Samtaler fra køkkenet: Meningernes tyrani

"Det er fandeme vigtig at man har en mening. Og ikke bare følger efter resten af befolkningen! Man eksisterer først når man tager et valg, og via de valg bygger man karakter! Man må stå for det man mener"

Even strammer grebet om kaffen. Jeg kigger ned.

"Noget af det jeg hader mest, er folk fra min hjemegn der bare bliver boende, får sig en håndværker uddannelse, bliver gift! Så arbejder de røven ud af bukserne for at slippe og tænke, og så fyrer de pengerne på sin bil eller en ny fladskærm. De stemmer Dansk Fokeparti, ser paradise hotel og rykker sig ikke en meter. "

Mere kaffe.

"En del af mig skulle ønske jeg var som dem. Et enkelt liv uden bekymringer. Men det er for sent, terningerne er kastet. Det kan man ikke"

Even tager en pause i sin monolog. Jeg er stadigvæk uenig. Ikke bare uenig. Jeg tror han har gang i noget rigtig farlig.

Ikke det at jeg er meget bedre. Jeg nærer selv had til visse grupper af befolkningen. Jeg kan ikke få nok af at rakke ned på socialister, intellektuelle og og andre idealister. Jeg ved det er tåbelig, og at det ikke fører til noget. Men dybt der nede er der en foragt for folk der smykker sig med viden og ideer om hvordan ting bør være. Måske er det derfor jeg ved at det er farlig.

Farlig at have en mening. Farlig at bygge en karrakter. Og ikke mindst destruktivt at foragte andre.

Det er lige meget om man hader Jøder, Amerikanere, folk fra Jylland eller statsministeren. Det er den samme kilde, den samme mekanisme. Og det er essentielt at vi forstår dette.

I vores kultur erdet at have en individuel mening enormt viktig. Vi lærer det allerede i skolen. Man skal helsr mene noget om alt. Være kritisk og kunne reflektere, og de der kan spille med på legen bliver belønnet. De der ikke kan, får at vide at de ikke er selvstendige.

Som mand er det endnu sværere. Man opdager tidlig at det modsatte køn kan lige en mand der haver et standpunkt, og tør stå ved det han siger. Så mænd bliver ved med at danne meninger om ditt og datt, og fortælle om det i tide og utide. Vi deler holdningerne med vores venner, og før vi ved ordet af det har vi et fælleskab der er bygget på værdier om os og dem.

Var det sådan at disse meninger og ideer var noget vi havde erfaret, var det måske ikke så graverende. Men i langt de fleste tilfæller er det bare snak om at tilegne ideer vi tror andre vil finde attraktive, og så forfine nuancerne.

Når karrakteren er bygget af foragt er det ikke underlig at vi får det dårlig med jævne mellemrum. Den kritik vi projekter ud ad rammer lige tilbage, og stille og rolig piller den os fra hinanden. Vi bliver syge, handlings lammede og stressede.

Jeg har været der. Jeg er der lige nu. Men jeg forsøger at lade være. I stedet for at have en mening om ting, prøver jeg at lade de være det de nu en gang er, uden at dømme de hverken positivt eller negativt. Enten det er snak om en tekst, et billede, et par jeans eller en person, prøver jeg at holde mig til et enkelt "Hej!", og se hvad det har at byde på i dag. Måske kan det overraske.

Som alt andet dårlig karma tager det tid og det er pokker så besværlig, men med regelmæssig meditation og opmærksomheds træning drejer skibet langsomt. Stille og rolig bliver jeg bedre og bedre til at afvæbne mig selv, og nyde de fantastiske ting der rent faktisk er der.

Til alle intellektuelle, kunstnere, forfattere, socialister og alle andre jeg har diskuteret med igennem tiden: Undskyld. Det var bare egoet der ævlet.

Henrik

PS: Even: Det er lige meget om smykker sig med en fin bil eller fine ord. Begge dele er lige overfladiske...den eneste forskelen er at håndtværkeren sover bedre om natten.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Er der nogen der skal have noget med fra købmanden?

Vicomten

__________________________

Vicomten

Hahahaha. Godt at se dig her Vicomten. Jeg havde naturligvis ikke dig i tankern....nej vent, jo det havde jeg jo!

he he... tager det nu ikke så personligt, skolet som jeg er i at skelne mellem sag og relation - antageligt divergerer vi nok mere i førstnævnte end sidstnævnte. Så til sagen: din tanke, tillad mig at føre tilbage til et maksime om at holde iagttagelsens sti ren, og ikke dømme (opdele mellem "jeg og de andre" for at stive sin identitet af). Håber ikke det er en forlæsning? Nuvel, men bliver det ikke vel humorforladt. Klogere bliver vi, men ikke gladere. selvfølgelig bør man ikke hævde sig hverken positivt eller negativt på andres bekostning... men det hjælper - hvis det gøres med humor - både os selv og andre - da vi er de andre - også dem vi kritiserer.

Judicium sit penes lectorem
(Læseren må selv dømme herom)

Eders Ydmyge

Vicomten

__________________________

Vicomten

Hey VicBoy

Lidt forlæsning er det jo altid. Humor jo godt, ingen tvivl om det. Modsatt tror jeg ikke man skal undervurdere hvor dårlig det er for en selv og ens omgangs kreds at gøre narr af andre.

Ved det er forsket en del på det i forbindelse med racisme, og alt peger på at selv de mest banale "neger jokes" har en negativ effekt. Så jeg kan ikke tro noget andet at det samme gælder naboen, kæresten og svensker. Og det er jo det der er problemet med skæve jokes af denne art. Man kan ikke hverken forsvare sig eller sige noget. For det er jo bare en joke...kom nu.

Så sandt så sandt, min ven. Appellerede blot til at vi hver især styrker selvironien - hvad er det ved den fyr jeg ikke kan holde ud ved mig selv. Ser jeg splinten i mit eget øje, er det vel tilladt at more sig over mine "fejl" i andre, n'est pas?

Salut!

Vicomten

__________________________

Vicomten

Samtaler fra køkkenet: Meningernes tyrani