Mindfulness kurser og coaching

Slip frygten og mærk din indre frihed i Risskov ved Aarhus

24/02/2018 - 09:30

Kender du det?

Frygten for at sige din mening, frygten for hvad andre tænker, frygten for at tage den forkerte beslutning, frygten for at blive til grin eller afvist, frygten for at træde ud af din comfortzone og prøve noget nyt, frygten for at være for meget, frygten for ikke at være god nok.........

Frygten stopper os i at leve det liv, vi virkelig ønsker. Så nu har du igen muligheden for at deltage på denne indsigtsfulde dag om hvad frygt egentlig er for noget, og hvordan du kan lære at styre frygten, så den ikke styrer dig.

Frygt er en helt naturlig følelse, vi har den alle, og den må gerne være der. Den melder sig faktisk, når vi har noget vigtigt på spil i vores liv. 

Mange af os lader dog frygten stoppe os, og dermed forhindrer vi os selv i at leve et helhjertet og meningsfyldt liv.

Vi kommer til at lytte alt for meget til vores indre frygt stemme "det kan jeg ikke", "det er jeg ikke god nok til", "hvordan skulle jeg kunne klare det", "tænk hvis det ikke går", "hvad vil andre sige" og mange andre begrænsende stemmer.

Men den gode nyhed er, at vi alle kan lære at styre frygten, fremfor at lade den styre os.

Det holder jeg en spændende og transformerende undervisningsdag om lørdag, den 24. februar 2018 kl. 09.30 - 16.00. 

Undervisningen foregår i mine skønne lokaler på Rolighedsvej 45, 8240 Risskov.

Prisen er kr. 995,- inkl. moms. På dagen serverer jeg kaffe/the, frugt og nødder. 

Ønsker du at deltage og lære, hvordan du styrer din frygt, så den ikke styrer dig, kan du sende mig en mail på cs@yourchoices.dk. Skriv dit navn, adresse, telefonnummer samt e-mail. Jeg bekræfter din tilmelding med en faktura. Når du har indbetalt beløbet, er du tilmeldt, og kan glæde dig til en meget indsigtsfuld og inspirerende dag.

__________________________

Mange kærlige hilsner
Charlotte Højgaard Siepmann, Yourchoices
http://yourchoices.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Slip frygten og mærk din indre frihed i Risskov ved Aarhus