Når selvudvikling føles som en kamp

Når vi fra tid til anden gennem livet føler os fanget i ubehagelige følelser eller ikke føler os gode nok, så kan det være en naturlig reaktion at tænke ”Jeg må gøre noget, jeg må handle for at få selvværdet, inspirationen og glæden tilbage”.

Og man kan så kaste sig over diverse teknikker og øvelser, for at prøve at generobre livsgejsten, motivationen eller hvad man føler man har mistet. Hvis det bærer frugt og man oplever at komme tilbage på sporet, skønt.

Men for en del mennesker kan det at skulle holde sig motiveret, tænke positivt, huske at elske sig selv og være i nuet, ende med at blive en stressende kamp med sig selv og sin viljestyrke.
Hvis du genkender denne oplevelse kan det være en hjælp at træde et skridt tilbage og i det større billede se hvad det egenlig er vi prøver at rette op på og fikse i arbejdet med os selv.

Da jeg først stødte på selvudviklingens farverige univers, kom jeg med en overbevisning der lød ”Jeg mangler noget, hvordan kan jeg få det?” - underforstået der var noget jeg ikke havde eller som jeg havde mistet og nu skulle ”derud” og finde.

Denne holdning fik jeg bekræftet mange steder og løsningen var klar: det kræver viljestyrke, motivation og hårdt arbejde og du har ansvaret og hvis du giver op: too bad, enjoy your sucky life – winners don’t quit!.

Og det gav umiddelbart god mening ud fra det synspunkt, at vi mennesker er født som tomme krukker, som vi så selv har ansvaret for at fylde med skønne, spændende, kærlige oplevelser og egenskaber, hvis vi vil nyde et dejligt liv. Hvis vi ingenting gør er vi overladt til omstændighederne og medmindre andre fylder noget i vores liv, ender vi tomme, triste og uforløste.
Fra det perspektiv var selvudvikling hårdt arbejde, men du må jo yde før du kan nyde...
 
Så skete det at jeg en dag faldt over nogle mennesker der pegede i en radikal anden retning og noget faldt på plads. Der var noget her der intuitivt føltes rigtigt. Ikke som en sympatisk ide eller teori, men som et faktum det stod én frit for selv at efterprøve.

Budskabet var helt enkelt: de følelser vi søger, som selvværd, livsglæde og indre ro, er rent faktisk vores naturlige tilstand, som vi er født med - som vi er lavet af.

De er vores ”fabriksindstilling” som menneske, de forsvinder ikke eller går i stykker og det eneste der kan forstyrre eller sløre dem er vores tanker.

Med andre ord: bekymringer, uro, lavt selvværd og nedtrykthed er alle tankeprodukter. I et helt roligt sind, uden tankermylder, kan disse følelser simpelthen ikke eksistere.


Da jeg faldt over denne forståelse og det langsomt sev ind og ændrede mit perspektiv, stoppede kampen med mig selv stille og roligt.
Og efterhånden som støvet på slagmarken lagde sig, blev jeg opmærksom på at roen, inspirationen og overskuet af sig selv dukkede frem igen – Og hvilken lettelse det var blot at kunne give slip, stoppe op og se at jo mindre jeg rodede rundt i tankerne, jo bedre.

Der var ikke noget der var gået i stykker, der skulle knokles for at reparere eller som var mistet – der var tværtimod for meget, for mange kværnende tanker der skyggede for målet. Som hvis man prøver at male himlen sort, og kaster liter efter liter af sort maling op i luften. Gør man det længe nok, kan man komme til at tro på at det faktisk er lykkedes, det hele ser sort ud. Men i samme øjeblik man stopper og det sidste maling er klasket mod jorden, ser man at himlen stadig er fuldstændig klar og blå, som den altid har været det. Inde under alle bekymringerne og de ubehagelige følelser er du altid 100% ok. Der er ultimativt ingen negative tanker der kan ”sidde fast” i vores sind, selv om det absolut godt kan føles sådan.

Det er ikke for at sige at nogen gør dette bevidst, at det er din egen skyld og at du bare kan tage dig sammen og stoppe med de negative tanker. Det er kun for at pege mod at glæden, selvværdet, ubekymretheden, er vores fundament, der er altid venter i kulissen, selv når det ser ud til at være forsvundet og himlen nu er blevet sort.

Så hvis du føler at din selvudviklingsrejse er blevet til en hård kamp, så giv op, kast handskerne i ringen og giv dig selv en pause. Og prøv blot lade ideen om at glæden, selvværdet og roen allerede er i dig, synke til bunds. Og det paradoksale sker at jo mindre vi tænker på hvad der er galt med os, jo mere plads bliver der til at det vi søger kan dukke op igen, for det har aldrig virkelig været borte.

De Bedste Hilsner,
Jacob

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Jeg elsker billedet med vores fabriksindstillinger. Det giver en dejlig fornemmelse af, at man bare kan nulstille, når maskineriet går i kludder. Tak for den!

Af hjertet tak for indlæg!

Kunne ikke være mere enig.

Selvudvikling kan føles som en kamp. Læs med på Levlykkeligt.dk