Psykoterapeut København Hanne Christensen

Relationer – når samvær bliver drama og kaos

Relationer – når samvær bliver drama og kaos…

Som psykoterapeut ved jeg at fællesskaber består af den verden der er inden i os og det vi skaber mellem os…

Det trygge fællesskab er, når vi er i stand til at skabe nærhed og afstand til hinanden i en behagelig atmosfære med respekt for hinandens forskelligheder.

Når vi har erfaret, vi bliver respekteret, uanset om vi siger ja eller nej. Når vi ikke bliver ramt af frygten for at miste den anden og når vi tør være tydelige med os selv.

Når vi ikke bliver forladt og afvist, fordi vi har egne behov og ønsker til livet.

Vores adfærd giver indblik i angstniveauet i familien, blandt kollegaer og i venskaber, det viser sig ved, i hvor høj grad, vi har behov for at kontrollere afstand og nærhed og hvordan vi skaber forstyrrelser med drama og kaos, hvis det at have afstand ind i mellem ikke forekommer naturligt for os.

I nogle fællesskaber bliver samværet ironi, sarkasme, at bagtale den der ikke er tilstede og at skabe dramaer og alliancer.

En omgangsform der holder afstand til følelserne. Altså, en omgangsform der tjener som erstatning for den gode samtale og det berigende samvær og fællesskab som bygger på respekt, nærvær og interesse - den kærlige kontakt med hinanden.

For nogen er god kontakt at ses 3 gange om ugen andre har lyst til at ses en gang om måneden. Intet er rigtigt eller forkert. Jo længere vores behov er fra hinanden, jo nemmere opstår konflikterne.

Hvordan holder vi hinanden på afstand og hvordan får vi genskabt nærheden, når vi har lyst til at ses...

Kun dialogen kan løse vores dilemma. Vi skal turde tale om, hvad vi gerne vil og turde lytte til det, den anden ønsker.

Her kan parterapeuten være en stor hjælp til at igangsætte en ny måde at være sammen på.

Starte kommunikationen på en ny og kærlig måde.

Nogen gange lykkes det at finde hinanden trods store forskelligheder, andre gange sker bruddet i mellem os. Vi kan ikke nå hinanden.

Krav, bebrejdelser og brug af strategier til at manipulere den anden hen, hvor man får sine egne ønsker ført i gennem, er giften der ødelægger en nær relation.

Klara`s undren

Klaras udgangspunkt for at opsøge mig som psykoterapeut er, at hun føler sig sårbar, anderledes og alene, når de er mange samlet i familien.

Klara vil helst den dybe og nære kontakt, hun har svært ved det overfladiske samvær, i hvert fald når det bliver ved og ved. Hun forstår ikke, hvordan et samvær kan give mening, når der tales dårligt om dem, der ikke er tilstede og når samtalen omkring bordet, hovedsagligt består af ironi og sarkasme, der kastes ud over de tilstedeværende i flæng…

Hun mærker angsten inden i, mon de andre også er angste for hinanden, siden de opfører sig så afvisende...

Klara trives med at høre om det, der optager den anden, gider ikke lytte til overfladiske trivialiteter og dramaer. Og vil allerhelst være sammen med nogen, der også har lyst til at lytte og være vidne til hendes liv.

Det trygge liv skabes af den trygge tilknytning

Klara kæmper med en grundlæggende utryg tilknytning, en usikkerhed og utryghed ved andre, hvad kan de mon finde på at sige…

Derfor skal du vise, du vil hende, ved at være med til at skabe og vedligeholde en stabil relation, skabe et trygt fundament som jeres forhold eller venskab kan bygge videre på.

Vis hende kærlighed og følelser. Vær ærlig og klar i din tale, giv hende dig selv, for du er god nok som du er og hun vil også opfatte sig selv som god nok. Det handler ikke om at være perfekt men menneskelig…

Syntes du, Klara har gjort noget du ikke bryder dig om, så sig det, det går hun ikke i stykker af, bliver måske ked af det og det er en naturlig følelse, find hinanden igen, når i har markeret jeres grænser.

Vær konkret, så Klara ved hvad hun skal tage stilling til.

Er der noget du syntes, hun ikke har opfatte korrekt, eller som du har ment var dit budskab, så sig du mente noget andet, gør ikke Klara forkert, fordi hun reagerede på det hun hørte og ikke det du mente.

Et trygt fællesskab er et spørgsmål om, hvordan vi håndterer forskelligheden på en værdig måde, både for os selv og den der modtager – misforstår - budskabet.

Klara kommer til at føle sig forkert og utilstrækkelig, når hun får at vide hun ikke forstår eller ingen humor har, det gør så ondt at blive defineret – som værende forkert.

Lyt til Klara, hvis du vil hende, når hun siger at hun opfatter det, du syntes er humor som ubehageligt. Prøv om du kan se verden som hun gør…

Respekter Klara - du har mulighed for at behandle hende lige så dårligt du vil, dog højst et par gange, så er hun væk.

Klara siger måske ikke fra men går, hun er ikke vant til at blive lyttet til.

Vil du hende i et parforhold, kommer du til at skulle forholde dig til dit eget selvværd.

Hun er måske ikke i stand til at sige, hvad hun ikke vil have, men afreagerer du på hende forsvinder hun om ikke fysisk så ind i sig selv.

Manglende selvværd og en følelse af forkerthed og utilstrækkelig har ødelagt mange fællesskaber. Vi går skævt af hinanden, fordi vi vil have den anden til at rumme det, vi ikke selv kan bære.

Klaras utryghed – særlighed - kommer af manglende sund tilknytning i livets start.

Intet blev sagt klart og tydeligt. Når hun ikke fornemmede rigtig havde det voldsomme konsekvenser – måske udelukkelse af fællesskabet, familien, venskaber - og derfor er hun blevet meget sårbar og usikker, når hun skal indgå i relationer. Specielt dem der udelukkende har et socialt sigte.

Det utrygge liv med den utrygge tilknytning er skabt af voksne der ikke kunne rumme deres egne følelser af skyld og skam…

Alle forældre vil gøre alt det bedste for deres børn. Ingen tvivl om det.

Vi er dog kun i stand til at give det videre, som vi selv har fået. Det vi ikke ved eller kender forbliver skjult. Indtil vi går i psykoterapi og arbejder med os selv hen imod en lykkelig barndom, den barndom som præcist du havde behov for.

Glæder os over det vi fik med og sørger over det, vi ikke fik eller fik på en måde, der ikke var god for os. Vi kommer nogen gange til at bebrejde vores forældre, det de ikke magtede og det gavner ingen. De har gjort det de kunne.

Det gavner heller ikke børnene, hvis forældrene ikke vil se deres egen utilstrækkelighed i øjnene og erkende denne. Det er gift for samværet, næsten umuligt at etablere på fornægtelse.

Fællesskabets fundament kan slå revner, når vi ikke vil forholde os til vores egen utilstrækkelighed og se virkeligheden i øjnene.

Vi må selv søge efter det, vi har behov for, det vi ikke fik som børn

Forældrene vil så gerne gøre alt det rigtige, men nogen gange magter de det ikke. Når barnet så med sin adfærd og nogle gange ord, viser det lever som i eventyret om ” kejserens nye klæder”, har det ikke opfattet rigtigt og er forkert og utilstrækkelig. Bliver skammet ud. Bliver forladt ensom og bange og er nød til at forsøge at klare livet selv.

Traume og afvisning bliver barnets vilkår i et uforståelige liv.

Et lille menneske der er blevet brugt til at skulle rumme sine forældres utilstrækkelighed eller anden skæve adfærd, bliver et meget ensomt menneske uden selvværd, det bliver så svært at være sammen med og forstå andre.

Barnet i den voksne tror stadigvæk, det er livsnødvendigt at gætte, hvad den anden ønsker fordi dets overlevelse engang handlede om at kunne fornemme, hvad den voksne ønskede.

Dette var adgangen til fællesskabet.

I voksen relationer specielt parforhold skaber dette frygtelig meget ravage og forstyrrer den sunde kontakt.

Det ser jeg igen og igen som parterapeut.

Barnet der er opvokset med ironi, sarkasme, dramaer og alliancer og ingen følelsesmæssige udtryk, kommer nemt til at føle sig forkert og utilstrækkelig.

Dette barns liv er blevet til af en livslang skyldfølelse og en skamfuldhed der fuldstændig handlingslammer hende.

Ingen børn forstår ironi og sarkasme, det kommer de til at føle sig forkerte og umulige af. Der opstår en skamfølelse af uanede dimensioner med meget vidtrækkende konsekvenser som bliver synlig i deres relationer.

Børn kan helt naturligt mærke deres følelser og bruge deres intuition, bruger du ironi og sarkasme, fjerner du dem fra deres fineste fødselsgave deres følelser og deres intuition.

Hvad skal de så pejle efter, det de mærker passer ikke, det er de voksne, der plejer at vide bedst og de siger det ikke er rigtigt, det jeg føler, når jeg mærker ubehaget ved deres ironi og sarkasme – deres adfærd.

Du tager børnenes fineste pejlemærke fra dem. Hvordan skal de vide, hvad de har lyst til, når de ikke længere kan mærke sig selv eller tør stole på deres intuition og fornemmelser…

Dette skaber frustrationer, det skaber angst, det skaber en trished der kan ende i depression, hvad skal barnet gøre andet end at distancere sig fra sine følelser, som er forkerte i de voksnes øjne.

Når følelserne ikke bliver taget alvorligt

Følelserne fortæller barnet om det det oplever er dejligt eller ubehageligt, om det skal blive eller gå væk, om der er fare på færde. Lytter forældrene ikke og anerkender barnets følelser, er barnet meget ilde stedt.

I dette forvirrede landskab skal barnet blive en velfungerende voksen, der kan tage sunde gode valg for sig selv. Skabe velfungerende relationer til andre. På trods af at følelser, fornemmelser og intuition er blevet underkendt som pejlemærke for livets udfoldelse.

Hvis man har haft en barndom med en ukærlig dialog – med en attitude der ofte viser man er dum - er det svært at slippe fri og få et godt selvværd.

Det er i dette dilemma barnet og senere den voksne bliver ramt, hver gang nogen siger, det bare er humor og hele barnets mavefornemmelse eksploderer i vrede. Hvor det føler sig dum og utilstrækkelig, når det det mærker ikke giver mening, når det ikke mærker ”rigtigt” …

Dette kan være en grund til at den voksne holder sig for sig selv. Holder sig fra større fester og sammenkomster. Verden giver ikke mening. Samværet med andre giver ikke mening.

Klaras verden

Klara oplever ofte nogen der gerne vil tættere på, indlede et forhold, være venner, være veninder indlede et bekendtskan.

Klare er et fint og dejligt menneske.

Men Klara tør ikke fællesskabet - endnu.

Klara ber’ ingen om at forstå, men blot respektere hende.

Du må gerne være ironisk og sarkastisk og kalde det humor og måske er det humor, måske er det sådan det er, men det sårbare barn i Klara tåler det stadigvæk ikke. Hun kan stadig ikke skelne.

Hvis det lille barn du bære med dig inden i som voksen, skal være velfungerende og tro på sig selv og yde sit bedste, skal det ikke rammes i forkertheden igen og igen. Det kræver du opfinder et beskyttende panser, når du går ud i verden, så du kan være der, berolige dig selv og give dig selv den nødvendige omsorg, du aldrig har fået.

Det panser vil jeg gerne hjælpe dig med at finde.

Lære at holde distancen til alle de sårende bemærkninger, luften nogen gange er tyk af.

Barnet i den voksne nedbryder sit selvværd hver gang det møder en, der ikke kan håndtere sin egen forkerthed, det kan ikke holde balancen, det taber fuldstændig sig selv igen igen igen, vakler mellem sin egen forkerthed og det den anden overfører. Livet giver ikke mening. Livet bliver uoverskueligt.

Barnet er tidligt blevet traumatiseret i sin tilknytning, barnet er blevet utrygt. Dette barn har du altid med dig inden i. Det skal vokse sig sundt i trygge forhold.

Derfor starter mange i psykoterapi, det bliver deres trygge rum. Deres udgangspunkt for at lære at skabe nære relationer. Turde være i dem.

Livet med en særlig sårbar

Vil du Klara, så sig hvad du mener, vis hende dine ægte følelser, skjul dig ikke, det skaber afstand.

Det du siger og gør, skal stemme overnes -altid- ellers bliver hun utryg, mister tilliden til dig og trækker sig væk.

Klara har aldrig fået lov at sige stop, sige det er ubehageligt, sige det gør ondt. Derfor kan det være svært at være sammen med andre, der ikke vil lytte.

Vil du være sammen med Klara, må du respektere hende, vil du være hendes ven må du vække hendes tillid og være stabil og troværdig. Det er det trygge relationer skabes af.

Klaras mod

Klara havde mod til opsøge en psykoterapeut, dette mod beundre jeg, jeg har mødt en kvinde - Klara - , der har turde være åben med sin styrke, sin angst og alt det der er så svært og skamfuldt

 

Kærlig hilsen

Hanne Christensen,

Psykoterapeut i København

 

 

 

 

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Relationer - når samvær bliver drama og kaos. Læs mere