Rygerne - nutidens skyggebærere

Anonym

H. C. Andersen skrev om skyggen. Når man beskæftiger sig med psykologi støder man hurtigt på begrebet. Den mekanisme der er på spil når man flytter det, man ikke kan li´ hos sig selv over på de andre. Man flytter sine skygger ud i sin omverden. Det gør det enkelte menneske, de færreste kan sige sig fri. Og det gør hele samfund også.

Set i et menneskeligt udviklingsperspektiv så er der et spørgsmål man må stille når det drejer sig om samfundets forhold til rygerne: Hvilke skygger er det, samfundet sætter rygerne til at bære?  Rygere har eksisteret længe, men det har misbilligelsen af dem ikke. Den er forholdsvis ny. Hvorfor opstod den? Hvorfra stammer behovet for at gøre en bestemt gruppe mennesker forkerte?

For at slå det fast: Nej, jeg ryger ikke selv – har aldrig gjort det. Og jeg synes også, det er ubehageligt at der bliver røget når jeg sidder og spiser min mad – jeg synes også man skal undlade at ryge i en stue hvor der er små børn.

Men derfra og til det, vi ser i dag, er der langt. Det, rygerne lægger ryg til i disse år er af så grotesk karakter at det bliver tydeligere og tydeligere, at de fungerer som et helt samfunds skyggebærere, og at det for længst er holdt op med at have noget at gøre med at tage et almindeligt hensyn til andre mennesker. Og når det ikke længere har noget med det at gøre – hvad har det SÅ noget at gøre med?

Angsten for at være forkert
Stress er en sygdom i stærk vækst i Danmark. Ikke mindst de yngre generationer døjer med det. Fordyber man sig bare en smule i problematikken står det hurtigt klart, at en af de store stressfaktorer er kravet om at være rigtig, vælge rigtigt, gøre det rigtige. Et krav, der skaber en enorm angst for at være forkert. En skygge i et menneske består af det, man ikke vil være ved, og ikke vil forholde sig til. At være forkert bliver til en skygge i den enkelte.

Når skyggen er stor nok, og sidder i tilstrækkeligt mange på samme tid, så er det, behovet for en skyggebærer opstår i et samfund. Hvilken gruppe et samfund udpeger som skyggebærere kan være forskelligt, det kan man se af historien. Det kan være mennesker af en bestemt religiøs observans, mennesker med en bestemt nationalitet, mennesker med en bestemt hudfarve – eller mennesker med en bestemt vane.

Som oftest anses danskerne for at være et oplyst folk. Men et folk, der vil kalde sig bevidst og oplyst kan ikke i længden blive ved med at pege fingre ad en bestemt gruppe. På et eller andet tidspunkt må der også være et ansvar for at se på den, de tre af fingrene peger på. Jeg savner at debatten begynder at handle om, hvorfor behovet for at forkertgøre en bestemt gruppe er til stede. Jeg savner, at den enkelte tager sin skygge hjem, i stedet for at lade et medmenneske bære den. Så, måske, kan vi alle begynde at trække vejret igen. Rygere såvel som ikke-rygere.