Sushikok referencer

Blog forfatter

Middagsselskaber

”Tak for et virkelig godt arrangement d. 20. april 2013.
Jeg synes konceptet holdt super godt, og niveauet var passende sådan at alle kunne være med, og de eventuelt let øvede også lærte noget nyt.

Det var en virkelig god og hyggelig eftermiddag, der gik med at fabrikere maden, og det smagte fantastisk.

En enkelt af mine gæster har allerede forsøgt sig med din opskrift og tips til kogning af ris og meldte tilbage, at hun var meget begejstret over resultatet. Så det ser jeg frem til også snart at prøve”.

Rikke Reumert Schaltz, Miljøministeret

“Spændende, lærerigt – og bare enormt hyggeligt sammen med gode venner. Over et glas køligt vin lavede vi sushi i lange baner, mens Zoë instruerede, gav gode råd og delte sin store viden om japansk sushi. Vi fik mange gode tips – om alt fra knive til hvor man køber den bedste fisk. Kan helt sikkert anbefales”.

Christina Lagoni, KPMG Denmark

”Vi er 8 sushi-elskende venner, der aldrig selv før havde prøvet at lave sushi. Vi fik sat en aftale i stand med Zoë Escher. Da hun ankom, fik vi alt rettet an, sat op og gjort os klar til opgaven.
Systematisk, men samtidig med en god drink ved hånden, gik vi i krig med at hakke og skære de forskellige råvarer. Presse, arrangere og rulle forskellig slags sushi. På vidunderlig vis og med mange grin og i højt humør, fik vi sat en kæmpe sushi fest på benene.
Da Zoë Escher var gået, fik vi et festmåltid- og langt mere end vi kunne spise.
Zoë Escher fik os i gang på kompetent vis med nøje anvisninger blandet med hygge og en god oplevelse“.

Maj Ravnsbøl, Mayzeeddesign

”Jeg syntes at kurset gik rigtigt godt. Det var virkelig en succes, og alle syntes det havde været spændende og lærerigt”.

Bente Luplau, Novo Nordisk

“Tak for et lærerigt og inspirende kursus i søndags, hvor Birthe og jeg nød at være kursister i din varetægt!
Vores familie nød resultatet af anstrengelserne, og alle blev meget mætte!

Vi glæder os til at lave mange sushi stykker fremover”.

Birthe og Steen


Polterabends

”Vi alle 9 havde en super aften som del af et polterabend. Alle lærte lidt om sushi-kunsten, selve råvarerne der bruges, teknikkerne bag fremstillingen af sushi og også lidt generelt om den japanske kultur.  Der var rigelig med lækker sushi…alle blev meget mætte og fik tilmed også rester med hjem til dagen efter.

Melissa Voigt Hansen, Herlev Hospital & Copenhagen University

“Zoë Escher hjalp os med et sushikursus for 13 mennesker til en polterabend. Det blev en rigtigt hyggelig oplevelse!
Zoë havde styr på tingene, og var fuld af gode tips og opskrifter til alle, både for novicerne og dem som havde prøvet at lave sushi før. Stilen var frisk, kompetent, informativ og underholdende, og da vi var færdig, havde vi sushi nok til en hær – der var ingen som gik sultne hjem”.

Stephanie Munck, Code Slinger


Sushikursus for begyndere

“Det var bare et rigtig godt kursus, du lavede, og det vi fik med hjem smagte godt.
I lørdags havde vi gæster og lavede sushi som forret – med stor succes, ikke mindst fordi vi lavede rullerne færdige medens gæsterne så på.

I går eftermiddags kom vores søn uvarslet på besøg med vores svigerdatter og to børnebørn, Oliver på 14 og Mille på 12.  Mille startede som sædvanligt med at inspicere køleskabet, og opdagede vores rester af fersk tun og laks.  Det blev selvfølgelig til, at Mille meldte sig som elev og krævede omgående instruktion.  Det blev rigtig godt”.

Stig Lage

“Zoë Escher gav på kurset en ukompliceret og forståelig introduktion til det at lave sushi, så man nemt kunne gå hjem og eksperimentere videre med det. Ved hjælp af enkle tips og teknikker blev det en leg at lave lækker sushi. Stemningen var afslappet og det var passende med to timer til at få lært det basale. Herudover var det rart, at vi ikke var flere end 7-8 stykker på kurset – det gjorde at der var mere tid til spørgsmål og til at den enkelte kunne få hjælp. Alt i alt en hyggelig og givende eftermiddag”.

Sacha Andersen & Vidar Thorlaksson

“Hvis du selv har prøvet at kaste dig ud i at lave sushi, kan jeg kan varmt anbefale Zoës begynderkursus. Her fik jeg de bedste tricks til lige at gøre den hjemmelavede sushi en tand bedre og rigtig god information om råvarerne – hvilke, der er de bedste og hvor, man skal købe dem.”

Christel Ejlersen, Grafisk designer

 

Advanced sushikursus

“Jeg havde en rigtig god oplevelse med Zoë Eschers advanced sushikursus. Zoë fører en igennem på en nem og lærerig måde, og tager sig tiden til at vise en hvorledes de små fif til, at få sushien til at se godt ud. Man kan virkelig mærke hun brænder for sit fag og undervisning. Hvis der var et andet kursus vil jeg i hvert fald gå igen”.

Kasper Kristiansen


Traditionelle japanske hverdagsretter

“Meget inspirerende at få indblik i hvad japansk mad også er. Det var nemt at gå til og smagte vidunderligt!”

Fie Tobiasen

Sushikursus for børn

"Vi var så heldige at tilbringe 2 timer sammen med Zoë Escher til sushikursus i børnehøjde.

4 børn i alderen og 6-8 år kastede sig ud i opgaven. Der var koncentration rundt om bordet og stor fornøjelse efterhånden, som fadene blev fyldt op med hjemmelavede ruller og sashimi.  

Zoë Escher er fantastisk til, at få børnene engagerede i processen - hun starter helt fra starten med hvordan risene bliver kogt til hvordan den sidste rulle bliver skåret i smukke skiver. Det kan varmt anbefales 
♡" 

Caroline Meldgaard, Børn i Byen

 

__________________________

Venlig hilsen
Zoë Escher, Sushikok

Læs mere her:

sakana.dk- Club Gourmet
zoeescher.com

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Middagsselskaber med Sushikok. Læs anbefalinger