Hvilken slags spejl er du selv for dine omgivelser?
At spejle medmennesket – derfor er det vigtigt
Hvad sker der, hvis du fjerner alle spejlene i din bolig? Så kan du ikke se dig selv mere. Spejlet giver os mulighed for at se vores fysiske fremtoning. Hvordan sidder mit hår? Har jeg opstoppernæse? Hvordan er min fysiske krop dimensioneret? Forestil dig, at der ingen spejle fandtes. Så havde du aldrig set den fysiske del af dig selv. Du ville ikke kunne danne dig et billede af dig selv i fysisk forstand.
Vores medmennesker er også vores spejle. De spejler det, spejlet på væggen ikke kan spejle. For du er krop og fysik – og så er du – sjæl, som nogen vil kalde det. Måske kalder du det noget andet.
Forældre har blandt meget andet til opgave at spejle deres børn på det, spejlet på væggen ikke gengiver. Når et barn gynger så højt, at det selv bliver lidt imponeret af sig, råber det til far: ”Se, far, se!”. Så kan far råbe tilbage ”Ja, hvor er det flot!”, eller far kan råbe ”Jeg ser dig, du gynger højere end jeg nogensinde har oplevet!”. Eller barnet det præsenterer en tegning for sin mor, ”se min tegning, mor”. Moren der varmt og kærligt siger: ”Ja, den er godt nok fin, hvor er du dygtig”.
Hvis moren ønskede at spejle sit barn havde hun f.eks. sagt: ”Ja, jeg ser du har brugt røde og gule og grønne farver, og jeg kan se, du har lagt kræfter i, da du lavede den grønne streg. Du har tegnet figurer og mange streger midt på papiret, de er tegnet lige under hinanden alle sammen”
Nå, fortæller moren bare barnet det, barnet jo godt ved selv? Ja, naturligvis. Spejlet på badeværelset gengiver jo osse kun den fysik, der allerede er der. Men spejlet gjorde det muligt for dig at se det selv. At blive klar over dig. Det er ikke anderledes med spejling af sjæl. At spejle et andet menneske er, blot at gengive det, vi registrerer hos den anden. Gengive bevægelser, handlinger, ord. At gengive den anden på alt andet end fysikken. Det er at spejle. Og vi har alle brug for at blive spejlet, for det er en måde at få mulighed for at se den indvendige side af sig selv.
I eventyret svarer spejlet på væggen, når Snehvides stedmor spørger, hvem der er smukkest i landet her. I din og min verden ville vi nok betakke os for spejle der snakker med, når vi første gang møder dem om morgenen efter vi er stået op. Fortalte os, at vi da vist havde fået en ny rynke der ved munden, eller bemærkede, at vi så hærgede ud. Nej, vel? Det gider vi ikke. Gud fri os vel.
Spejle gengiver, men vurderer ikke. Sådan er det. Vil du være et spejl for dit medmenneske, så må du gøre det på samme måde. Når en god veninde fortæller dig om et problematisk forhold, så er der forskel på at sige ”Nu har du fem gange sagt, at du føler, du er ved at blive kvalt i dit parforhold, du er simpelt hen for dum at du ikke bryder ud af det” og så at sige ”Fem gange i vores samtale har jeg hørt dig sige, at du føler du bliver kvalt – hvad tænker du om det?”
Du gider ikke høre, hvor dum du er. Men når nogen spejler de ord, du lige selv har brugt, så kan du inspireres til at se på dig selv og de ting du gør i dit liv.
Hvilken slags spejl er du selv for dine omgivelser?
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer