Organisk Psykoterapi

Blog forfatter

Jeg tilbyder en nænsom og respektfuld psykoterapi, der virker.

Organisk Psykoterapi har rødder i gestaltterapi og kropspsykoterapi og bygger på eksistentialismen.

Den organiske psykoterapi er terapi for både krop, sjæl og ånd. Den tager sit udgangspunkt i situationen HER OG NU.

Vores værdigrundlag bygger på det holistiske menneskesyn: Vi anser mennesket for en organisme, hvor alle aspekter af vores liv spiller sammen. Det psykiske, følelsesmæssige, kropslige, sociale og spirituelle liv påvirker hinanden gensidigt.

Organisk psykoterapi er en nænsom terapiform. Dens går ud fra, at alle de potentialer, der findes i vores organisme, kan folde sig helt ud, når vi skaber de rette vækstmuligheder. Ligesom når vi sørger for, at planter får de bedste betingelser. Da kan de vokse op og blive smukke, sunde og grønne planter.

En psykoterapeut arbejder bedst med de temaer, hun har gennemarbejdet i sit eget udviklingsforløb. Dette har afspejlet sig gennem min processuelle og praktiske uddannelse på DIPU. Detemaer, jeg har arbejdet grundigt igennem, er ringe kropsbevidsthed (angst for at mærke), lavt selvværd, ensomhed, depression, angst, afhængighed, mobning, stress og kærlighedsproblemer ("kvinder der elsker for meget.") Flere klienter har udtrykt tillid til netop det faktum, at jeg har "været der selv," når de taler om de svære ting.

Relationer er omdrejningspunkt for vores liv og eksistens. Vi er alle født med basale behov, som ideelt set skal opfyldes af vores forældre, for at vi kan opleve at være tilfredse i livet. Det handler om spejling, anerkendelse, plads, støtte, grænser og ikke mindst – kærlighed.

Men det går ikke altid godt. Mange vokser op med følelsesmæssige savn og mangler. Følelserne gemmer sig væk i vores kroppe, vi bliver ensomme, skylden plager, skammen gør os tavse, og vi reagerer måske med hektisk aktivitet, overdrevet hjælperolle, depression, stress og angst.

Gruppeterapi med ligesindede er et smukt og effektivt middel til at arbejde med kontaktproblemer og ensomhedsfølelser. At være en del af en gruppe, der har samme problem som én selv, virker helende.

Parterapi er en løsning for mange, hvis parforhold er blevet en for stor udfordring. Det kan være svært at holde kærligheden i live. Svært at sætte grænser, være tæt og kommunikere på en måde, hvor begge føler sig set og hørt. Når I er sammen i et trygt rum med et vidne, bliver det nemmere at "se" hinanden og mærke jeres følelser, og I kan lære at kommunikere bedre.

Terapi hjælper, når du er motiveret. Du beslutter dig for rejsen til et bedre liv, og jeg er din rejsefælle.Turen ind i et bedre liv er ikke altid kort, men det gode er, at du hurtigt vil mærke en forskel.

Læs evt. mere på min blog og min hjemmeside.



 

__________________________

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykoterapi København. Psykoterapi hjælper, når du er motiveret. Du beslutter dig for rejsen til et bedre liv, og jeg er din rejsefælle.