Selvhjælpsbøger - skal vi droppe selvhjælpslitteratur

Bør jeg fyre min coach?

Professor i psykologi Svend Brinkmann udgiver i næste uge bogen ”Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang”. Svend Brinkmann opstiller i sin bog en guide bestående af 7 ”dogmer”, hvoraf nr. 5 lyder ”Fyr din coach”.

Er det så det du bør gøre, hvis du har en coach? Hvis vi skal følge Svend Brinkmanns 3. dogme ”Tag nej-hatten på”, så Nej! Du skal ikke fyre din coach. Du skal i stedet for stille krav til din coach.

Jeg har naturligvis endnu ikke læst Svend Brinkmanns bog idet den som sagt først udkommer i næste uge, så hvori glimtet i øjet (som forlaget beskriver det) består, når han opstiller sin guide, ved jeg endnu ikke.

Men jeg synes det er problematisk, at en professor i psykologi åbenbart mener, at coaches gør mere skade end gavn. Bogen skal angiveligt være et opgør med en stædig og vedholdende selvudviklingsindustri som gør, at vi ikke kan få øje på de væsentligste ting i livet, som ifølge bogen er pligtfølelse, værdighed og sindsro.

Jeg føler det som om jeg er på en ufrivillig rejse tilbage til 40’ernes og 50’ernes Danmark, hvor kvinderne gik hjemme ved komfuret og far fik sine tøfler lunet inden han læste den nystrøgne avis…

Der er intet galt med pligtfølelse, værdighed og sindsro. Men verden ændrer sig, hvad enten vi bryder os om det eller ej.

Jeg har meget svært ved at se, hvad er der galt med at mærke efter (dogme 1 ”Hold op med at mærke efter i dig selv”) og tage hånd om sine følelser (dogme 4 ”Undertryk dine følelser”). Derimod er det problematisk hvis vi bliver fastholdt i endeløs terapi af en eller anden form.

Svend Brinkmann vil også gerne have os til at dvæle ved fortiden og læse romaner, i stedet for selvhjælpsbøger og biografier.

Jeg kan ikke se noget galt i at dvæle ved fortiden (bare du ikke sidder fast dér), og det kendetegner meget godt Brinkmanns egen profession, at psykologernes klienter under terapien opholder sig ved deres fortid. Men når de samme klienter år senere opsøger en coach, kommer det som oftest frem, at klienten ikke har fået konkrete redskaber til at undgå en gentagelse af fortidens synder. Så fyr for guds skyld ikke din coach!

Din coach er nemlig guld værd, hvis du gerne vil leve i nutiden og kigge fremtiden i øjnene uden frygt og ønsker om at alt forbliver som ”i gamle dage”.

Endelig vil Brinkmann gerne have os til at tage Nej-hatten på (dogme 3) – og hvor er det dog en dejlig udmelding. Vi er blevet alt for bange for at sige nej til andre, fordi vi er bange for at såre andre, gøre dem kede af det eller vrede. Tænk at vi i årtier har lært, at andres følelser er vores ansvar… Hvis selvhjælpsindustrien har gjort op med én ting, er det dén misforståelse.

Nej-hatten er jeg meget stor tilhænger af, især når det indebærer at vi siger ja til os selv.

Så Nej!, fyr ikke din coach!

Jeg er enig med Brinkmann i, hvad jeg tror han mener: Nemlig at vi ikke nødvendigvis kan hjælpe os selv med en bog i den ene hånd – eller en hel reol i ryggen.

Den dygtige coach stiller spørgsmål og lader klienten selv finde svaret. En af Brinkmanns anker mod coaching er, at en klients indre sandhed hele tiden ændrer sig, og at det derfor er noget nær umuligt at vide, hvad man selv vil. Det findes der et begreb for; Miswanting. Jeg synes dog det er for svagt et argument at undsige metoden coaching fordi klienten udvikler sig undervejs.

Det spændende bliver at følge om det virkelig lykkes Brinkmann at starte en mod-bølge, og om hans guide kan komme på højde med f.eks. Janteloven. Den har nemlig gjort så meget godt for os danskere og vores glimt i øjet.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Susan,
tak for din fine blog. Svend Brinkmann's bog er jo, som du skriver, ikke udkommet endnu. Du og andre interessede kan dog læse artiklen fra Kristeligt Dagblad hvor hans kritik omkring selvudvikling og selvhjælpsbøger går væsentlig dybere end i interviewet i DR Aftenshowet. Du finder artiklen ved at klikke her: Svend Brinkmann Stå Fast

God Læselyst.
kH Frk. Fortuna

 

__________________________

Frk. Fortuna

Hej Susan, 

Nu ved jeg godt i ikke lærte så meget, om de forskellige former for terapiretninger på de coach kurser du har været på. 

Jeg tillader mig at citere dig, "og det kendetegner meget godt Brinkmanns egen profession, at psykologernes klienter under terapien opholder sig ved deres fortid.".

Du udstiller din uvidenhed og dit konservative syn på psykoterapi, du antager at den mest anvendte terapi form i dag er dvæle ved fortiden. 

Sanheden er dog langt de fleste anvender dog i dag kognitiv terapi.
Citere igen "Den dygtige coach stiller spørgsmål og lader klienten selv finde svaret.".  Fuldstændigt som med kognitiv terapi. 

Dit indlæg virker som et stort selvmål og ja inhabilt.
Så runder du lige af med janteloven suk... 

Selvhjælpsbøger - skal vi droppe selvhjælpslitteratur. Læs mere på Levlykkeligt.dk