Psykoterapeut København Katrine Boeck

Snus til faget som psykoterapeut, før du investerer i en 4-årig psykoterapeut uddannelse

05/10/2022 - 11:00

V/ Psykoterapeut MPF Katrine Boeck

Hvad vil det helt præcist sige at arbejde som psykoterapeut? Vil det være noget for dig? Hvis ja, hvordan opbygger du så din egen stil som terapeut, samt en praksis, du kan leve af?

Hvad er indholdet på en uddannelse - hvilke teorier er de gængse og bruges i arbejdet med mennesker, der har angst, depression, problemer med at sætte grænse, problemer i relationer, lavt selvværd, eller blot lyst til at udvikle sig?

Måske du så småt er begyndt at overveje at tage en uddannelse til psykoterapeut, måske du allerede har taget valget, og måske endda har tilmeldt dig. Under alle omstændigheder vil du på dette kursus få mulighed for at blive bekræftet elller det modsatte, om hvorvidt du har valgt rigtigt, eller om det er noget for dig.

På kurset vil du snuse til faget, idet vi gennemgår følgende moduler:

 

1)  Valg af psykoterapeutisk retning, herunder måden at lære på, samt priser.

2)  Psykoterapeutens faglige, anerkendte redskaber - begreber og metoder i faget.

3)  Hvilken stil har du som terapeut, hvori du kan være dig og ikke en rolle.

4)  Angsten for at være leder af et udviklingsrum, hvor du holder sårbare menneskers liv i dine hænder - herunder dit/klientens ansvar, samt dig som den lysende fakkel, der holder/bærer rummet og processen.

5)  Hvad kan jeg forvente, at en uddannelse giver mig på et personligt plan.

6)  Færdig og hvad så? Opstart af praksis, moms/ikke moms, lønsum, behøver jeg være i en brancheforening, markedsføring i google mv.

 

Vi mødes 4 weekender i løbet af januar til april. 1. weekend afholdes i januar den 21. januar. Næste weekender aftales, når vi mødes, så det passer alle. Skriv hvis den første weekend ikke passer dig, for måske der er andre, der har brug for, at den flyttes. Så det er en mulighed, at jeg forsøger at tilpasse weekenden efter, hvornår alle kan.

Undervisningen sker i en gruppe på max 6 personer. Der undervises fra 11-15. Frokost er inkluderet. Kurset foregår i Gilleleje tæt på vandet, og kurset kan med fordel kombineres med at gå en tur i området efter undervisningen, eller endda booke en overnatning i nærheden og blive hele weekenden. Vælger du at få en individuel session hos mig også, kan vi mødes om søndagen. Der vil få kursister være en rabat på 10 % på individuelle sessioner.

Pris for hele kurset med alle 6 moduler koster 5.900 kr., som indbetales ved tilmelding. Du kan skrive en mail til katbo@coachcare.dk og bede om at blive ringet op for spørgsmål. 

Jeg vil glæde mig til at møde dig. 

bedste hilsener

Katrine Boeck

 

 

 

 

 

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykoterapeut uddannelse - snus til faget