Smid offerkåben og træf gode positive valg, der forandre dit liv

Kender du sætninger som disse?

"Det er synd for mig, jeg har aldrig tid til at slappe af"

"Hvis bare jeg var slank, så ville mit liv være bedre"

"Det er også min partner/børn/kollegas skyld, at jeg er i dårligt humør"

"Jeg er også blevet for gammel til at udleve mine drømme"

"Hvis bare jeg var rig, så ville alting være lettere"

Hvis du genkender dig selv i sætninger som disse, er der en chance for, at du bære på offerkåben.

I tilfælde af, at du har glemt det, vil jeg minde dig om dette:
Der er kun en`der bestemmer i dit liv - og det er dig. Der er også kun en der har ansvaret for din indstilling til tilværelsen - det er også dig.

Din selvfølelse afhænger i høj grad af din indstilling og hvilke valg du træffer i din hverdag. Du udstråler også din indstilling og din indstilling er synlig for andre. Ønsker du at skabe positiv forandring, må du starte med at smide offerkåben, så du derved kan træffe gode valg og vælge en optimistisk livsindstilling.

Offerkåben kan føles varm og tryg - og ikke mindst velkendt. Men den gør dig passiv, handlingslammet og forhindre dig i at nå dine mål og drømme.

Jeg bar selv offerkåben i årvis, indtil jeg træf et bevidst valg om at kaste den fra mig. Nu hænger den i mit skab - helt fri at den bliver jeg måske aldrig - den kan særligt komme på, når jeg skal træne, eller stå tidligt op :) Men jeg beslutter mig hurtigt for at hænge den i skabet igen, da jeg ved, at den forfører mig til at være noget, jeg ikke ønsker at være. Hver gang jeg hænger den tilbage, siger jeg højt, klart og tydeligt; der er kun en`der bestemmer i mit liv; og det er mig!

Måske tænker du, at det lyder krævende og trivielt - men jeg lover dig, at gevinsterne ved at træffe gode valg og vælge den rette indstilling, overskygger dette.

Du kan hjælpe dig selv på vej, ved at bruge følgende tjek-spørgsmål:

Vælger jeg en undskyldning eller en løsning?
Vælger jeg at se problemer eller udfordringer?
Vælger jeg at være offer eller tage styringen?
Vælger jeg at give skylden til en anden eller vælger jeg selv at tage ansvaret?
Vælger jeg at være optimist eller pessimist?
Vælger jeg at give op eller tage det seje træk?
Vælger jeg at forblive den samme person eller vælger jeg at udvikle mig?
Vælger jeg at acceptere negative mennesker i min omgangskreds, eller forsvare jeg et positivt livssyn?

Smider du offerkåben og træffer de rigtige valg, opnår du et rigt følelsesliv med tilfredshed, glæde, trivsel, kærlighed, overskud samt indre ro og fred.


"Når jeg længes efter at leve mit liv uden besværligheder, så mind mig om, at egetræer vokser sig stærke i storme og diamanter bliver til under hårdt pres" Peter Marshall

Få GRATIS: 40 powerfulde tips til øget selvværd og livsglæde

+ Ekstra Bonus Tips: 7 trin til et parforhold fyldt med kærlighed og passion

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Smid offerkåben og træf gode positive valg, der forandre dit liv