Rapperier

Jeg ved ikke, om det er de ænder, der troligt sidder neden for altanen hver dag og venter på mad, fordi pensionisterne i stueetagen ikke kan lade være. To piger og to drenge. (Der i parentes bemærket burde befinde sig ude i deres sø og finde deres mad selv i stedet for at guffe franskbrød). Eller om det er lyden af de smiskende og snadrende rapperier, der når op til mig på første sal, når jeg åbner altandøren. Eller om det er snakken om rapmusik i radioen. Eller de herlige raprytmer i samme radio. Eller om det er mindet om ham, der engang i min ungdom kaldte mig "et rapt rær?"

I hvert fald bliver min indre sender stillet ind på rapperiet, og det er umuligt at slippe igen. Hovedet er fuldt af rappe associationer. Rip, Rap og Rup. Et velafrettet rap.

Er det den berømte intuition, der er på spil? Er det fordi jeg i virkeligheden har en indre rapper, der ønsker at springe ud? En fantastisk tanke. Hvorfor skulle rap kun være for de unge? Kan I se for jer en midaldrende kvinde i sin bedste alder hoppe ud på scenen som rapper? En sideløbende beskæftigelse ved siden af min fremtidige funktion som krop-psykoterapeut?

Det er MidtalderRap
og hvis den er slap
så kom med mig
så skal jeg vise dig
hvad man ka’ stille op
ved at brug’ sin krop
selvom det er så sundt
og slet ikke gør ondt

jeg er tooghalvtreds
der er langt til halvfjerds
har prøvet terapi
med krop og sjæleri
diverse håndlæseri
foruden hypnoseri
og tankefeltterapi
så kom roligt til mig
så skal jeg vise dig
hvad man ka’ stille op

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Rapperier. Find din indre rapper