Se kontaktoplysninger og profil for Alice Persson

Jeg har slået ordet 'skadefro' efter. Det oversættes med 'ond', 'djævelsk', 'gemen' osv. Altså en ret 'forbudt' egenskab. Jeg synes, der mangler en nuanceret forklaring i ordbogen.

Måske vil nogen give mig ret, når jeg – i al hemmelighed her - påstår, at skadefryd gør min sjæl vel og samtidig skammer mig ud. Og jeg kommer til at tænke på værdien af hævn; et begreb, jeg altid har opfattet negativt, for vold avler vold, og tilgivelse er nødvendig for at komme videre.

For nylig kom jeg i kontakt med skadefryden. Nemesis slog til, og X blev ramt. Jeg tænkte på - og mærkede i min krop - den handling, den uret, X havde øvet mod mig. Min skadefryd vågnede indeni og forlangte plads: "Hey, jeg er din skadefryd. Og jeg forlanger plads!" Og jeg har lært at give den plads. På en kreativ sadistisk måde.

Har du nogensinde lagt din chef, din veninde eller måske endda din mor i "grenknuseren?" Det er faktisk tilladt, hvis du er vred. Altså i fantasien. En form for kreativ sadisme. Først for nylig kunne jeg mærke, at jeg godt må. Altså slå og sparke, bokse, ja, og sætte i gabestok. I fantasien. Ah, det føles godt. Og ingen kommer til skade på sjæl eller legeme.

Bagefter føltes det, som om jeg kunne lægge mit gamle udestående med X væk. Jeg følte mig renset og kunne frit tænke på X uden at føle mig hverken vred, ydmyget eller såret.

Gudskelov. Nu bruger jeg ikke længere energi på X.

Hurra for de forbudte følelser!