Børns raseriudbrud - hysteriske anfald hos børn

Vi behøver ikke være enige med vores børn, når de hysteriske giver den gas på gulvet. Det hjælper heller ikke at komme med gode velmenende råd eller skælde dem ud, for når de er triggede, overtager krybdyrhjernen og kamp, flugt, lammelses instinktet sætter ind. Det eneste vores barn kan i den situation er at kæmpe, flygte eller bliver lammede, det vi f.eks. oplever som et hysterisk anfald.

Jeg oplever, at vores børn er viljestærke børn, der oftest kæmper, hvor min generation oftest blev lammede eller tog flugten. Uanset hvilken metode krybdyrhjernen har valgt, er der lukket af for det konstruktive og for det kreative, når de er hysteriske. De er ikke respektløse, de kan bare ikke andet, når de situationer opstår.

Det hjælper til gengæld, at give dem plads til at falde til ro, så krybdyrhjernen igen mærker at der ikke er farer på færde, så barnet igen slapper af.

Selvom vi ikke er enige med vores børn, i den givne situation, kan vi lære dem at støtte sig selv, ved at tage en time-in tid med dem, mens de er kede af det, vrede, eller er frustreret. Spejle dem, ved at sige: “Jeg kan se du er frustreret”. På den måde lærer de, at de ikke er forkerte, og de lærer at støtte sig selv, så udbruddene ikke bliver så voldsomme.

For mange børn giver den gas på alle følelsestangenterne, og er ligeglade med om det ser pænt ud eller ej. For os voksne kan det til gengæld være hårdt at være vidne til, hvis vi har lagt låg på mange af de mindre pæne følelser, så som vrede og sorg. I bund og grund er det det vi i alle familier skal lære, at finde den sunde balance i følelserne.

 

En GPS fungerer ikke optimalt, hvis den ikke er opdateret, nøjagtig som vores intuition heller ikke virker optimalt, hvis vi kun benytter, de positive følelser til at guide os frem i livet med.

 

I stedet for at lægge låg på følelserne, kan vi finde en balance mellem vores børns for meget og vores for lidt. Børn er som sendt fra himlen, de åbner op for de følelser, så vi ikke kan undgå at se dem, og de skruer mere og mere op indtil vi begynder at se på, hvad det handler om, hos os selv.

 

Vejen frem er selvstøtte. Når vi går vejen, støtter os selv og møder vores børn, der hvor de er, kan de slappe af og raserianfaldene bliver kortere og færre. 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børns raseriudbrud - hysteriske anfald hos børn. Læs mere