Restorativ Yoga og Yoga Nidra med Arenze Fischer

25/04/2020 - 14:30

Fra gøren til væren.

Mange mennesker lever et liv med alt for lidt tid til ro og hvile. Dette belaster nervesystemet og resulterer blandt andet i stress, dårlig søvn, depression og nedsat immunforsvar.

Restorativ yoga er en yogaform, som skaber balance i nervesystemet.

En restorativ yogaworkshop byder på en sekvens af opbyggende yogastillinger, der er designet til at skabe balance i nervesystemet. I stillingerne strækker kroppen sig blidt, mens den er støttet af bolstere, tæpper og klodser. Stillingerne holdes i 7-20 minutter, hvor du intet skal præstere.

Derved aktiveres den del af nervesystemet som har med afspænding, hvile og fordøjelse at gøre.

Gennem simple mindfulnessøvelser og fokus på åndedrættet får du bedre forbindelse til din krop og dens helbredende kræfter.

Du vil måske opleve at restorativ yoga hjælper dig til at berolige sindet og komme i en tilstand af dyb afslappethed.

Stillingerne tilpasses den enkelte deltager for at minimere muskelspændinger. Restorativ yoga handler ikke om at have det godt – men om at have det allerbedst!

Til slut bliver du guidet igennem dybdeafspændingen Yoga Nidra.

Workshoppen undervises af Arenze Fischer, som har været yogalærer siden 2002 og udover sine langt over 1000 timer yogalæreruddannelser også er antropolog og fortæller. Hos Blå Himmel underviser hun gravide, efterfødselshold og børneyoga.

STED: Blå himmel Yoga, Strandboulevarden 75, 2100 København Ø

TID: Lørdag 25. april kl 14.30-17.00

PRIS: 300,- kr. eller 4 klip

TILMELDING: https://www.blaahimmelyoga.dk/vare/restorativ-yoga-og-yoga-nidra-med-arenze-fischer-d-25-4/

__________________________

Sisse Siegumfeldt, Yogalærer
mail: info@blaahimmelyoga.dk
http://www.blaahimmelyoga.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Restorativ Yoga og Yoga Nidra med Arenze Fischer d. 25.4 Blå himmel Yoga Østerbro