Beruset af sanser

Det var som englene sang, da jeg nyligt sammen med min kæreste gæstede en sand gourmetmester. Overrasket over at mit velvære-barometer i den grad blev påvirket af maden, den med-swingende vin, det gode nærværende selskab, og pigen der nød at lege. Hele aftenen sad jeg i en nydelsestilstand, fordi selve nu’et var lykken.

Forbavset over at jeg som det kontrollerende menneske jeg indimellem kan være, i den grad lod mig påvirke af sanserne, og at det resulterede i, at jeg var i flow med mig selv og de andre.

Virkningen af at mange sanser blev stimuleret, frigav så mange opkvikkende stoffer flere steder i hjernen, at resultatet blev nydelse.

Denne aha-oplevelse fik mig til at reflektere over, at det der er mest grundlæggende hos os mennesker, også er det, der påvirker os mest. Med andre ord, at kilden til lykke ligger ’lige for’.

Den ofte manglende opmærksomheden på sansestimuleringen står i kontrast til, når vi lader det mentale styre og bestemme over os, med konstante opgaver og krav.

Måske er vi mange, der har gavn at at reflektere mere over: ”at lade mig hengive noget mere…så ren oplevelse også fylder i dagligdagen.”

De nye tanker har forårsaget, at jeg er blevet bevidst om, hvordan mit mentale jeg har dikteret gøremål, som pligtopfyldende er blevet udført.

Ses dette i forhold til at nå mine mål, er det også vigtigt,

meeeen… hvordan går det lige med at nyde livet og skabe den fornødne tid til at tænke nye og kreative tanker og stimulere sanserne, så dagligdagen fyldes med små øjeblikke af lykkefølelser?

Noget lignende forholder det sig for den gode terapeut, der fokuserer på kontakten til klienten, og samtidig kan udholde kaos for en tid medens den undersøgende og åbnende del er i gang. Også her må den mentale evne kende sin besøgstid og ikke gå bedrevidende ind og fortælle, hvordan klienten skal løse problemet. For lige nu er helingsfasen i gang, og klienten i færd med at vise terapeuten vej. Måske derfor andre sjældent forløses efter gode råd...?

Så det handler ikke om, at den sansende del er bedre end den mentale, men mere at balancere begge områder. Så livet lige nu er godt.

Når vi jævnligt eller dagligt opretholder balancen, får vi ikke et energiunderskud, vi senere skal ugevis ind og rette op på.

En mulighed kunne være at starte med at afsætte tid til nydende oplevelser. Samtidigmed at du er opmærksom på, hvad det gør ved dig.

Hvad kan dine sanser lide at beruse sig af, hvilke former, farver, lyde, bevægelser, dufte og visioner?

Ja, det er rørende, at der ikke skal så meget til for at forøge velvære barometer.

Alligevel er virkningen stor – og så koster det ikke nødvendigvis noget :-)

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Forandre dit liv, ved dagligt at stimulere dine sanser med velvære for dig.