Er du autentisk og lykkelig i dit liv - og forretning

Er du autentisk og lykkelig for dit liv, smitter det af på din forretning, har du tænkt på det?

SUK!
Har du haft lejlighed til at tænke over hvad resten af året skal bruges til?

Hører du dig sige: ”årh…. det gider jeg ikke”

Du er ikke den eneste som sukker, kan jeg røbe. Sådan var det for mig for nogle år siden. NU har jeg ikke længere tungsind. Jeg glæder jeg mig til at komme på arbejde.

JUBIII
I mit liv oplever jeg ægte optimal balance mellem fritid og arbejdsliv. Jeg er i en næsten så harmonisk tilstand, som jeg kan være, fordi jeg har genvundet magten over min karriere og genfundet mit personlige lederskab. Rejsen har været lang, smertefuld, men også utrolig lærerig. I dag nyder jeg godt af mine oplevelser. Det har ikke alene gavnet mit private liv, men også min forretning. Min glæde smitter af på mine kunder, som føler at de handler med én som er passioneret. Dét sælger, skal jeg hilse og sige.

Vi er alle sælgere – men i ny forstand
Begreber som kunder, sælgere, salgsafdelinger, frontpersonale og kampagner er ved at uddø?

I denne ”efter-krise tid” (med mulighed for en ny krise: version 2.0), har vi ændret måde at forbruge, og fra hvem vi vil købe, og dermed måden vi sælger på. Vi ser en ændring i måde at få status på og give andre anerkendelse. Status er ikke længere direkte koblet til at have materiel velstand. Mental stabilitet, lykke, gode gerninger, omtanke og passion er de nye statussymboler. Morgendagens vindere bliver de virksomheder som forstår at tilpasse deres organisation og tilgang til kunderne, så såvel struktur som adfærd passer til kundernes ændrede forbrugsmønstre.

Alt er forandret og bliver aldrig det sammen igen
Pris, troværdighed, ansvarlighed og positiv adfærd overfor kunderne skal co-eksistere. Produkter skal både være rimelige i pris, kvalitet og leveres med kærlighed og respekt for kunden og verdenen. Tal og regnskaber tyder på at mange virksomheder er på rette vej. Krise kuren har hjulpet. Virksomhederne er slanket og de er på vej mod bedre tider. Måske som i de gode 2007 tider hvor træer kunne vokse ind i himmelen. Mange tror på fortsat økonomisk fremgang, om end mange virksomheders positive resultater kommer fra kostreducering og ikke fra øget salg eller vækst i øvrigt.

Vil virksomhederne vækst, øge top og bundlinjen må virksomheden appellerer til kunderne på en ny måde. Kunderne har ændret forbrugs og købsadfærd igennem de seneste år.  Kunderne kommer aldrig til at handle på den sammen måde igen, som før krisen. I dag får kunderne status og anerkendelse fra den brede del af netværket hvis de forbruger fornuftigt, eksempelvis ved at anskaffe sig en miljøvenlig lille bil, ved at holde ferien i Danmark, ved at servere egnsretter, ved at servere vegetarisk mad, ved at tage cyklen, at tage bussen, at samle affald på stranden og eksempelvis at arbejde mindre og tjene mindre. Det er blevet in at tænke sig om. Det er blevet yt at forbruge løs.      

DU er produktet
Kort sagt produkter og services skal være i orden. Udover det er corporate branding smeltet sammen med personlig branding og handler om følelser. Alle medarbejdere i virksomheden bærer på et personligt brand (image), og det skal harmonere med virksomhedens og omvendt.

London Business School har forsket i kundeadfærd og understøtter, at følelser står for over 50 % af årsagen til, at vi køber, eller ikke køber.  London Business School henviser til, at der er 20 følelser, der styrer eller ødelægger vores opfattelse og lyst til at købe en virksomheds produkter. Der er derfor et direkte link imellem en virksomheds evne til at opbygge emotionelle bindinger og dens evne til at tjene penge. Det er derfor interessant at kunne konstatere, at kunder og forbrugere ikke kun køber ind med pengepungen og hovedet, men især med hjertet.

Organisationen bør derfor have personligheder ansat. Folk der kan huskes. De skal kunne opbygge og danne en diffus varm følelse hos deres kunder. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at de har deres faglige kunnen, de skal kunne interagere positivt med deres kunder, så kundens følelser bliver stimuleret. Virksomhedens evne til at etablere følelser med kunderne kaldes emotionelkvotient.

Emotionelkvotienten er lav i mange virksomheder, fordi det underkendes, at succes ikke handler om faglig kunnen, pris eller tilgængelighed. Det er blot adgangsbilletten. Det nye våben i kampen om kundernes penge er virksomhedens samlede evne til at efterlade et positivt, autentisk og emotionelt aftryk.

Igen: Er du autentisk og lykkelig for dit liv, og smitter det af på din forretning?

Lev lykkeligt!   

Kærlig hilsen
Soulaima Gourani, forretningsudvikler og ledelsesrådgiver

Læs flere interessante Levlykkeligt Tema Artikler ved at besøge:  Artikel Arkiv Levlykkeligt

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
ja jeg har besluttet mig for at resten af 2010 skal bruges til at lancere gratis videocoaching og Facebook gruppen Guide til Det Gode Liv, hvor vi vil udfordre både janteloven og den personlige komfortzone. Her vil vi dele vore oplevelser og erfaringer på rejsen mod et bedre liv, hvor vi vil udfordre os selv og sætte os selv fri. Herligt at vi er så mange her på Levlykkeligt.dk, der arbejder mod et fælles formål, at frigive vores indre lys og opnå adgang til vores fulde potentiale. Jeg ønsker at inspirere til at tage valg, der bringer os mod vores vision for vores liv og virke i stedet for at holde os fast i fortidens begrænsninger. At være tro mod os selv. www.elsebethfogh.dk

Tak for en god artikel Soulaima!

Jeg har hold mig tilbage i flere år og nu gælder det om at komme ud af komfort zone og gøre det jeg virkelige ønsker!

For mig vil det være at komme frem med min første kursus forløb "Find Dig Selv" - har så mange sommerfugl i mave og glæde!

http://www.irinavarnes.com/

Er du autentisk og lykkelig i dit liv - og forretning. Soulaima Gourani på Levlykkeligt.dk