Spirituel udvikling eller legaliseret narcissisme?

Noget stort er på vej

Det jeg tænker på i denne forbindelse, er noget, der rækker ud over det personlige. Det er det store perspektiv; - tiden vi lever i, samfundet, klimaet, kloden osv.

Vi har muligheden for at tage et bevidsthedsmæssigt kvantespring i den kommende tid. Og jeg skriver med vilje "mulighed for", da vi efter min fornemmelse ikke bare kan sætte os med hænderne i skødet og vente på, at andre laver skiftet.

Kloden har brug for, at vi som beboere på den vågner op både bevidsthedsmæssigt og i hjertet! Der er nødt til at ske noget dramatisk med den måde, vi forvalter vores gøren og laden på vores smukke blå planet, hvis ikke vi skal efterlade en katastrofe til vores børn. Noget som jeg selvfølgelig tænker meget på, nu hvor jeg igen har fået små børn.

Og hvordan gør vi så det? - Vi udvikler os personligt og spirituelt!

Jeg tror ikke, vi kommer uden om, at vi i denne fase af klodens udvikling er nødt til at hæve bevidsthedsniveauet betragteligt. 

Prøv for eksempel at forestille dig, hvordan noget var gået helt anderledes i positiv forstand, hvis deltagerne på det famøse klimatopmøde i København havde været i stand til at se et større perspektiv og tænke ud over deres særinteresser? Det ville dog have krævet en højere grad af både vågenhed, spirituel intelligens, moral og empati.

Hvem har et alternativ?
Eller hvorfor har vi verdensrekord i druk blandt vores unge? Hvorfor er næsten hver tredje ung på stoffer i weekenden i det danske natteliv?
Fordi de ubevidst længes efter deres egen spirituelle kerne og den uendelige oplevelse af glæde, samhørighed og mening, som det indebærer at være i kontakt med sin sjæl.
De har bare ikke noget alternativ til det pseudo-liv, som drukken og stofferne giver.

I folkekirken er der eksempelvis stort set ingen moderne mennesker, som kan finde nogen levende spiritualitet. En spiritualitet, der ville kunne berige livet og give værktøjer til at finde ind til det sted i psyken og i livet, som ville fylde tomrummet ud. Folkekirken er efter min bedste overbevisning primært et kulturelt forsamlingshus til barnedåb, bryllup og begravelse. - Når kirken altså ikke hver søndag fungerer som museum for en religiøs praksis som sjæleligt afgik ved døden for nogle hundrede år siden.

Spirituel shopping
Og det meste af det, som bliver tilbudt på det spirituelle kursusmarked, bliver tilbudt af velmenende mennesker med hjertet på rette sted, men uden den fornødne intensive erfaring og indsigt til reelt at kunne løfte bevidstheden hos særlig mange. Ikke nogen kritik, blot en konstatering.

Og hvis det er rigtigt, hvad gør vi så?

Når jeg taler med spirituelt søgende mennesker, kan jeg forstå at der virkelig bliver "shoppet igennem" på et utal af forskellige spirituelle kurser og seminarer, og det er i sig selv en rigtig god og nødvendig fase i en spirituel udviklingsproces.

Men hvor mange af os har fundet en egentlig praksis, som vi også får integreret i hverdagen, og som påvirker den måde, vi prioriterer og tager beslutninger på i vores daglige liv?

Hvor mange af os, kan realistisk vurdere, hvor vi er henne i vores spirituelle udviklingsproces?

At vokse op og at vågne op
Mange af dem jeg taler med, skelner eksempelvis ikke mellem at have spirituelle oplevelser på den ene side og på den anden side reelt at udvikle sig spirituelt. For at sige det lige ud: Enhver idiot kan få en spirituel åbning og opleve alskens psykedeliske fænomener af lys, farver, essenskvaliteter osv. osv.,  - uden at de nødvendigvis udvikler sig til højere grader af vågenhed og empati af den grund.

Og hvor mange af os ved, at der er forskel på at vokse op og på at vågne op? Vi bliver eksempelvis ikke per automatik mere etiske eller sociale af at beskæftige os med spiritualitet, med mindre vores udviklingsvej sikrer, at vi både udvikler os følelsesmæssigt, moralsk, socialt og kognitivt på den ene side (vokse op) - og spirituelt på den anden (vågne op).

For mange, bliver spirituel udvikling bare en form for legaliseret narcissisme eller åndelig materialisme, hvor vi samler på spirituelle trofæer i form af såkaldte åbninger eller nye psykiske færdigheder, vi kan sole os i.

Så igen, hvad gør vi så?

En spirituel mentor
Spirituel udvikling kræver både en praksis, nogle dybtgående og seriøse "landkort" at navigere efter i processen, nogle omgivelser som er villige til at give kvalificeret feedback når vi kører af sporet, et spirituelt netværk eller fællesskab som kan støtte os, når vi kommer ud i åndeligt uvejr, og en mentor som reelt har gået en del længere på den spirituelle sti, end vi selv har.

Derfor har jeg også selv en spirituel mentor og et netværk af klare mennesker, der tør sige noget til mig, når jeg mister jordforbindelsen eller ikke har opdaget, at ego-strukturen lige er listet indenom og soler sig i mine spirituelle oplevelser.

Og derfor studerer jeg fortløbende og dagligt videre hos seriøse visdomskilder for at forstå det meget komplekse landskab, som en spirituel rejse går gennem.

Mange kærlige hilsener
Ole 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Spirituel udvikling eller legaliseret narcissisme? Læs med på Levlykkeligt.dk