Skilsmissen kan gøre ægteskabets afslutning mere moden

Skilsmisse er ikke noget, mennesker herhjemme har lang erfaring med. Den kulturelle norm har været, at man blev sammen når man var gift. Ikke nødvendigvis fordi man elskede hinanden, men så af en række praktiske og økonomiske årsager, og desuden var der jo børnene. I begyndelsen af 1970’erne eksploderede skilsmissetallene i løbet af få år, og den første generation uden skilsmisseerfaring kastede sig ud i det forehavende det var at gå hver til sit. En del af de børn, der dengang blev involveret i det, vil kunne bekræfte, at det meget ofte ikke så kønt ud - der var masser af nag mellem de skilte, bitterhed og frustration, og børnene blev brugt som kastebold, våben, hævnmulighed. Grimt, umodent, ukærligt, med stridigheder i retten, møder i Statsamtet, års tavshed mellem parterne etc. etc.

Det er 40 år siden. For en del er det stadig rigtig problematisk at blive skilt.  Men noget er der alligevel sket. Skilsmissebørnene blev ikke selv så meget bedre til at holde deres ægteskaber sammen, men de blev bedre til at skilles. De virkelig forbitrede skilsmisser fornemmes at være blevet færre med tiden, og flere får endda deres omgangskreds udvidet, med eks’ens nye ægtefælle & børn, til glæde for alle parter.

Det er positivt. Og det vidner om, at mennesker udvikler sig af de ting, de kommer ud for. Den udvikling tager tid, sker ikke over night, men den sker. Nu er verden kommet så langt, at nogen har fået den tanke at det er lige så relevant at have ritualer for skilsmissen som for ægteskabet. For mig at se er det et tegn på menneskelig modenhed, og det er der grund til at være glad for. Dagbladet Information fortæller den 13.1.2012 om Japans første skilsmisseplanlægger (Japans skilsmisserate er ifølge FN’s statistikker 1,99 pr 1.000 indbygger, i Danmark er den tilsvarende rate 2,7). Arbejder man professionelt med menneskelige relationer er det tankevækkende og spændende læsning, faktisk tilsat ret meget positivitet, når man tænker på, hvad emnet er.

Her er ikke tale om en mægler, der skal forsøge at føre parterne sammen igen, her er tale om en ritualiseret accept af, at tingene er, som de er, parret med en påmindelse om, at det er muligt at markere afslutningen på en bedre måde end ved at svine hinanden til i retten.

Der findes masser af ritualer som vi bruger i forbindelse med afsluting af noget, det være sig afslutning af et ansættelsesforhold, afslutning af et byggeprojekt, for slet ikke at tale om afslutning af et liv. Men afslutningen af et samliv – den har ikke rigtig noget ritual. Endnu.


 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Birgitte

Ja jeg blev også inspireret af artiklen i Information. Har tænkt meget på et godt ritual parterne imellem og måske mindre i forhold til det omgivende samfund. I Danmark har vi jo ikke samme tabu omkring skilsmisser, så vi har nok ikke det samme behov for at demonstrere en skilsmisse offentligt som de har i Japan, hvor de bliver kørt rundt i rickshaw som en del af ritualet. I mange tilfælde ville parterne nok selv have en god idé til deres helt eget ritual.

Må lige sige at mægling jo ikke nødvendigvis handler om at bringe parterne sammen igen. Det kan lige så ofte handle om at parterne går fra hinanden på den bedst mulige måde. Det er det skilsmissemægling handler om. En god afrunding af det forliste forhold kan være afgørende for at de hver især kommer helskindet ud af forholdet og at de dernæst er parate til et nyt liv hver for sig. Som endelig afrunding af en forløsende skilsmissemægling synes jeg at et ritual ville være smukt.

Ja, vi mennesker udvikler os og det er så rigtigt at vi lærer og bliver bedre til at tage hånd om de svære ting i tilværelsen. Vel netop fordi mange tabuer er væk så man kan tale om tingene og endda få professionel støtte. Det betyder at det vi kunne lade os knuse af, kan blive erstattet af indsigt og livslæring. Og det er berigende at opleve.

Kh Signe

__________________________

Konfliktmægler Signe Saxe Jessen Læs mere her: www.skilsmissemaegling.dk/ 

Kære Signe, tak for din kommentar.

Man arbejder med tingene på forskellig måde, alt efter kultur og det behov, den enkelte kultur skaber, selvfølgelig. Og Gudskelov behøver vi herhjemme ikke futte rundt i rickshaws når vi bliver skilt ;-) mindre kan gøre det.

Det ekstra, som ritualet udgør er for mig at se bare stadig en spændende overbygning til det, vi så allerede har, nemlig mæglingen. Du nævner også, at det kunne være smukt som en endelig afrunding, og ind i den kommentar læser jeg, at det stadig ikke findes. Tænk, om det med tiden kunne lade sig gøre at skabe et skilsmisseritual, lige så stærkt som vielsesritualet. Ideen er hermed givet videre.

 

 

Skilsmissen kan gøre ægteskabets afslutning mere moden