, de medskabende celler vi er født til at være? Hvor ”response-able” er vi, når det kommer til stykket? Hvor gode er vi til at respondere på de signaler, som kloden udsender? Lidt provokerende sagt: hvor ansvarlige er vi, hvor meget til tjeneste og til rådighed som celler er vi villige til at være, når det kommer til stykket? I hvor høj grad er vi villige til som celler i det levende system – kloden - at være til rådighed for at få den til at fungere optimalt som organisme, som eksempelvis cellerne i vores fysiske krop faktisk i hele evolutionshistorien har overlevet på at gøre - at være til tjeneste 24 timer i døgnet for at få den menneskelige, fysiske organisme til at fungere optimalt? Sommer og vinter, i såvel såkaldt gode som dårlige tider? Hvor villige er vi til med vores intuitive intelligens - der på mange måder ser ud til at være den universelle bevidstheds måde at overføre informationer mellem alle levende systemer på - at være ”response-able”, gøre os optimalt i stand til at respondere på, når den universelle bevidsthed kalder på os - helt ned på et jordbundent niveau som eksempelvis: supplere eller måske endda helt afgive  magt- og konkurrenceperspektivet og bidrage med bevidst medskabelse, samarbejde og symbiose i stedet?

Hvor parate er vi til at kæmpe for det og muligvis i en samtid være lidt marginaliserede et stykke tid, fordi det ikke lige er den måde, vores samfund er vant til at agere på? Eller hvor parate er vi til at opgive karrieren til fordel for at følge det, vi reelt med vores intuitive intelligens oplever os kaldet til at gøre, også selv om det måtte betyder at vi ”træder ned af karrierestigen”?

Min oplevelse er, at det er flere og flere af os, stadig mere parate til. Det er en tendens, jeg oplever som stærkt tiltagende især i denne tid. Og det er en tendens, der som så meget andet beslægtet med dette paradigmeskifte har været længe på vej. Tilbage omkring 2004/2005 støttede jeg en supersælger fra Adidas i at finde sit kald. Det blev der en artikel i IN/Alt for damerne ud af, og jeg har aldrig oplevet en større telefonstorm, mailstorm, brevstorm på baggrund af en artikel eller tv-/radiooptræden. Det var et massivt opbud af henvendelser fra mennesker i stort set alle sociale lag, mange forskellige faggrupper, med en betydelig aldersspredning, og alle havde oplevet sig ”ramt” eller tiltalt af mit hovedbudskab i artiklen, at en del af os stadig forsøger at efterleve et gammelt karriereparadigmes krav om status, succes, materielle og stillingsmæssige kendetegn på, at man er lykkedes, når den universelle bevidstheds virkelighed måske er en helt anden.

Men selvom stadig flere føler sig kaldet, og dermed også bliver mere sensitive overfor at høre jordkloden kalde, så er der stadig en meget stor del af befolkningen, der bruger megen tid på at have en karriere præget af det gamle karriereparadigme frem for at bruge tid på at være bevidste medskabere i kraft af, at de intuitivt handler ud fra, hvad de af den universelle intelligens måtte opleve sig kaldet til. Måske kunne dette også være en medvirkende årsag til en række af de arbejdsmedicinske fænomener som stress, udbrændthed, depression, angst, vi samfundsmæssigt ser en stigning i? Og måske en del af årsagen til disse arbejdsmedicinske fænomener kunne være, at vi muligvis går imod vores sande natur ved ikke at følge vores kald. Og det bliver sandsynligvis ikke bedre af, at karriereparadigmet i meget høj grad understøttes af det vækstparadigme, vi i lang tid har underlagt os og ladet bestemme vores tankegang, vores livsførelse, vore værdimæssige prioriteringer. Karriere kommer af det latinske ord, carreria, der betydet tohjulet stridskøretøj. Hvem kommer først, hvem vinder på væddeløbsbanen Forum Romanum i Rom og hædres af folket for sejren?

Så i løbet af de sidste 10 år har jeg oplevet et decideret bevidsthedsskred i positiv retning. Og i tiden møder jeg rigtig mange og stadig flere – herhjemme og i udlandet – der søger i retning af mere mening blandt andet i kraft at finde ud af, hvad deres kald er. Hvad deres sociale ansvar er. Hvad de egentlig er her for. Mennesker, som kan mærke, at der er mere til dem, end de ofte særdeles karrieremæssigt succesfulde liv de har ført. De oplever sig bevidst som ubevidst draget af mere meningsfulde sammenhænge og af gerne at ville føle en forbundethed med en dimension større end sig selv. En følelse, der muligvis udspringer af et grundlæggende behov, vi har som mennesker. Nemlig behovet for at være ét med den universelle intelligens i og med, at vi følger vores kald.

Og der synes at være en glædelig tendens i retning af, at der er et stigende antal af os, for hvem det giver mening helt intuitivt og i stadig højere grad at tillade os selv at blive kaldt på og ledt på vej af den universelle intelligens, at være til rådighed og til tjeneste med masser af mening, humor, øget trivsel, livsglæde, flow, lykke, synkronicitet og gode grin med meget mere i kølvandsstriben.

Helen Eriksen er erhvervspsykologisk rådgiver, cand. psych., stresscoach, forfatter med 27 års erfaring fra ind- og udland med intensiv kursus- og foredragsvirksomhed i holistiske emner og en af pionererne herhjemme på området holistisk ledelse, selv-ledelse, organisationsudvikling med udgangspunkt i den intuitive intelligens som bæredygtigt navigations- og beslutningsredskab.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tak! Hvor er det tydeligt, når jeg læser dine ord, at du taler fra en kollektiv strøm som også er i mig. Jeg sad et øjeblik og ledte efter personlige supplerende kommentarer, men det er jo netop så hamrende overflødigt. Kærligst Malene
Tak for en inspirerende, indsigtsfuld artikel. Tak for at dele dine erfaringer fra dette område med din læser. Tak for helhedssynet. Mange hilsner Birgitte Asmussen
Tak for indsigts rig artikel. Jeg er særdeles enig med dig. Dog tænker jeg, at rigtig mange mennesker endnu ikke har lært at forvalte deres eget univers. Jeg tror at vide, at vi er nødt til at lære at lytte til os selv, lytte til vore unikke behov og efterleve dem. Der er ingen tvivl om at kroppen er særdeles klog. Hver celle gemmer erindringer fra dette liv og fra tidligere liv. Denne visdom kan vi ikke sidde overhørig. Vi må starte her og lære i det små, som er helt ned på celleniveau. Jeg mener ikke det nødvendigvis behøver at betyde, at vi er navlebeskuende. Vi kan sagtens beskæftige os med cellernes informationer samtidig med at vi beskæftiger os med de store linjer. Det gamle sigende som foroven så forneden er stadig pålydende. Ved at beskæftige sig med hvad cellerne fortæller, rede alle disse tråde ud, lære at lytte til intuitionen, vil vi blive verdensborgere. Forårshilsener fra Hanne Oustrup
Vækstparadigme til et bæredygtigt paradigme. Helen Eriksen på Levlykkeligt.dk