Psykoterapeut København og Kalundborg

Selvværdsterapi København og Kalundborg

Blog forfatter

Hvordan kan selvværdsterapi give dig mere selvværd?

I selvværdsterapi vil jeg hjælpe dig med at få fat i dine ressourcer.

Du kan få værktøjer til at få mere energi og mere positive tanker og følelser. Derved kan du hurtigere stoppe den onde cirkel, kontrollere de svære følelser og tanker og øge din livskvalitet. 

Kender du disse tegn på lavt selvværd? 

Du komme let til at føle dig ikke god nok, usikker, forkert eller sårbar. 

Du tager dig ting nært, grubler over, hvad du har gjort mod andre eller over, hvad de har gjort mod eller sagt om dig - eller til dig. 

Du får ikke sagt fra og kan komme til at sige fra på en aggressiv måde.

Du kan være mere påståelig, misundelig eller jaloux, end du bryder dig om. 

Du plages af dårlig samvittighed, triste tanker eller angst. 

Du vender dine følelser indad i stedet for at komme ud med dem. Måske har du svært ved at sove og mangler lyst og energi til at leve dit liv. Du kan stirre dig blind på det, du ikke er verdensmester i. Måske du synes, at du skal være god til det hele, at du nærmest skal være perfekt.

Du bruger mange kræfter på andre og på deres velbefindende i stedet for at bruge kræfterne på dig selv. 

Det kan også være, at du sammenligner dig meget med andre. Tror at de er mere betydningsfulde, kloge, lykkelige osv., end du er. 

Måske du også spørger andre til råds i stedet for at bruge din egen viden og dine egne erfaringer. Du mangler simpelthen holdepunkter og ro inde i dig selv og troen på dit eget værd. Du er ikke vant til at have dig selv i centrum af dit liv.  

Når dit selvværd er lavt, kan du føle dig energiløs, du kan have svært ved at trække vejret ordentligt igennem, eller din krop kan føles anspændt. Du kan være deprimeret eller føle angst. Du kan være havnet i en ond cirkel.

Hvordan kan selvværdsterapi hjælpe dig?

I terapi får vi sammen fat i dine ressourcer. Så du kan bruge dine styrkesider på noget godt for dig. 

Du får værktøjer til at få mere energi, flere positive tanker og følelser. Derved kan du hurtigere stoppe den negative spiral, kontrollere de svære følelser og tanker og øge din livskvalitet.

 Et værktøj, der er virksomt for mange er at mærke kroppen. Hvordan energiniveauet er - om du er til stede i den - hvor i kroppen du er til stede.

I starten kan det virke ukendt og mærkeligt sådan at "mærke" kroppen, men efterhånden vil der vise sig en sammenhæng mellem dine kropslige sansninger og dine følelser.

De behagelige steder i kroppen kalder jeg for dine ressourcer, og dem tager vi med, når vi ser på dine mere vanskelige følelser og besværligheder. 

Vi skifter mellem at være med det svære og det ressourcefyldte i dig. Processen styrer jeg. På den måde træner vi din følelsesmæssige kapacitet. Gradvist vil du opbygge og øge dine ressourcer.

Ring eller skriv nu til 4089 3616 eller mail@lisbethnuka.dk

Eller læs mere her lisbethnuka.dk

__________________________

Psykoterapeut og Parterapeut Lisbeth Nuka Pedersen København og Kalundborg
Læs mere på http://lisbethnuka.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Lavt selvværd - få hjælp af Psykoterapeut i Kbh og Kalundborg