Stærk Core i det nye år med Ditte Parby, København Ø

30/12/2017 - 13:00

Lørdag d. 30. december, kl 13.00-15.30

Med Ditte Parby

En workshops, hvor vi i bogstavelig forstand vender blikket dybt ind i kroppen og ser på hvordan vi kan styrke, smidiggøre og skabe harmoni i vores “core” -muskulatur, for på den måde at give os selv et fantastisk grundlag for vores øvrige yogapraksis.

Det hele starter med kernen, og der er ikke den yogastilling, som ikke kan forbedres med en god kontakt til sit såkaldte “powerhouse” der omfatter mave, ryg, bækken og hoftemuskulaturen.

Det er præcis som med en kran – kranen kan have en nok så lang og solid arm, men hvis kranens lille motor nede på jorden ikke er bomstærk, så vil kranens lange arm knække, når den skal løfte tunge sager igen og igen. Når vi i yoga arbejder “indefra og ud” forebygger vi altså skader i kroppen, samtidigt med at vi får en flot rank positur, en fladere mave, en bedre balance, en bedre fordøjelse og ikke mindst mere råstyrke og gå-på-mod i både fysisk og mental forstand. Vores fysiske center er tæt forbundet med vores følelsesmæssige velvære, så med kærlig opmærksomhed til kernen finder vi en dyb tro på os selv og vores indre potentiale.

På workshoppen vil Ditte i et blidt flow guide dig ind og ud af yogastillinger og åndedrætsøvelser, der på én og samme tid styrker og afbalancerer kernemuskulaturen, så kroppen bliver varm, stabil og sund aller inderst inde. Udover at undervise i yoga, så har Ditte i mange år undervist i pilates, et system der ligeledes arbejder fokuseret med kroppens indre kraftcenter. 

“the core is what supports us spiritually in our lives, and physically in our yoga practise”If our core is weak, the ups and downs of life are much harder to take. A strong core makes us more resilient.”

Alle kan være med – ny som erfaren yogi, og workshoppen afsluttes med en herlig, dyb afspænding.

Læs mere om Ditte Parby under fanebladet “Lærere”

TID: Lørdag d. 30. december kl. 13.00-15.30

PRIS: 275,- kr eller 3 klip

TILMELDING her: https://www.blaahimmelyoga.dk/produkt/staerk-core/

__________________________

Sisse Siegumfeldt, Yogalærer
mail: info@blaahimmelyoga.dk
http://www.blaahimmelyoga.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Stærk Core i det nye år med Ditte Parby