Familie - hvad kan vi lære

Vores familie er det mest værdifulde redskab vi har til at lære os selv bedre at kende, men det kan sandelig også være det mest krævende redskab.

Den vigtigste relation, her i livet, er relationen til os selv. Fungere relationen til os selv ikke, vil vi opleve, at de ydre relationer heller ikke spiller optimalt.

Vores ydre relationer spejler relationen til os selv.

Jo mere vi lader os distrahere af børnene, partneren, forældre, svigerforældre, og søskende, jo værre fungere de (og vi).

I stedet for at vi knokler for at få vores relationer til at fungere, kan vi bruge vores relationer til lære os selv bedre at kende og blive bevidste om alle sider af os selv, alle de personligheder vi har i os. I takt med at vi bliver mere bevidste, og tør vise de sider af os selv, ændre vores ydre relationer sig.

Vi tiltrækker de personer, vi har brug for, for at vi kan udvikle os.

Jeg har hørt mange forældre (inklusive mig selv) sige: “Mine børn får mig ud i afkroge af mig selv, jeg ikke vidste jeg var i besiddelse af”. Det er fordi, det er netop de sider af os selv, vi forsøger at skjule, der kommer frem i lyset. Her kan vi vælge at højne vores bevidsthed eller knokle videre med at opdrage på vores børn, så vi slipper for at se de på sider i os selv, og derved forbliver de ubevidste.

Det er et perfekt tidpunkt til at se, hvordan vi har det indeni, når familien er samlet. Her oplever vi om det er hårdt og udmattende eller om det er elskeligt og givende at være sammen med familien.

Kan vi se at vores familie (store som små) er en refleksion af, hvad der sker indeni os selv, og alle de personligheder vi er i besiddelse af, så har vi virkelig et powerfuldt redskab til at udvikle os og blive den person, vi er skabt til at være.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Familie - hvad kan vi lære om os selv. Læs mere