Reikimester - Healer og Coach

Reikimesteruddannelse hos Reikimesterlærer Esther Økær

Blog forfatter

Reikimesteruddannelse hos Reikimesterlærer Esther Økær

Denne Reikimesteruddannelse følger den traditionelle og originale Usui-metode. Jeg er initieret i direkte linje fra Mikao Usui og har undervist i Reiki siden år 2000.

Ønsker du at fordybe dig fuldt ud i Reiki og selv kunne indvie og undervise andre, er denne uddannelse for dig, der er parat til at tage ansvar for både energien og de mennesker, du arbejder med.

Pris
Reikimester: kr. 16.400,-
Reikimesterlærer: kr. 22.000,-
Begge grader samlet: kr. 34.900,-

Depositum: kr. 1.000,-
Depositum returneres kun ved afbud indtil 10 dage før uddannelsesstart.
Det fulde beløb betales senest én uge før start, hvorefter aftalen er bindende.

Min baggrund
Jeg blev selv indviet til Reikimester og Reikimesterlærer for mere end 25 år siden. Det er et valg, jeg fortsat er dybt taknemmelig for. Gennem årene har jeg indviet mange mennesker til Reiki, og jeg oplever hver gang stor ydmyghed, når mine elever går herfra klar til at heale både sig selv og andre.

Hvis du har gennemgået hele Reikis grunduddannelse – Reiki 1, Reiki 2 og Reiki 3 – hos mig eller en anden Reikimester, og kan mærke et klart kald til at gå hele vejen, er du velkommen hos mig.

Adgangskrav til Reikimesteruddannelsen
Du har Reiki 1, Reiki 2 og Reiki 3.
Du har arbejdet med Reiki i mindst ét år.
Du er fuldt fortrolig med alle de fire Reikisymboler.

Forsamtale
Det er et stort skridt at vælge Reikimestervejen, og med den titel følger et stort ansvar. Når du har indbetalt depositum, inviteres du derfor til en forsamtale. Her vurderer vi sammen, om tidspunktet er rigtigt for dig. Hvis vi vurderer, at det endnu ikke er tid, tilbagebetales halvdelen af depositummet. Forsamtalen varer op til én time og foregår online over Teams (jeg sender dig et link).

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er et længere forløb, hvor du blandt andet deltager som assistent på mine kurser og modtager grundig oplæring. Under forløbet får du tæt sparring og feedback, både i forbindelse med undervisning, indvielser og dit arbejde som assistent på kurserne.

Som en del af forløbet deltager du på minimum to Reiki 1 kurser, to Reiki 2 kurser og to Reiki 3 kurser. Forløbet afsluttes med en evaluering og praktisk eksamen, hvor du viser din kunnen. Der udstedes først certifikat, når jeg skønner, at du er parat til at indvie og undervise selvstændigt i Reiki.

Varighed
For de fleste varer uddannelsen omkring seks måneder, men forløbet tilpasses individuelt. Jeg slipper dig først, når vi begge er enige om, at du er klar til selv at have elever. Det er vigtigt for mig, at du går herfra med både faglig sikkerhed og ansvarlighed i dit virke.

Hvilken kompetence giver de to Reiki-grader?
- Efter Reikimestergraden kan du indvie til Reiki 1, 2 og 3.

- Efter Reikimesterlærergraden kan du indvie i alle grader

For begge grader gælder, at din egen healingskraft forstærkes markant gennem mesterindvielserne.

Forplejning
På alle kursusdage serveres snacks, frugt, vand, te og kaffe.

Hvis du ikke har Reiki 3
For at starte på Reikimesteruddannelsen skal du have gennemført Reiki 3 hos mig eller en anden Reikimester, som tilbyder Reiki 3 uden at det er Reikimestergraden. 

Bemærkning
Hos mange Reikimestre kaldes Reikimesteruddannelsen i dag Reiki 3. Dette var ikke tilfældet, da jeg selv blev uddannet. Hos mig er Reiki 3 og Reikimester to adskilte forløb, og dette er bevidst valgt.

Uddannelsen foregår i Karlslunde (Greve)

Namaste
Reikimester, Healer og Coach
Esther Økær

info@reikihealer.dk / +45 6064 3550

www.reikihealer.dk           www.inkahealer.dk        www.circleoflight.dk

__________________________

Reikimester Healer og Coach Esther Økær, Greve
https://www.reikihealer.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Reikimester uddannelse hos Reikimesterlærer Esther Økær