Bevidsthed.nu - Psykoterapi Kolding

Hurra for sammenbruddet

”Bryd ikke alene, bryd sammen!” hed et godt graffiti. Og økonomen Joseph Schumpeter talte engang om den kreative destruktion. Den skabende nedbrydning.

To indfaldsvinkler som forholder sig positivt til det, som ellers traditionelt anses for at være noget slemt. Et sammenbrud. Når nogen er ”brudt sammen” er det ikke så godt. Når nogen eller noget bryder sammen, forsøges det afhjulpet, genoprettet, afstivet. Eller det forsøges benægtet.

Men der er så mange muligheder i et sammenbrud. Muligheder, som ikke kan få plads, så længe noget eller nogen holder på deres form. Jeg kender en gammel mand som hele sit liv har været ilter, utålmodig og hård, men som er blevet dement. Og frem af demensen er trådt en blød, følsom person, som ikke har været tydelig før. Han er helt ude over at ville styre, bestemme og herse. Hans hidtidige form brød sammen da han blev syg. Og ud af formens sammenbrud voksede nogle sider, der aldrig tidligere har haft synlighed (men som selvfølgelig altid har været der).

Det var heldigt, at hans form brød sammen.

Forudsætningen for et sammenbrud er, at der er en form, for uden form er der ikke noget, der kan bryde sammen. ”Form” kan forstås på flere måder, for eksempel som den måde, et menneske er på. Det kan også forstås som den struktur et politisk styre har. Tænk blandt andet på Sovjetunionens sammenbrud, det var et politisk styres form, som til sidst var så hul og med så tynde vægge, at der blot behøvede et pust til, før det hele faldt.

Når en form har overlevet sig selv, så vil den bryde sammen. Det er en helt naturlig proces, og det er også heldigt. Hvis noget ikke kunne bryde sammen, ville det nye ikke kunne få plads. Når et menneske dør, sker der jo også en slags sammenbrud, helt konkret hedder det at kroppen ned-brydes. Tænk, hvis det ikke skete, så ville der efterhånden være trængsel her på jorden!

Sammenbrud er praktisk, nødvendigt og naturligt. Der er intet at være bange for. Tværtimod kan man med spænding imødese, hvem der mon gemmer sig under den, man tror, man er.

Sammenbrud bringer også mennesker i kontakt med hinanden, hvor de ellers er skilt ad. Ved du, hvordan man skiller to liter vand ad? Det gør man ved at fryse dem ned hver for sig. Når de fryses ned, gives de netop en form, hvor de før var flydende. Form skiller ad. Det flydende forener. Når et menneske du holder af, bryder sammen, kan det ske, at du for første gang kan få lov at komme det nær, - simpelt hen fordi det mister den form, der har holdt jer adskilt fra hinanden. Det menneske, der altid stolt har afvist dit tilbud om hjælp kan pludselig – omsider – tage imod dit tilbud, fordi den form, der forhindrede hende i at sige ja tak, er brudt sammen. Det er en gave for jer begge. Og bringer jer meget nærmere hinanden.

Elsk sammenbruddet, der er så utrolig meget at hente i det.

Og når det er dig selv, der bryder sammen? Så husk, at det ikke er DIG, der bryder sammen. Det er din form, der bryder sammen. For nogle år siden havde jeg en periode (ca. 8 måneder), hvor jeg hver morgen måtte anstrenge mig til det yderste for at få mig selv samlet inden jeg skulle ud af døren og på job. Det føltes som at skulle passe på at jeg ikke fik placeret en arm, der hvor der skulle have været et ben, og omvendt. Jeg var kort sagt gået i stykker, helt bogstaveligt.

Var det sjovt? Nej, selvfølgelig ikke. Men det var på en mærkelig måde befriende. Jeg orkede ikke længere at være pæn. Orkede ikke at gøre eller sige noget som helst, som jeg skulle kæmpe for at finde frem i mig selv. Jeg orkede kun det, der var absolut sandt for mig. Det sammenbrud var meget givende, også efter at de hårdeste faser af det var forbi.

Man dør ikke af at bryde sammen. Faktisk så får man tit netop her muligheden for at komme til live. Læg mærke til, hvad mennesker, der har stået overfor at se det ultimative sammenbrud (døden) i øjnene, siger om det liv, de nu har. Piloten Stefan Rasmussen, der i 1991 nødlandede et fly på en mark uden tab af menneskeliv, sagde f.eks. i et interview at (den traumatiske oplevelse) ”har definitivt gjort mit liv bedre; jeg kan glæde mig over hvert eneste minut, være begejstret og tude. Og jeg har lært at sige ”pyt – det er det bedste, man kan gøre”.

Det er nogle af de gaver, sammenbruddet rummer. Gaver, som du kan få adgang til, når du ikke modarbejder dit sammenbrud, men går med det og igennem det.

__________________________

Birgitte Asmussen, Exam. Psykoterapeut, skribent & administrativ free-lancer

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sammenbrud rummer mange muligheder - se dem, grib dem. Læs mere