Sommerferie - oplev glæde med din indre GPS

Sommertiden lige nu er fyldt med glæde for rigtig mange.

Sommeren er over os.

Det er ferietid.

Det betyder fri.
Det betyder frihed.
Det betyder tid sammen med familien.
Det betyder at du kan gøre præcis hvad du har lyst til.
Det betyder ferie.
Det betyder rejse.
Det betyder nydelse.
Og listen kan blive lang lang lang.....
 

Og heldigvis, for det er præcist lige nu, du har muligheden for,
at gøre alt det du holder af, alt det du kan li’, alt det der gør dig glad.
Lad ikke denne mulighed gå din næse forbi.
 

Brug sommeren på, at mærke.
Mærk lige det, som gør noget godt inde i dig.
Mærk glæden, mærk lykkefølelsen.
Mærk, mærk mærk....
 

Hvis du så samtidig bruger lidt tid på, at registrere, hvad der sker i din krop,
når du mærker, så er du godt i gang med, at spore dig ind på det,
som betyder noget for dig -  for dit inderste dig.
 

Så...

Hvordan mærker du det?
Hvor mærker du det?
Hvad sker der inde i dig?

Skriv det ned. Skriv følelsen ned og skriv ned, hvad der sker i dig ud for denne følelse.
Om det er et sug i maven, en strømmende eller svævende fornemmelse.
Om det er en varme der fylder hele din krop eller en prikken helt ud i fingre og tæ’er.
Det er forskelligt, hvad vi mærker.
 

Jo oftere du har en god følelse, og jo oftere du bruger tid på, at registrerer hvad der sker,
jo nemmere vil det være for dig, fremover, at fylde mere af alt det, som giver den gode følelse,
den rare fornemmelse, eller hvilken følelese du nu mærker, ind i dit liv.

 

Det der er vigtigt er, at du kan stadfæste den fornemmelse du mærker i din krop.
At du kan mærke din glæde. Og det vigtige ved at kunne mærke den er,
at du efterhånden kan bruge denne reaktion på glæde, som din GPS.
 

For har du først fundet den dybe glæde og præcist ved, hvordan du mærker den,
hvad det er der gør dig glad og bringer den dybe glæde frem i dig,
så vil du, uanset hvad der måtte ske, være i stand til at se glæden gennem modgang.
 

Livet er jo som det er, fuld af bølgedale og skumtoppe og ofte uberegneligt,
og netop derfor skal vi bruge vores indre GPS.


Med glæden som GPS vil du altid arbejde dig hen ad dit glædespor.

Med glæden som GPS kan du altid komme på rette spor igen,
hvis du skulle blive væltet lidt omkuld.

 

Med ønsket om en glædesfyldt sommer sender jeg

sol, kærlighed og glæde.

Vibeke ungstrup

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sommerferie - oplev glæde med din indre GPS. Læs mere