Psykoterapeut Jonas Borup

Skyld og skam

Blog forfatter

Skyld og skam
-Og om følelser generelt

Fintfølende og effektivt hjælper følelserne, herunder også skyld og skam, os til at regulere os selv – og indgå i et givende og udviklende samspil med andre. Det er den gode historie, her når følelserne er afstemt og får lov at gøre deres job. Samme følelser er også i stand til at kapre vores bevidsthed og føre os på vildspor. De 4 følgende træk kan være en hjælp til at forstå følelserne – og også en optakt til at forstå den centrale rolle som netop skam og skyld indtager:

  1. Følelser fremmer biologisk tilpasning

    Vi fødes med et grundlæggende følelsessystem, som en hjælp til biologisk set at tilpasse os vores omgivelser. Ensartet uanset kultur og tilhørsforhold viser spædbarnet ens udtryk ved vrede, bedrøvethed, frygt, afsky, interesse, glæde. Anlægget til skam er – som ved ovennævnte følelser medført - men den udviklede skam begynder først at vise sig i 10 – 18 måneders alderen, efterhånden som barnet udvikler evnen til selvbevidsthed – og har udviklet et mere raffineret samspil mellem kognitiv og følelse. Evnen til at føle skyld viser sig igen noget senere, først i 4 – 5 årsalderen, der hvor barnet begynder at forstå begrebet ansvar. Følelserne hjælper os grundlæggende set til at fremme vores biologiske tilpasning, fortælle os hvad vi har brug for, række ud i verden, for herefter igen at trække os tilbage når nok er nok.

  2. Følelser er budbringer af informationer

    På et splitsekund, langt hurtigere end den rationelle hjerne, aktiveres følelsen og fortæller os noget. Vrede fortæller os at vores grænser overtrædes. Skam at en norm der har forbindelse med vores sociale værd og forbundethed til andre mennesker er overtrådt. Skyld at vi har et ansvar og har gjort noget galt.

  3. Følelser skaber handling

    De enkelte følelser er karakteriseret ved specifikke tendenser til handling. F.eks. vrede til at kaste os fremad, frygt til at løbe væk, skyld en impuls til at tage ansvar – og skam en impuls til at gemme os. Det at handle på vores følelser kan gå af forskellige spor, herunder konfrontering, distancering, undgåelse, selv-kontrol, social støtte, revurdering og problemløsning. Des mere udviklede og mangeartede handlemuligheder vi har, des lettere har vi ved at skabe og fastholde balance. Des mere fastlåste og rigide vores tilgængelige handlemuligheder er, des lettere er det for os at havne i fastlåsthed, hæmmethed og ubalance.

  4. Følelser fortæller os at noget er relevant eller har værdi

    Herfra kommer budskabet, at vi skal lytte til vores følelser, at følelserne har svarene osv. Hvilket jo er helt korrekt, når følelserne fremstår i reguleret form, og relevante handlingsstrategier er tilgængelige. F.eks. kan bedrøvethed handle om at noget vigtigt måske er tabt. Vrede om vigtigheden af forholdet mellem rum, grænser og forbundethed. Skam vigtigheden og det relevante i at trække os lidt tilbage. Skyld om værdien ved at tage ansvar. Derimod, når samme følelser har kapret vores bevidsthed, og relevante handlingsstrategier ikke er tilgængelige, så bliver værdien følelserne repræsenterer meget polariseret, nærmest som en plade der går i hak, og helt unuanceret og fastlåst fortæller det samme igen og igen… F.eks. ”skam, skam, skam” eller ”skyld, skyld, skyld”…

Når skyld og skam kaprer vores bevidsthed

En skyldkapret bevidsthed, får os til at føle skyld på trods af det er unyttigt og unødvendigt. Her må vi – også med kontakt til det nonverbale og de dybere lag - lære at tage ansvar samt praktisere handlingen tilhørende dette ansvar. En del af ansvaret må vi også arbejde på at lægge fra os, over på andre, det realistiske, det mulige, og omstændighederne.

I praksis ofte sådan at skyld og skam er filtreret ind i hinanden, og kan være svære størrelser helt at adskille. Karakteristisk for skam er dog at den stikker dybere. Skam kan vi ikke hænge op på en direkte handling eller begivenhed. Vi er hårdt ramt på selvet, den dybe oplevelse af et negativt menneskelige værd. Skam kan stamme fra en forhistorie, hvor vi er er voldsomt udskammet. Den kan danne en del af kernefornemmelsen af at være værdiløs, mindreværdig eller ikke værd at elske. Denne form for skam er tæt forbundet med lavt selvværd. Lavt selvværd er et begreb, skam det føler vi. Vi mærker utryghed, lukker ned, livet slukkes og vi kan stivne. Impulsen er at trække os, gemme os, undlade at vise selvet. Den skam der her tales om, kan være uerkendt og dækket af sekundærprocesser, så som raseri, præstationsræs, arbejdsmani…. Og der bagved, godt gemt af vejen – så længe facaden opretholdes - kan den dybe skam gemme sig. Vejen til healing går – ved denne form for skam – i første omgang ikke gennem skammen selv. At konfrontere denne dybe skam direkte, vil blot få os til at stivne og mærke frustrationens fængsel. Nej, vi skal finde en åbning, en måde at genskabe tryghed og kontakt. Øve os i at turde gå ind i dette nye trygge rum, ikke kicket, stressglæden og overlegenheden - nej det egentlige trygge, medfølende og medmenneskelige rum. For at blive i det, lære det at kende - og forme det. For derfra gradvist og i mindre bidder også at forholde til skammens iboende væsen.

Så hårdt behøver vi dog ikke at være ramt. Der er også skammen hvor vi føler os ekstra udsatte for opmærksomhed. Der hvor vi afslører noget nyt, føler os sårbare, forlegne – og med en lyst til at trække os tilbage og gemme os lidt.  Det kan være positive tegn at på, at vi afslører noget tidligere skjult og risikerer at blotte os selv – fordi vi lige akkurat er parate til det. Opgaven er da at opmuntre til at blive ved at fokusere på det der er afsløret, tolerere forlegenheden samt acceptere og indoptage det afslørede materiale i selvopfattelsen. For på den måde at vokse, udvikle os og integrere flere sider af os selv.

Endnu en variant eksisterer, den såkaldte sekundære skam, en mere forbigående oplevelse af negativ selvvurdering i specifikke situationer. En mere forbigående forlegenhed eller skamfuldhed over det at vise dele af os selv, som f.eks. sårbarhed, det at græde, vise vrede, seksuelle fantasier eller at være svag. Eller samme forbigående forlegenhed eller skamfuldhed over at se andre udføre bestemte handlinger, eller vise bestemte sider. Her er der tale om delpåvirkninger af selvet. Dele af selvet som der - qua kulturen er vokset op i, familiens eller samfundets normer - ikke har været plads til. Denne variant befinder sig et sted mellem de to ovenfor nævnte. Den adskiller sig fra den helt dybe skam, ved at kun dele af selvet er ramt, men til gengæld så tilstrækkeligt ramt at vi ikke umiddelbart er i stand til at afsløre disse dele – og omfavne dem. Derimod er det langt lettere for os umiddelbart at gå uden om, undgå det skamfyldte og finde strategier til at opretholde denne undgåelse. Det healer bare ikke…. Her indebærer healingen netop at opdage skammen, udholde den, være med den skamfyldte tilstand, gradvist vise disse dele, som man ikke har ville – eller kunne – vedkende sig.

Afslutning

Sjældent henvender mennesker sig og siger at han eller hun vil arbejde med sin skyld og skam. Selvværd, manglende trivsel, stress, angst, tvivl, samspilsproblemer; meget af det går henvendelserne på. Men i stort set hvert eneste af disse liv gemmer skammen og skylden sig, der under overfladen, gemt godt af vejen – og alligevel med så stor magt til at styre og fastholde mennesket i skammens arme. Lige så meget som skam og skyld kan være skjult, lige så stor gave – og befrielse er det at få fat i – og få taget hånd om.

Læs mere på https://jonasborup.dk og hvis du gerne vil vide mere om hvad der ligger bagom Psykoterapeut Jonas Borup, så kan du læse mere her!

__________________________

Jonas Borup - Psykoterapeut MPF, Coach og Supervisor

Terapihuset København
Studiestræde 30A, 3. - 4. sal
1455 København K

https://jonasborup.dk - https://terapihusetkbh.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Skyld og skam - grundlæggende socialiseringsfølelser