Stress, smerter og sygdomsangst? Sådan bliver du mere ukuelig

Vi er ikke alle ukuelige. Nogle af os bekymrer os meget og er måske også bange for sygdomme eller har smerter, der ikke umiddelbart kan forklares fysiologisk. Som psykolog møder jeg jævnligt mennesker, der er urolige, bekymrede, smerteprægede og angste, selvom de selv vurderer at deres liv er nogenlunde trygt. Omvendt møder jeg andre, der med blot en lille smule hjælp er i stand til at navigere forholdsvist roligt igennem voldsomme livsbegivenheder.

Resiliens

Der er jo selvfølgelig mange mulige forklaringer på, hvad det handler om. Og her er det svært at komme udenom begrebet resiliens. Resiliens kommer af det engelsk ord resilience, der betyder ukuelighed. Denne ukuelighed eller resiliens refererer til at nogle mennesker synes at have en særlig modstandskraft, der gør, at de klarer sig godt - selv under belastende omstændigheder.

Træne sig til modstandskraft

Om man er ukuelig i større eller mindre grad er ikke noget man blot selv vælger, da det både afspejler ens medfødte egenskaber og hvilke mennesker, man nu og tidligere har været omgivet af. Det der blandt andet er en vigtig faktor, er om man har en nær ven eller en anden god støtte fx i sin familie. En anden faktor af betydning er om man er tilpas udadvendt og dermed i stand til at opbygge et netværk, og også bruge dette til at søge opbakning og hjælp i pressede situationer. En tredje faktor, der betyder noget for ens resiliens er om man kan vise tilbageholdenhed i situationer, hvor man har brug for at beskytte sig selv for omgivelsernes pres. Som det fremgår af de to sidstnævnte eksempler på faktorer, der har betydning for ens modstandskraft, så er der ikke tale om at man skal være af en særlig personlighedstype. Der er snarere tale om at træne sig selv op i at have så bred en palet af farver som muligt.

At lave ingenting

Forestil dig fx at du plejer at se dig selv som udadvendt, engageret, aktiv og præstationsorienteret. Det kan være en fordel i forhold til at skaffe dig et godt job og klare dig godt i jobbet. Omvendt vil det være en ulempe i forhold til at beskytte dig selv imod stress, hvis du ikke har opbygget en vis erfaring med at holde dig i ro, være mere indadvendt , passiv og eksistensorienteret. Måske kan du allerede nu mærke at du reagerer mere eller mindre negativt på ordene ”indadvendt” og ”passiv”. Det er i hvert fald min erfaring at disse ord er negativt ladede i vores kultur, hvor udadvendthed er om ikke en dyd, så en kompetence, der efterspørges i de fleste stillingsannoncer. Passiv er endnu mere negativt ladet. Jeg møder ofte formuleringen ”at lave ingenting” som et synonym til passiv. Mennesker udtrykker at de ikke egner sig til at lave ingenting, hvortil jeg replicerer at jeg mener at det er umuligt at lave ingenting. Det er selvfølgeligt lidt polemisk – men min pointe er at legitimere at det at se ud af vinduet, sidde og lade tankerne fare, eller stirre lidt ud i luften også er en slags handling. Men dermed lægger jeg mig jo i virkeligheden i slipstrømmen af den kulturelle forestilling, at vi SKAL være aktive.

Det er tunge emner at arbejde med angst og depression og lavt selvværd, til at finde håbet og livslysten efter sorg, vold og mobning. 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress - smerter og sygdomsangst? Sådan bliver du mere ukuelig